Jeg var en del af flokken

Et par dage før jul landede denne bog i min postkasse.

livelolland1

Som en ekstra julegave til mig selv. Det var virkelig dejligt midt blandt alle de pakker, der skulle pakkes ind og dirigeres videre til alle de andre. Her var en, jeg bare skulle pakke ud og stikke til side til mig selv. Det blev en julegave til mig fra mig. Og på en måde også af mig. Alligevel var den nærmest en overraskelse, fordi jeg havde glemt alt om den.

Bogen er tegnet og skrevet af Kristina Ricken, der tegner og skriver bloggen Live fra Lolland. Her fortæller hun hverdagsglimt fra sit liv på landet med studier, kæreste og hunde, i sin helt egen streg og med en virkelig skæv humor.

Engang i foråret – marts, april, deromkring – luftede hun ideen om at samle nogle af sine skæve streger i lidt længere historier og med mere tekst. For at få råd til trykningen af et givet antal bøger crowdfundede hun. Det er smart. Ved at donere et beløb kunne  man hjælpe hende med at virkeliggøre projektet. Det var egentlig ikke en stor sum, hun havde brug for, bare ti tusind kroner, men stadig et beløb stort nok til at kunne vælte en studerendes økonomi. Donationens størrelse var valgfri, men ved et vist beløb blev man lovet tak, en virtuel krammer og sit navn i bogen, ved et lidt større beløb tak, en virtuel krammer, sit navn i bogen og et signeret eksemplar af den, når den udkom.

Jeg er sådan en, der gerne vil hjælpe og samtidig er optaget af egen vinding, så jeg overførte det, der skulle til for også at få en bog ud af det.

Og se, der kom den pludselig. Jeg synes, den er både fin og sjov. Den kan Kristina Ricken godt være stolt af. Tag selv et smut til Lolland her og få en fornemmelse af, hvad der foregår i den lyserøde dames runde hoved.

Nej, jeg får ikke noget for at skrive om det. Jeg fik jo bogen. Som jeg har betalt for. Og fået mit navn i. Det er lidt som at være der selv.

livelolland2

livelolland3

Rejsende i ro

På sådan en regnblæsende tirsdag aften er der ting, som trænger sig på positivlisten.

1. Yngsten er solbrun og tilfreds kommet hjem fra gymnasierejse i Sydspanien. Jeg lavede spaghetti alla putanesca til ham, han var glad og kvitterede med at pakke kufferten (helt!) ud og lægge tøj til vask. Nu har han installeret sig på værelset med gadgets og tv og spinder (forestiller jeg mig) af tilfredshed over igen at være i hjemlig ro.

2. Der er masser af te i mit yndlingskrus, som Laura gav mig i julegave.

3. Jeg har smidt mig i sofaen for at læse de sidste tredive sider i den bog, jeg ventede i lang tid på sidste sommer. Dengang nåede jeg kun halvdelen, inden den skulle afleveres på biblioteket, og den kunne ikke fornys. Jeg måtte stille mig i kø igen og har endelig fået den. Nu skal den snart afleveres igen, og jeg gør det ikke to gange uden at have læst den færdig. Den er nemlig god.

Så skål i mangote og ro på igen.

GillianFlynn