opskrift

Her er den ældste opskrift i min samling. Skrevet på første side i et lyserødt kladdehæfte, da jeg var 17. Jeg var ung-pige-i-huset i et år mellem folkeskolen og gymnasiet, og jeg bagte tit brunsviger til børnene og karlene på gården. Alle var glade.

Jeg har skrevet opskriften af efter et løsblad i en serie bageopskrifter, som Gluten og Amo mel udgav. Jeg har stadig samlingen med de eksemplarer, min mor havde fået ekstra af i Brugsen. Men brunsvigeropskriften var der ingen dubletter af, så den måtte jeg skrive af – til mit fremtidige virke som husmoder.

glutenblade

Alle ved jo, at en rigtig fødselsdagskage er lavet af brunsviger. I morgen fylder min mor 88 år og får besøg af de familiemedlemmer, som kan komme. Hun har selv købt ind til frokosten, men da jeg spurgte, om jeg ikke skulle bage en brunsviger til kaffen, slog hun straks til. Sidst hun bagte sådan en, var hun ikke tilfreds.

Så jeg har bagt. Nok, tror jeg. “2 runde brunsvigere” ganget med halvanden. Helle for et af de sukrede stykker i midten.

brunsviger