10. november 2014 | den store bunke |
Og stormen sused og gjorde halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj.
Nej, det var sandelig ingen spøg,
imellem Esbjerg og Fanø.
Jeg har været på Fanø i weekenden. Med Imellem Esbjerg og Fanø som underlægning næsten hele tiden. Vi sang den på færgen på vej til Fanø om fredagen, og bedst som den var kommet ud af hovedet, var der altid en eller anden, som genoplivede den, for eksempel ved ubevidst fløjten under en køkkentjans, og så kørte den igen.
Det var dejlige dage. Fanø er god. Vi boede så fint i en stor lejlighed i Villa Tusculum, en klassisk italienskinspireret villa fra omkring 1900 ved Fanø Bad ud til Vesterhavet. Vi lejede gennem airbnb.com, og jeg kan varmt anbefale både boligen, værten og konceptet.
Og øen.
Fanø var lyden af hav, vilde kaniner i spring i bløde bakker, sol, intense timer i selskab med bedstevenner, udsøgt mad, mængder af vin, Sønderho, blæst, sand, tidevand, stråtækte huse, brosten, smalle gader, fødselsdag, hygge, sæler, Madsens Galleri, fiskefrokost, kilometerlange vandreture, brætspil, rolige morgener, Nordby, snak, portvin og rom, middagssøvn, havskum, glæde…
23. juni 2013 | den store bunke |
Vi har været til Molsfest.
Molsfest er en af de dejligste traditioner, en sommerkomsammen, som gode venner lægger sommerhus til, og vi er en stor flok, som er kommet der gennem mange år. I starten var det forældregenerationen, som sov i huset, og så kom alle børnenes venner (det var os) og slog telte op på grunden, spiste helstegt lam og Grethes hjemmelavede og helt guddommelige is med marcipan og jordbær, drak usigelige mængder fadøl og larmede til den lyse morgen, sov lidt og tilbragte så det meste af søndagen på stranden, mens vi skiftedes til at hente fadøl og spise lammerester.
Senere fik vi alle sammen børn og havde dem med, og der var børneaktiviteter om eftermiddagen, og ellers foregik det som beskrevet ovenfor.
Temaerne er skiftet i løbet af årene i takt med, hvilke livsstadier vi var på. Der var de år, hvor vi blev færdige med vores uddannelser og fik job rundt omkring i landet. Der var det år, vi alle sammen fik stationcars. Der var det år, vi snakkede om sengevæderbørn. Der var det år, samtalerne handlede om flexlån. Så begyndte vi at snakke om synshjælpemidler. Så var der andre skavanker at snakke om. Så blev børnene store, og det var os, som var forældregenerationen, der var af sted uden børn igen og ikke behøvede så store telte længere. I år sov de fleste af os i vores biler nede ved stranden. Og i år var det Endomondo og løbetracks, vi snakkede om.
Det var skønt, skønt, skønt og hyggeligt. Som altid. Og selv om alle Molsfester er forskellige, var der også i år de allervigtigste ingredienser.
Der var de bedste, bedste mennesker.
Der var lam.
Der var fadøl.
Der var værelse med udsigt og bølgesus.
Udsigten ved fodenden var såmænd også fin.
Og det er langt, langt væk.
