Vores krydderier står i en udtræksskuffe ved siden af komfuret. I en måned har vi, hver gang vi skulle krydre, løftet glas efter glas op for at se etiketten, indtil vi fandt det krydderi, vi ledte efter. For nogen af de andre kokke har altid flyttet rundt på dem, siden vi sidst havde fat i dem, og byttet paprika ud med gurkemeje og esdragon med cayennepeber. Santa Maria, hvorfra hovedparten af vores krydderpark kommer, har ikke gjort sig ulejlighed med at lade dem adskille sig set fra luften. Chefdesigneren har tænkt, at det så brandgodt ud, hvis de alle sammen havde ens blå låg.
Nu har jeg gjort noget ved det. Et ark selvklæbende papir i printeren, en skalpel og tungen i mundvigen, og se, nu er det klart for alle matriklens kokke og kokkeføl, hvad der befinder sig hvor. Jeg har tydeligvis prioriteret hastighed over præcision, da jeg skar ud, men skidt med det. Det fungerer præcis så godt, som jeg havde forestillet mig.
Trackbacks/Pingbacks