Dementi/demendi og sprognørderi
Så havde jeg jo lavet de her etiketter til krydderiglassene.
Og tænk engang: den emsige sprogrevser har lavet en fejl!! Det blev påpeget af medlæsende datter, som er hjemme på weekend. “Jeg så billedet, og estragon var stavet forkert, syntes jeg… men du plejer jo at have styr på det, så jeg undersøgte det ikke”, sagde hun. Morten havde tænkt det samme. Jeg kiggede på glassets egen etiket. E-S-T-R-A-G-O-N. Hm. Buuuuh!
Men jeg var alligevel nødt til at tjekke det på min all time yndlingshjemmeside ordnet.dk/ddo. Der står “ estragon substantiv, fælleskøn. Og så står der lige bagefter: nu uofficiel, men almindelig stavemåde: esdragon
Jeg bekender mig tilsyneladende til den uofficielle stavemåde. Men jeg vil naturligvis lære mig den officielle herefter. For er der regler, skal man følge dem. Derom enedes jeg i går med min unge kollega, som er en lige så stor sprognørd som jeg. Al den valgfrihed, som er indført i retskrivningen, gider vi ikke. Når man for eksempel tillader valgfrihed mellem ’inden for’ og ’indenfor’, er det bare et udtryk for, at man har opgivet dem, der ikke kunne finde ud af reglerne, og sagt, at “nåm’n, så må I bare gøre, som I selv vil”. Og som kollegaen siger, så er det jo ikke længere flot, når man godt kan finde ud af det.
Estragon, estragon, estragon, estragon.