6. marts 2014 | Køkkenskriverier |
At jeg har insisteret på, at børnene skulle have en ugentlig maddag, er det klogeste træk jeg har foretaget i hele opfostringen af dem. Ja, jeg håber da, at de også selv sætter pris på at vide, hvad der er op og ned på en grydeske, men i første omgang fryder jeg mig udelukkende af selviske årsager.
Det er forholdsvis nyt, at yngsten er avanceret fra kokkeføl til juniorkok med udvidet ansvar (inklusiv indkøb på egen hånd), og der er ting, han lige skal guides med, men det kommer. Og i dag lukkede han døren til køkkenet, tændte radioen og fløjtede, mens han skramlede med gryderne og håndterede bacon og hakket kød. Jeg lagde tøj sammen, spillede Candy Crush og kroede mig og holdt mig væk. To gange blev jeg spurgt til råds om småting, inden han slog døren op og stolt forkyndte: Skal vi se på det, så?
5. marts 2014 | den store bunke |
Denne kage insisterede på at ville bages, da vi skulle lave menuen til jagtmiddag i sidste uge. En gammel sorthvid fotokopi fra et firser-ALT for Damerne poppede op, opskrifter til en finere middag; kammuslingesuppe med grøntsager og vagtelæg, entrecotes med pebersauce, tarteletter med rodurtepuré og sauterede rosenkålsblade – og altså kastanjekagen, en drøm af kalorier. Jeg har aldrig lavet andet end kagen, og til vores selskab fulgte den efter fasansuppe og indbagt rådyrfilet.
Vil I have opskriften? Så skal man bruge
100 g mørk chokolade, 4 æggeblommer, 150 g sukker, 200 g kastanjepuré fra dåse (puré, ikke creme! Usødet!), 4 æggehvider, 50 g sukker.
Glasur: 125 g mørk chokolade, 2 spsk vand, 2 æggeblommer, 1 spsk sukker, 1 ¼ dl piskefløde.
Pynt og tilbehør: evt. 50 g hvid chokolade, 2 skrællede kiwifrugter i halve skiver, ¼ l letpisket flødeskum.
Smelt chokoladen og lad den afkøle, men den må ikke stivne. Pisk æggeblommer og sukker lyst og cremet og bland det med chokoladen. Mos kastanjepuréen gennem en sigte direkte ned i massen og pisk det hele godt sammen. Pisk æggehviderne meget stive og pisk de 50 g sukker i. Vend først halvdelen og dernæst resten af æggehviderne i dejen. Hæd den i en smurt kageform på 18-20 cm i diameter. Bag kagen på nederste rille i ovnen ved 175 grader i ca. 50 minutter. Afkøl den i formen.
Til glasuren smeltes chokolade og vand. Pisk æggeblommer og sukker i og varm et halvt minut under omrøring, men pas på, det ikke kommer til at koge. Afkøl. Pisk fløden stiv og bland den i chokoladen, før den stivner helt. Stil glasuren i køleskabet, til den er næsten stiv.
Vend kagen ud af formen og fordel glasuren på sider og bund. Stil kagen i køleskabet og lad glasuren blive helt stiv. Smelt eventuelt hvid chokolade og sving den i cirkler hen over kagen i et tilfældigt mønster. Stik kiwiskiver fast langs kagekanten og server med letpisket flødeskum til.
Kagen kan laves færdig dagen før, men frugtpynten skal først kommes på et par timer før servering.
Et tip – velment og ud fra dyrekøbt erfaring: Tænk dig om, før du tager stykke nummer to.
5. marts 2014 | Betragtninger |
… hun var i halvtredserne og udstrålede det, som kvinder i den alder gør i vor tid: En ungdommelighed holdt kunstigt i live …, beskriver Karl Ove Knausgård i Min Kamp 2 en kvinde i den opgang i Stockholm, hvor han bor.
Ser mænd i trediverne os sådan? Altså i Sverige, jo.
3. marts 2014 | den store bunke |
Fastelavnstid.
Der kommer ingen udklædte på tredje. Der bor kun få børn i bymidten, og de der gør render ikke rundt og rasler. Jeg tror, jeg har oplevet det måske to gange, at nogen har fundet helt herop. Derfor har jeg kun min viden om tidens udklædningstrends fra de sociale medier.
Men jeg har selv et kostume. Ét kostume, som jeg altid hiver frem, når jeg skal klædes ud. Det er nemt. I hvert fald i idéfasen. Ikke så nemt at færdes i.
Det er fra dengang for 25 år siden, da jeg gad ligge på gulvet i to uger og designe og tegne og klippe og lægge stofstykker oven på hinanden og sy flere kilometer siksaksytråd i lyserød, brun, hvid, sort og orange til et stort stykke lakridskonfektstof og bagefter sy en pose i tykt plastic og bagefter konstruere en firkantet konfekthat.
Sådan et smider man jo ikke ud. Det kommer stadig frem en gang imellem, og det har været med til karnevaller, hvor det ikke har haft mig i. Hatten er gået til undervejs, den var ellers ret godt fundet på.
Til det karneval, som jeg lavede Hariboposen til, fulgtes jeg med Cæsar, en glædespige, et pissoir og en afrikansk udvekslingstudent med en trekilos tyrkisk lampe på hovedet.
Inde under posen skal man have sort tøj på, for når det i løbet af festen bliver for varmt og besværligt at gå rundt som en pose lakridskonfekt, kan man tage det af og påberåbe sig, at det jo altid er de sorte, der tilbage til sidst.
Og se, man kan ryge i det.
2. marts 2014 | den store bunke |
Det har været en lang nat. Omtrent samtidig med at ældste søn skulle mellemlande i Washington på rejsen til Amerika, gik meget personlig computer i sort. Begge dele var jeg nødt til ligge vågen over i nat.
Søn havde skrevet lige før take off i København, at han ville skrive næste gang fra DC. Det gjorde han bare ikke, og jeg havde dagen før hørt om nogen, der havde haft svært ved at nå deres fly videre på grund af alt muligt indrejse- og visumkontrol. Så var det på grund af tidsforskellen eller på grund af problemer, han ikke skrev? Det lå jeg og rodede med dér i nat.
Min elskede bærbare. Uden varsel sort skærm. Så hvad nu med … alting? Ny computer eller til reparatør? Og hvis den ikke kan genoplives, er det så ny, brugt, stationær, Mac eller pc? Har jeg alle mine koder og passwords skrevet ned? Og hvad ligger der, som jeg ikke har nået at få backup af? Den ikke så gamle, men alt for langsomme pc, jeg også har, hvad kan den? Har den dit og dat og har jeg råd til noget som helst? Det lå jeg og rodede med dér i nat.
Da jeg berettede nattens gang for yngste søn i dag, var hans vantro kommentar: ”Lå du vågen over en computer?!? Det der mormorsyndrom*, – det kommer godt nok tidligt!”
Kærestes holdning var dybest set den samme – ’vi kan alligevel ikke gøre noget nu, så nu sover vi’ – men han var så venlig at reagere lidt mindre direkte. Han sagde ”Vi finder ud af det” mange gange i aftes, hver gang jeg fandt på en ny vinkel at bekymre mig ud fra. Jeg sagde ja hver gang, og så gik der et par minutter, inden jeg fandt på noget nyt. Han foreslog den ene computermulighed efter den anden, googlede og gjorde ved.
Forståelsen og hjælpen var der, men ’vi kan alligevel ikke gøre noget nu, så nu sover vi’. Det gjorde han så. Det gjorde jeg ikke. Jeg roterede og spekulerede. På søn i luften et sted over sydstaterne og på sort skærm inde i stuen. Jeg spillede Candy Crush, tændte lyset og læste bog.
Klokken 03.01 bippede telefonen. Store søn undskyldte det sene tidspunkt, men nu var han ankommet, og nu var de gået ud for at få noget at spise. Og sms’er koster 4 kroner, så fremover bliver kommunikationen mere sporadisk.
Så kunne jeg sove.
Og se, jeg har pustet liv i alt for langsomme pc, installeret og opdateret det nødvendige, væbnet mig med tålmodighed. Og kan det meste. Resten finder vi ud af.
*mormorsyndromet: Man er nødt til at tage bekymringerne på forskud, ellers kan man ikke være sikker på at få dem.
