3. juni 2016 | den store bunke |
Jeg skal lige love for, at der er gang i midtbyen i aften. Vi bor lige midt i smørhullet. Vi har vores fede førstesals kæmpeterrasse midt mellem to gågader, og byens centrale torv ligger lige omme på den anden side af de tage, vi ser fra lejligheden.
Der er open by night i Viborg i aften, og trofaste læsere vil vide, at vi før har følt os generet af lydmuren fra en dj ved frisørsalonen ovre på den anden side af gaden. Men det er ikke tilfældet i aften. Faktisk har vi overhovedet ikke hørt noget til dem derovre denne gang. Vi sidder nemlig ude på terrassen, som vender mod gården, og i aften overtrumfes de desuden i den grad af lokalradioen, der holder Open Air-koncert på føromtalte centrale torv. Og det er højt!!
Men det er lige meget. Vi har siddet på vores føromtalte fede førstesalsterrasse og spist grillmad og drukket vin og snakket, mens vi har hørt Michael Learns To Rock (de spillede godt og vel tyve numre, der LØD som The Actor, uden at det var den. Den kom først som ekstranummer), og Bjørnskov (som ikke kunne ret mange numre), og nu er det Djämes Braun, og det er stadig højt.
Men fedt.
Sommer og rødvin gør én så vennesæl og rummelig. Og så er det et ekstra plus at kunne sidde og være storbysmart på egen terrasse med fødderne oppe på bordet, en byfest omme bag karréen og sit eget trådløse netværk inden for rækkevidde.
Vi kan godt lide det!
5. juli 2014 | den store bunke |
På min første feriedag hang jeg ud med Laura i hendes by. Som er min gamle by.
For en gangs skyld skulle vi ikke flytte med kasser, skrue, bore eller købe inventar. Bare slentre rundt i byen og nyde og snakke. Det var så hyggeligt.
Alt det nye på havnearealerne har jeg ikke set ordentligt på, og vi gik en lang tur derude og havnede (!) på Strandbaren. Et fint, fint sted med beachvolley, fatboys, zumbadansere, juicebarer, udsigt til hav og by, legeplads, åben himmel og små køkkenhaver i kasser.
Engang er området ikke længere byggeplads, trådhegnene forsvinder, og så bliver det endnu bedre. I dag var der mange på beach volley banerne, en flok svedige zumbadansere med høj musik og nogle som os, der bare sad og nød. Det er rart at se, at Aarhus er i udvikling.
I mit gamle hood i midtbyen er meget selvfølgelig anderledes, end da jeg boede der i 80erne, sådan som en dynamisk by skal være. Også min gamle ejendom i Guldsmedgade, hvor min første lejlighed var, er shinet op. Vi var inde i gården og lægge nakken tilbage og kigge op på mit køkkenvindue. Jeg håber, at dem, der bor der nu, har fået et badeværelse, så de ikke behøver at tage bad i en balje i køkkenet med en bruser monteret på vandhanen ved køkkenvasken.
Vi kunne have spist frokost så mange steder, men det blev en gammel kending, Cafe Jorden på Pustervig, hvor jeg så mange gange har lallet rundt med en fadøl i hånden på festugeaftener.
Det var en dejlig dag, Aarhus er en dejlig by, og det føles rigtig godt, at det er den, min datter har valgt.
