Ønsker eller bestillinger? Utopi eller realisme? Fred eller tasker?
Hold da op, hvor kom jeg lige til at føle mig tingsfikseret og kommercielt orienteret!
Jeg scrollede igennem mit Facebookfeed og stoppede op ved en af de mange adventskonkurrencer, som de digitale medier er fulde af i øjeblikket. Det var fra en guldsmed, der udloddede et smukt smykke, og man kunne få et lod, hvis man likede guldsmedens side og det aktuelle opslag samt skrev sit største juleønske i kommentarfeltet.
Jeg overvejede, hvilken ting på min ønskeseddel, jeg ville blive allergladest for at få, og mon ikke det var den taske, jeg sådan trænger til, fordi alting skaller af og går i stykker på den, jeg slæber af sted med hver eneste dag. Jo, en ny taske, bestemte jeg mig for, og så begyndte jeg at udtænke en kæk formulering om det til kommentarfeltet ved guldsmedens opslag. Imens ville jeg lige kigge de øvrige kommentarer igennem.
Og tænk, så havde de ALLE SAMMEN skrevet ’fred på jorden’, ’en skøn juleaften’, ’at børnene får en dejlig jul’, ’lykke’, ’en hyggelig jul’ og meget mere fra samme hylde. Ikke en eneste havde skrevet, hvad de virkelig ønskede sig.
Tænk, det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg var så naiv, at jeg bare troede, guldsmeden ville have et ærligt svar, samtidig med at de får nogle navne, de kan trække lod imellem. Men hvad forstår jeg mig på dét?
Jeg deltager ikke i konkurrencen nu. Jeg vil ikke være den eneste, der offentligt ønsker mig en taske frem for fred på jorden.
