Glæder i centrum
DER ER OPEN BY NIGHT I BYEN LIGE NU! HØRTE I DET? OPEN BY NIGHT! KOM OG BLIV KLIPPET!
Ja, undskyld, at jeg er nødt til at råbe så højt, men frisørsalonen lige overfor har hyret en fyr til at stå og spille så megamonsterhøjt, at vi ikke rigtigt kan høre noget heroppe i lejligheden på første sal, medmindre vi råber. Vores stue vender mod gaden, og sofaen står op til vinduet. Fjernsynet har sjældent været skruet så højt op, men ellers kan jeg ikke høre det, og jeg kan heller ikke samtale med nogen, der står i køkkenet fire meter væk fra, hvor jeg sidder.
Til gengæld kan jeg høre musik fra 90erne og nullerne, som jeg egentlig havde glemt og egentlig var helt godt tilfreds med at have glemt.
Det sker hver gang, der er Open by Night. De stiller to kæmpehøjttalere op uden for salonen på gågaden, så de vender ud mod de forbipasserende – og os. Sidste gang var vi nede og anbefale, at der blev skruet en smule ned, fordi vi var voldsomt generet af lydstyrken. Så blev der også venligt skruet ned, men det har de glemt denne gang. Eller måske gik de bare ud fra, at de sure genboer var flyttet siden sidst. Det er vi ikke. Og vi er faktisk ikke sure, vi bliver bare lidt stressede af hele tiden at skulle råbe ”HVAD?” til hinanden heroppe.
Jeg forstår egentlig ikke, hvem musikken er for. Kommer der flere kunder ind og bliver klippet, hvis de får blæst hjernen igennem af høj musik eller får varm kakao med flødeskum fra en bod udenfor? Eller var det bare en god ide, at jeg ikke valgte at blive handelsdrivende i midtbyen, for det har jeg da SLET ikke forstand på? Jeg går ikke engang ud i mylderet, når forretningerne holder aftenåbent, selv om jeg bor midt i det, for jeg vil faktisk hellere handle, når der ikke er så mange mennesker.
Nå, men hvis I overvejer at bosætte jer på en gågade, anbefaler jeg at undersøge, hvordan handelstandsforeningen og de enkelte forretninger agererer på store handelsdage og –aftener, og hvor der er koncerter og gadeunderholdning. Fordi så ved man det. Ellers er det ligesom at købe hus på en trafikeret vej på en bilfri søndag i 1973.
Vi nærmer os heldigvis lukketid, og nu gider gutten ikke engang stå og høre på sig selv længere, men har ladet anlægget stå og brøle fortidens toner ud i nabolaget helt selv. Måtte det regne ned i hans ledninger.
CLOSED BY NIGHT! GODNAT!
