Risiko for at danne grimme billeder

Dette indlæg ledsages ikke af nogen fotodokumentation. Det er for stærke sager. I kan selv danne jeres billeder.

Jeg tror aldrig, jeg har haft så mange myggestik og knotbid på én gang, som jeg har netop nu. Jeg har dem med hjem fra Norge, og på mystisk vis synes de at blive flere, som dagene efter hjemkomsten går. Eller også har de bare indbygget varierende “klækning” og starter kløe på forskellige tidspunkter. For de klør. Klør. Klør. Hele tiden. Et eller andet sted på kroppen. Eller flere steder. Det skifter. Lige nu er det over venstre øjenbryn, på venstre kindben, på højre hofte og et sted højt på ryggen lidt til højre. Jeg prøver at ignorere det.

Jeg har altid været god til at få myggestik. Hvor jeg end har været, er rygtet gået blandt myggene, at “hun er dér!”, og så er de strømmet til med hele deres familie. Denne gang er det bare helt ekstremt. Jeg har opgivet at tælle, men der er i hundredvis. Rundt om øjnene, i panden, på kinderne, på halsen, i ørerne, på hænderne, på arme og ben, på ryggen, på maven, på siderne. Jeg har sært nok ingen på fødderne. Endnu. Jeg ligner et rødbakket landskab, en pukkelpist. En med skoldkopper.

Det virker en smule tarveligt at have alt det med hjem. Det var måske lidt mere i orden i Norge, hvor jeg sådan lidt selv var ude om det. At smide tøjet for at bade i en elv, at være udenfor og få gode oplevelser. Det skal man så åbenbart straffes for, men fred med det da. Men at være hjemme i Danmark, og de så bliver ved med at materialisere sig med kløe med kradsning og blod og sår til følge. Dét er altså råddent.

Så, nu gik der ét i gang på låret. Og i hovedbunden, lige i min skilning. Og på venstre skinneben.

Det gode er, at jeg ikke står for at skulle på badeferie!

Pæne Norge

Rui_udsigt

I aftes gik jeg i seng med denne udsigt. Her til morgen var den akkurat lige så fantastisk, bare lidt mere skyindhyllet. Det går over.

Vi er rejst til Norge. Til fjelde og fred og noget af det smukkeste natur, jeg kender. De næste dage opholder vi os i de her omgivelser. Det er i orden at være misundelig.

Rui_syd

Det er min kusines hus. Hun var her i aftes, da vi kom, og det var dejligt lige at ses, inden hun drog hjemad. Huset er min tantes barndomhjem, og meget står autentisk, men der også moderniseret og bygget til. Da jeg var her første gang i 1999, var der stadig das i laden med stort hul til store numser og lille hul til små numser, og vi badede i en balje på køkkengulvet. Det gik fint. Siden har huset fået tilbygning med badeværelse, og denne gang er vi endda kommet til wi-fi og fortrinlig mobildækning.

Det her sted er spækket med historie og historier. Kastanjetræet i forgrunden af billedet kommer af en kastanje fra min morbrors – og min – barndoms gård på Nordfyn, hvor der står en mægtig kastanjeallé.

Rui_fadebur

Autentisk. Jeg kommer altid til at tænke på fadebursmusen fra Dyrene i Hakkebakkeskoven. Her opbevares ikke mad, men der skal nok være mus.

Rui_nord

Her dufter af jasmin. Meget.

Rui_koekken

Selv om vi er på ferie, er der et par arbejdsrelaterede ting, der skal ordnes. Tænk at være på arbejde med den udsigt. I nattøj.

Om lidt pakker vi ranselen og går på fjeldtur. Med KvikkLunsj i rygsækken, for det er forbudt at gå uden “Hele Norges Tursjokolade”.

Ferie!

Ah, hvor godt! Jeg har taget hul på tre ugers sommerferie, som jeg allerede har fyldt meget forskelligartede ting i. Derfor er dette indlæg blevet en tosset blanding af spredte billeder og samlende ord. Ellers kan det hele ikke rummes.

Vi tog til madfestival hos Lone Landmand og Søren Sørøver på Brandbygegård ved Horsens Fjord i lørdags og mødtes med gode venner. Der var folkemiddag i laden om aftenen med hjemmelavet økologisk mad, hvor vi sad på halmballer omkring kabeltromler. Det var rart og dejligt. Det bedste var at opleve mennesker med en passion, mennesker som gør det, de brænder for, og som stabler sådan et arrangement på benene for at dele det med andre. Læs mere om gården og folkene her.

madfestival

Så har vi været i haven. Klippet hæk, så den ligner naboernes i pænhed, luget køkkenhaven og kørt forfærdeligt forfaldne havemøbler og andre effekter væk. Og nydt. Jeg fortalte om det her.

SirPaul1

I går aftes var vi sammen med Sir Paul i en stuvende fyldt Boxen i Herning. Det var godt nok stort. Helt i toppen af mine koncertoplevelser. Han kom på kryds og tværs i tid og genre i sit kæmpestore katalog og gav os den ene klassiker efter den anden i et forrygende sceneshow. Fra smukke ballader til intens rock. På billedet nedenfor spiller han Blackbird og gav garanteret mere end én blandt publikum blanke øjne. Selv blev jeg tavs og grebet af øjeblikkets storhed, da han satte sig ved pianoet og spillede Let It Be. Selveste Paul McCartney… lige der … spillede Let It Be … i virkeligheden … halvtreds meter fra mig. Tænk.

SirPaul2

I dag har jeg fedtet rundt og købt ind og gravet kartofler op og pakket fjeldgrej og kørt min bil til servicetjek.

havenjuni

Fjeldgrej er, fordi jeg skal vise Morten det mest fantastiske norske lille sted, jeg kender. Min norske familie har et hus i Telemark ved den lange sø Nisser, der strækker sig fra Treungen i syd til Vrådal i nord. Der er udsigt og fjeld, sø, å og alt det smukkeste, Norge har. Jeg har holdt ferie der tre gange før, og jeg glæder, glæder, glæder mig til at komme igen. Vi skal bade i åen, der strømmer ned over fjeldet, vandre op på fjeldet og skue ud over søen, og så skal vi frem for alt være sammen og geare helt ned. Vi er så mygge- og knotklar.

mygogknotklar

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig?