23. november 2015 | den store bunke |
Næh?!? Så havde jeg gået og udtænkt overskriften til en fortælling om vores fine kæresteweekend i København. Ord med k, der dækkede dagenes indhold. Og så gik det op for mig, at jeg havde fundet på præcis de samme ord, som stod på skiltet udenfor Conditori La Glace.
Kager, Kunst og Kærlighed Kvæler al Besværlighed. Dyrk sportskage og kom i kageform. De har en dygtig tekstforfatter, og jeg kan lide det. Både ordform, storform og kageform. Jeg havde også haft koncert med i min ordrække, men det kan jo gå ind under Kunst.
Der var i høj grad tale om en kagelørdag i København. Men det hele startede med, at vi for lang tid siden købte billetter til Melody Gardot-koncert i Koncerthuset i fredags. Og da vi nærmede os dagen, besluttede vi at tage et par dage derovre.
Det var en fantastisk koncert. Melody Gardot. En enorm stemme i en lille krop, og en super performance i en spektakulær kulisse. Jeg havde ikke været i Koncertsalen før, og jeg var begejstret på alle planer.
Da vi tog af sted, havde vi ikke lagt andre faste planer end koncerten, men som vi havde forestillet os, gik det næsten af sig selv med at få fyldt noget i dagene. I sig selv er det en gave at være af sted og uden pligter. Vi tog en hotelfie.
Vi havde en bestilling med hjemmefra, et ærinde i en bestemt butik inde i byen. Senere på lørdagen havde vi undervejs fået lavet et par andre aftaler, så vi var forholdsvist tidligt på færde for at nå det hele. Men byen var ikke rigtigt vågnet endnu, og den forretning, vi havde ærinde i, åbnede endda først klokken 11. Det havde vi ikke regnet med. Vi kommer fra Jylland, jo. Det var koldt, og vi havde ikke den store shoppelyst, hvilket jeg i øvrigt er indrettet sådan, at jeg sjældent har, men vi bestemte os for at holde varmen og fordrive ventetiden ved at spadsere en tur rundt i indre by. Og tænk, så stod vi pludselig uden for La Glace. Og pludselig sad vi indenfor i La Glace. Der har jeg heller aldrig været. Der var dejlig varmt – og kager. Sportskagen var fristende, men vi havde næsten lige rejst os fra morgenbordet, og havde en anden konditoriaftale senere, så vi nøjedes med macarons og chokoladecroissant. Den orange var med passionsfrugt og chokoladetrøffel og smagte himmelsk. Kokkehuer til dem.
Nå jo, så var vi også lige inde hos naboen, Peter Beier, for at få udvalgte souvenirs med hjem. Og smagsprøver.
Nå jo, så skulle vi lige huske det, vi var sendt i byen efter: blyanter fra Cinnober. De har pæææhne ting.
Bagefter blev gps’en blev sat til Søborg Hovedgade, hvor vi havde en aftale på Grannys House. Et sjovt, fint og farverigt sted med god stemning, mange mennesker, finurligheder – og Rasmus, som Morten kender fra gamle dage. Egentlig ville vi kun bede om kaffe og snak, men det ville Rasmus ikke høre tale om; han diskede op med kaffe, snak – og kager. Lækre og velsmagende, og sådan blev det en kagelørdag. Det var hyggeligt, og kig endelig ind, hvis I er på de kanter. De har også Bed&Breakfast, og med kagernes kvalitet i tankerne tøver jeg ikke med at anbefale.
Louisiana var næste hyggelige checkpoint. Jeg har ikke været på Louisiana siden engang i firserne, og det er da for galt. Vi havde lavet dejlig spontandate med Catharina, som kom fra Helsingborg, vi kom fra København, og sammen med det meste af Nordsjælland – virkede det som – så vi Kusama-udstillingen. Sjovt. Lidt tosset også. Mest skægt. I hvert fald meget prikket.
Udenfor var det blevet snevejr. Blæst, sne og mørke. Det tog urimeligt lang tid at køre fra Humlebæk til København, og da vi endelig havde fået bilen i parkeringskælderen, havde vi ikke lyst til at skulle ud i uvejret igen for at spise med kniv og gaffel eller udforske Streetfood eller Torvehaller, så den indlysende løsning var at hente takeaway fra Sticks’n’Sushi og dele en flaske vin på værelset. Det var SÅ hyggeligt.
Søndagskørslen hjem havde vi gerne været foruden. Det onde vejr lå i et bælte hen over Sjælland og Fyn, og det var virkelig anstrengende og ubehageligt at køre. Når man tager de mange efterladte og forulykkede biler langs vejen i betragtning og efterfølgende har set i nyhedsudsendelser, hvor slemt det stod til i nærheden af vores rute, er jeg taknemmelig for, at vi kom hjem i god behold.
Alt det andet gør jeg hjertens gerne om.
Kager, Kunst og Kærlighed Kvæler al Besværlighed.
17. april 2015 | den store bunke |
Ingen – INGEN – må besøge Barcelona uden at besøge La Sagrada Familia. Så enkelt er det.
I efterklangen fem dage efter, at vi kom hjem, er det stadig indtrykket af den, der står klarest. Den skal I se, havde Lasse sagt. Også indvendigt?, spurgte Morten. Især indvendigt, svarede den 17-årige. Som var 14, da han så den. Jeg havde prøvet at forklare, hvad der ventede os, men det er næsten umuligt at finde ord. Udenpå er den bombastisk, men indenfor er den meget … let, havde jeg forsøgt.
Men ingenting havde forberedt Morten på det, han så, da han trådte ind i kirken. Hans ansigt og hans reaktion har sat sig lige så skarpt i min erindring som det syn, der ramte os. Lyset. Farverne. Rummet. Mosaikkerne. Det ophøjede. Det guddommelige. Letheden. Formerne. Fantasien. Mest af alt lyset.
Der er bygget på kirken i 133 år, og i de seneste årtier er det gået hurtigt. Byggeriet har altid været baseret på donationer, og jo flere turister, jo flere penge at bygge for. Og jo mere der bygges, jo mere er der at se, og jo flere turister kommer der. Jeg var der for tre år siden, og jeg kunne se forskel fra dengang. Kæmpestore mosaikker med et fuldstændig fantastisk farvestrålende lysindfald er kommet til siden. Med den hastighed byggeriet har nu, er der håb om, at jeg kan se den færdig i min levetid.
Jeg er Gaudi-fan.
13. april 2015 | den store bunke |
Den første heftige forårssol er altid barsk for Mortens hoved. Han har ikke noget hår at tage fra med, og han plejer at tage sine forholdsregler og sætte en kasket på.
I år kom Barcelona først med den stærke sol, og ingen af os havde tænkt på hverken hat eller faktor. Så et par dage med sol i sylten satte spor på toppen. Da han efter morgenbadet bøjede sig for at tage strømper på, så jeg tydeligt kontrasten mellem issen og kroppen.
Han lignede faktisk det japanske flag.
9. april 2015 | den store bunke |
Sådan skrev ældste søn, da han ønskede os god tur til Barcelona. Og forleden spurgte jeg yngste søn, som må blive hjemme og passe fisk og blomster, hvad han synes, man skal se, hvis han kun måtte sige én ting. Sagrada familia, svarede han uden tøven.
Så Gaudi har sat spor, når det er hans værk, begge mine drenge nævner som det første. Godt gjort af Gaudi. Jeg var nu heller ikke selv i tvivl om, at alt det farvestrålende og sprælske og sære skulle være en stor del af det univers, vi snart bevæger os rundt i. Blå himmel, sol, tapas, cava, daske, ose, holde hånd, Gaudi, Gaudi, Gaudi. Sådan forestiller jeg mig det.
Vi har øvet os i Viborg. Blå himmel, sol, daske, ose, holde hånd, købe ny jakke til mig. Så er vi fri for at tænke mere på det, og der bliver mere tid til Gaudi og alt det andet, som kommer til os. Vi har opladte batterier til både kameraer, øjne og hjerner.
Jeg glæder mig.
Hola
26. marts 2015 | den store bunke |
Det var emnelinjen i mailen fra det flyselskab, der skal flyve os til Barcelona om to uger. Jeg holdt lige vejret. For da vi for tre år siden skulle til Rom på vores første kæresteferie, gik flyselskabet konkurs i ugerne op til. Vi fandt andre billetter, og alt løste sig til en skøn ferie, men det var da lidt akut bøvlet, lige da det skete. Så hvad skulle vi nu udsættes for, tænkte jeg.
Men det var bare, at flyet derned afgår fem minutter tidligere end i den oprindelige time schedule, ligesom vi ankommer fem minutter før til Barcelona. Jeg tænker, vi lever med det. Så er der også lidt længere tid at opleve i.
Vi har også fundet noget at bo i. Airbnb træder endnu en gang til. Vi skal bo i Ani og Danis taglejlighed i det gotiske kvarter tæt på det meste og med resten inden for rækkevidde. LOFT CON TERRAZA WIFI A 200M MAR, lover de i overskriften, og det skal nok passe. Wifi er godt, terrasse er godt, 200 meter til havet er godt, og lejligheden ser rigtig fin og hyggelig ud på billederne.
Så så man måske lige os spise morgenmad på tagterrassen her. Eller bælle cava om aftenen.
Vi har ikke fyldt andet end løse ideer i dagene. Hvis nogen af mine læsere kender til noget, som vi – en førstegangs- og en andengangsbesøgende – må og skal opleve i Barcelona, så fyr løs med forslag. Somme tider får man de fineste oplevelser, når nogle andre har trådt stierne først og vil dele ud af deres gyldne øjeblikke og anbefale deres hemmelige perler.
Tilbage har vi vel kun at glæde os.
