Lykkehåb i jordhøjde

Vi kender alle sammen hængelåsene, som forelskede par sætter på romantiske broer og andre rækværk som symbol på deres kærlighed, hvorefter de kaster nøglerne væk for at cementere, at kærligheden er evig og ubrydelig.

I den lille by Thale i det nordøstlige Harzen cementerer parrene deres kærlighedsbånd på en anderledes jordnær måde. På byens fortove finder man rækkevis af hesteskoformede metalstykker med navneindgraveringer, støbt ned i betoncirkler på omkring 20 cm i diameter, gade op og gade ned. Nogle af dem er mere end 50 år gamle, nogle er helt nye, og der er ikke nogen særlig kronologi i dem. De er sikkert placeret i gader, der har betydet noget særligt for de par, der har bekostet nedstøbningen.

Hvad gør man så, hvis båndene alligevel brister, og kærligheden viser sig ikke at være helt så evig, som man troede?

Hvis man ikke kan holde ud at blive ved med at betræde den konkrete påmindelse om sin og eksens håbefulde forbindelse, piller man hesteskohalløjet op igen og erstatter det med en blank betonprop.

Det er sket mere end én gang i Thales historie, kan man se, når man går gennem byens gader og husker at kigge efter, hvor man sætter fødderne.

Kager, Kunst og Kærlighed …

Næh?!? Så havde jeg gået og udtænkt overskriften til en fortælling om vores fine kæresteweekend i København. Ord med k, der dækkede dagenes indhold. Og så gik det op for mig, at jeg havde fundet på præcis de samme ord, som stod på skiltet udenfor Conditori La Glace.

Cph1

Kager, Kunst og Kærlighed Kvæler al Besværlighed. Dyrk sportskage og kom i kageform. De har en dygtig tekstforfatter, og jeg kan lide det. Både ordform, storform og kageform. Jeg havde også haft koncert med i min ordrække, men det kan jo gå ind under Kunst.

Der var i høj grad tale om en kagelørdag i København. Men det hele startede med, at vi for lang tid siden købte billetter til Melody Gardot-koncert i Koncerthuset i fredags. Og da vi nærmede os dagen, besluttede vi at tage et par dage derovre.

Det var en fantastisk koncert. Melody Gardot. En enorm stemme i en lille krop, og en super performance i en spektakulær kulisse. Jeg havde ikke været i Koncertsalen før, og jeg var begejstret på alle planer.

Cph2

Da vi tog af sted, havde vi ikke lagt andre faste planer end koncerten, men som vi havde forestillet os, gik det næsten af sig selv med at få fyldt noget i dagene. I sig selv er det en gave at være af sted og uden pligter. Vi tog en hotelfie.

Cph3

Vi havde en bestilling med hjemmefra, et ærinde i en bestemt butik inde i byen. Senere på lørdagen havde vi undervejs fået lavet et par andre aftaler, så vi var forholdsvist tidligt på færde for at nå det hele. Men byen var ikke rigtigt vågnet endnu, og den forretning, vi havde ærinde i, åbnede endda først klokken 11. Det havde vi ikke regnet med. Vi kommer fra Jylland, jo. Det var koldt, og vi havde ikke den store shoppelyst, hvilket jeg i øvrigt er indrettet sådan, at jeg sjældent har, men vi bestemte os for at holde varmen og fordrive ventetiden ved at spadsere en tur rundt i indre by. Og tænk, så stod vi pludselig uden for La Glace. Og pludselig sad vi indenfor i La Glace. Der har jeg heller aldrig været. Der var dejlig varmt – og kager. Sportskagen var fristende, men vi havde næsten lige rejst os fra morgenbordet, og havde en anden konditoriaftale senere, så vi nøjedes med macarons og chokoladecroissant. Den orange var med passionsfrugt og chokoladetrøffel og smagte himmelsk. Kokkehuer til dem.

Cph4

Nå jo, så var vi også lige inde hos naboen, Peter Beier, for at få udvalgte souvenirs med hjem. Og smagsprøver.

Cph5

Nå jo, så skulle vi lige huske det, vi var sendt i byen efter: blyanter fra Cinnober. De har pæææhne ting.

Cph6

Bagefter blev gps’en blev sat til Søborg Hovedgade, hvor vi havde en aftale på Grannys House. Et sjovt, fint og farverigt sted med god stemning, mange mennesker, finurligheder – og Rasmus, som Morten kender fra gamle dage. Egentlig ville vi kun bede om kaffe og snak, men det ville Rasmus ikke høre tale om; han diskede op med kaffe, snak – og kager. Lækre og velsmagende, og sådan blev det en kagelørdag. Det var hyggeligt, og kig endelig ind, hvis I er på de kanter. De har også Bed&Breakfast, og med kagernes kvalitet i tankerne tøver jeg ikke med at anbefale.

Cph7

Louisiana var næste hyggelige checkpoint. Jeg har ikke været på Louisiana siden engang i firserne, og det er da for galt. Vi havde lavet dejlig spontandate med Catharina, som kom fra Helsingborg, vi kom fra København, og sammen med det meste af Nordsjælland – virkede det som – så vi Kusama-udstillingen. Sjovt. Lidt tosset også. Mest skægt. I hvert fald meget prikket.

Cph8

Udenfor var det blevet snevejr. Blæst, sne og mørke. Det tog urimeligt lang tid at køre fra Humlebæk til København, og da vi endelig havde fået bilen i parkeringskælderen, havde vi ikke lyst til at skulle ud i uvejret igen for at spise med kniv og gaffel eller udforske Streetfood eller Torvehaller, så den indlysende løsning var at hente takeaway fra Sticks’n’Sushi og dele en flaske vin på værelset. Det var SÅ hyggeligt.

Søndagskørslen hjem havde vi gerne været foruden. Det onde vejr lå i et bælte hen over Sjælland og Fyn, og det var virkelig anstrengende og ubehageligt at køre. Når man tager de mange efterladte og forulykkede biler langs vejen i betragtning og efterfølgende har set i nyhedsudsendelser, hvor slemt det stod til i nærheden af vores rute, er jeg taknemmelig for, at vi kom hjem i god behold.

Alt det andet gør jeg hjertens gerne om.

Kager, Kunst og Kærlighed Kvæler al Besværlighed.

Paradise Base Camp

Vi har været til den fineste sølvbryllupsfest. Med gode mennesker, masser af kærlighed, varme taler og sange så smukke, at man næsten ikke kunne gøre af sig selv.

Festen blev holdt langt inde i skoven, i Paradislejren syd for Silkeborg, og vi kunne overnatte, hvis vi ville. Det ville vi gerne, for vi vil helst ikke gå glip af noget. I stedet for at bemægtige os nogle køjesenge byggede vi Hvide T om til base camp.

basecamp

Og det fortrød vi ikke, da vi slog øjnene op i morges og så ud i det her.

skovbag

skovside