En robust model

Et billede på Facebook, som nogen likede, tændte en kontakt et sted i mit hoved og fik mig til at grave dybt i fotolommerne.

Da jeg i sin tid skulle invitere til min 30 års fødselsdag, bad jeg min kollega Ole hjælpe med indbydelsen. Teksten havde jeg skrevet, men jeg manglede det rigtige udtryk, og det tog Ole, dygtig AD’er i den århusianske (dengang var det med Å og ikke Aa) reklamebranche, meget alvorligt.

Teksten gik på, at i 1959 fik mine forældre tre nye ting, fjernsyn, ny bil og nyt barn, og allerede ti år senere gav den gule Opel Kaptajn op, og i ’81 gnistrede det sort-hvide Philips for sidste gang, men jeg var en anderledes robust model, for nu blev jeg 30 og bla-bla.

Ole greb det med modellen og bookede en tid hos reklamefotografen lige om hjørnet og stylede mig – meget tro mod den, jeg var. Jeg havde ingen sneakers, så han lånte mig et par, resten er mit eget. Sjovt nok er sneakers nu om dage det eneste, jeg har. Den kække korthårsfrits, oversize (grøn, noget krøllet) t-shirt og hjemmesyede blomstershorts er væk. Ligeså piben. Det var faktisk en Georg Jensen pibe, og jeg havde en applikeret pose i blåt velour til piben, tobakken, piberensere og -stopper.

Vi fik teksten sat op hos vores sædvanlige satsleverandør, og den blev monteret ovenover modellens ryg. Så gik vi i mørkekammeret og lavede reprokopier i A2, og invitationerne blev rullet og sendt ud i rør. Det var røvdyrt og ret besværligt for dem, der måtte på posthuset og hente deres indbydelse. Men det var sjovt.

Mine svigerforældre havde mig hængende som pin up i lang tid efter.

Birgitte30

Gråt er det nye sort

Dengang jeg havde en naturlig hårfarve, var den sådan mellem- til mørkblond. Der var en periode, hvor jeg fik lavet lyse striber. Så begyndte sølvfarven at overstråle den mørkblonde, og jeg gik over til at få lavet mørke striber. Jeg har endnu ikke været klar til at springe ud som fuldt gråhåret og stå ved, at det er sådan, det er.

Nu er jeg kommet bagud med at farve hår. Både fordi jeg synes, frisørbesøg er dyre, og fordi jeg kan se, at det er trendy blandt modne kvinder at lade det grå stå. Store grå, velplejede manker.

Jeg synes bare, jeg mest ligner Madam Mim.

I dag har jeg haft håret samlet i en hestehale. Og da jeg mødte mig selv i spejlet, så jeg min mormor. Fladt gråt tilbageskrabet hår, som gamle koner havde dengang. Min mormor havde tyndt pjathår, og for at få knolden i nakken til at fylde noget, havde hun en valk. Det var en rulle hår, jeg ved ikke om det var menneske- eller hestehår, som hun rullede ind i sine lange tjavser, inden hun satte det fast med hårnåle. Forinden havde hun redt håret med en kam dyppet i hjemmebrygget øl for at gøre det nemmere at sætte.

Jeg overvejer stadig, hvordan jeg skal håndtere mit garn uden at se ud som hverken Mim eller mormor.

Katrine-Rasmine-Marie


Her er mormor Rasmine og hendes søstre Katrine og Marie.
Det er mormor, der er stillet ind mellem hortensiaerne, og man kan se, at billedet er taget hos hende, fordi det er hende, der har (værtinde)forklædet på. Det er mig, der er fotografen med et gammelt bokskamera, i 1969, da jeg var ti år.

Bagud på kartofler

I weekenden blev kolonihave-nabokonen rapporteret opgravende alle sine kartofler. Undring. Er det nu? Hvad gjorde mor? Hed efterårsferien ikke kartoffelferie engang, og derfor tager man dem op i oktober?

Skal det googles? Ja, gu’ ska’ det gugles, og nu ved jeg, at de skal graves op midt i august. Det nåede vi så ikke. Vælg en solrig dag – det nåede vi så heller ikke – og læg dem til tørre på en presenning på græsplænen – tjek, har både græsplæne og presenning. Vi har også flamingobøtter, som de kan komme i, når de ikke længere er behængt med våd jord og derfor ikke længere er i forrådnelsesrisikozonen. Jeg glæder mig til at se plænen dækket af kartofler. Eller hvor stor høsten nu er.

En anden dag. I dag skal jeg til damefrokost.

Dagens

Når modebloggere laver et Dagens-indlæg, viser de billeder af det tøj, de har på lige den dag med links til mærker og priser.

Når jeg laver et Dagens-indlæg, er der større sandsynlighed for, at det fortæller om, hvordan haven ser ud lige nu. Jeg kunne have kaldt det Havens.

Haven trængte til kærlighed, og det har jeg givet den i aften. Luget hele køkkenhaven, mens jeg lyttede til Giganternes Fald. Universet kvitterede med en regnbue.

IMG_4596


Hvem der bare boede i dét gavlværelse

IMG_4597


Haveredskabsstalden rummer dine, mine og dem der var der i forvejen. Jeg fandt en kantspade. Og nu er plænen fin i kanten.

IMG_4599


Tossede jordbærplanter, der tror de skal blomstre og bære i august

IMG_4603


Astrids monsterstore solsikker. Nummer to fra venstre – den allerhøjeste – er ikke engang nået op til sin blomst endnu.

IMG_4601


(Sol)sikke en stamme!

Vild onsdag

På sådan en helt almindelig onsdag, som måske viser sig at være den sidste sommeraften, inden jeg igen skal have strømper på og lave simremad, ser min liste over dagens små og store gørelser sådan ud:

• slå græs – har gjort. Det var blevet langt.

• vaske lyst – ikke at forveksle med vaskelyst. Er i gang. Centrifugering pågår. Yngsten skal til sit første gymnasiebal og har bedt om, at yndlingsskjorten kan være til rådighed. Den er gul.

• købe ind – har gjort. Det blev Føtex, og jeg sagde nej tak til guldmærker. Har 2-3 meter.

• gave til Xxxx – Xxxx har snart fødselsdag. Det blev ikke i dag, jeg gjorde noget i den anledning.

• pakke aviser – stakken har nået upper limit og skal i papircontainer. Nu skal poserne bare bæres ned. En af dagene.

• stryge – jeg gider ikke. Det her punkt er sådan et, der bliver overført fra liste til liste til liste til liste til liste.

• sælge mere – Noget af det tøj, som ikke blev solgt på bagagerumsmarked eller i facebooksalg, skal have en chance mere og uploades igen. Bare fordi. Ja, bare fordi så er det prøvet. I går solgte jeg for eksempel for 40 kroner.

Sådan et sprælsk liv har jeg.

Og jeg spræller videre og skal også:

• læse ViborgNyt

• spille Candy Crush Saga

• drikke hvidvinssjatter fra i lørdags

• se 80’erne tur retur (DR1) fra 1981. Det var det år, jeg flyttede til Aarhus og startede mit for-alvor-voksenliv.

Jeg ved godt, I sidder derude og bare er helt vildt misundelige på mit højgearede bohemeliv!