5. december 2013 | den store bunke |
DR2 har kørt stormfjernsyn hele eftermiddagen, de sociale medier flyder over af betragtninger om vind og uvind, og jeg vil egentlig gerne slutte mig til flokken af folk, der synes det er lidt overdrevet med den – undskyld mig – storm, der er blevet pisket op i medierne.
Men jeg kan faktisk ikke ret godt lide vejret. Jeg var glad for at køre Hvide T ned i parkeringskælderen og komme hjem i lejligheden. Men der var da ingen fred. Ved 18-tiden var det faktisk lidt vildt. Virkelig voldsomme vindstød, som blæste dørene op inde midt i lejligheden. Selv om entredøren var låst og alle dobbeltvinduerne forsvarligt haspede og skunkene er nyisolerede. Pludselig lød et brag oppe på loftet, som om noget væltede. Jeg var oppe med en lommelygte for at se, om jeg skulle tage landlordkappen på mig, ligesom dengang der var femten centimeter fygesne på loftet. Der blæste en stiv modvind deroppe, men lyskeglen fra min lille MacLite afslørede ikke noget slemt. Jeg fandt ikke ud af årsagen til braget.
Så jeg gik ned og lavede en kande te og en portion havregrød og følger godt med i Bodils (dét navn – but why?) hærgen i hele landet.
Og smiler ad eftermiddagens Radioavisvært, der stillede videre til reporteren ved vestkysten: “Hva’ så, Peter, har Bodil givet dig et godt blæs?”
Stormsikring
4. december 2013 | den store bunke, Køkkenskriverier |
De var ikke værd at vente på, de ægte kastanjer fra svinget i Milones på Kreta.
De var ellers så fine, og vi ville vente med at spise dem, til alle rejsekammeraterne var samlet. Det kunne blive i lørdags. Jeg gjorde, som de fleste opskrifter var enige om er den rigtige måde. Skar et kryds i skallen og ind i ovnen med dem. Vi havde smør og salt og godt med forventning.
De var hårde som sten. KLONK, sagde det, når vi tabte en på gulvet. Og det gjorde vi flere gange, for de smuttede, når vi prøvede at pille skallen af. “Men det smager godt”, sagde de andre, når de var heldige at få gravet noget spiseligt frem. Mig lykkedes det ikke at skaffe en eneste lille smagsprøve at putte i munden. Jeg turde ikke risikere mine tænder. Så jeg ved ikke, om de smager godt.
Jeg ved ikke…, jeg havde forestillet mig noget blødt nøddeagtigt, som var så varmt, at smørret smeltede, og som lige skulle have et lille drys salt, og så skulle man sippe lidt rødvin til.
Det var varmt. Og der var rødvin. Derudover er noget gået galt siden midt i oktober. Jeg havde googlet mig frem til, at de kunne holde sig længe, når de blev opbevaret rigtigt, og det mener jeg, at jeg gjorde. Men den, der gemmer til natten, gemmer til katten, siger et gammelt ordsprog (og min mor), og næste gang vi har kastanjer fra vejsvinget i Milones, spiser vi dem altså med det samme. Vi vil godt prøve rigtigt.
Se, hvor de kæmper!
4. december 2013 | Betragtninger |
Det sjoveste teambuildingsarrangement, jeg har været med til, var en weekend i en spejderhytte, hvor vi sad ude om aftenen, og jeg først gik i soveposen, da vi havde drukket op – jeg drak den sidste sjat lunkne hvidvin af en kaffekop (hvilket bekræftede resultatet af eftermiddagens personlighedstest: jeg er en Færdiggører), og Hanne og Mogens sad hele natten og raflede Meyer med én terning, mens de lavede kaffe i alle de termokander, der var i hytten.
30. november 2013 | Betragtninger |
Når jeg under støvsugningen tænker, at der da egentlig ikke trænger voldsomt, og det går op for mig, at tanken udspringer af, at der ikke hænger støvguirlander under loftet, og der ikke er vindheksestore nullerbolde i mit umiddelbare synsfelt, støvsuger jeg måske generelt for sjældent.
29. november 2013 | den store bunke |
16 år. Yngsten var hjemme med sin skoletaske efter fredagsjulecafé på gymnasiet. Han meddelte dagens videre forløb: “Altså, nu tager vi ud til Rasmus fra klassen, han bor ude i nærheden af vores gamle dyrlæge, og så tager vi på Student House og bagefter hjem til Christian, og han bor tæt på far, så jeg sover hos far i nat”.
19 år. Mellemsten har sabbatår og arbejder i både kiosk og boghandel og i aften helt til klokken 22, fordi der er open by night.
21 år. Ældsten er flyttet hjemmefra og kan befinde sig hvor som helst i Aarhus i aften.
Det er børneweekend, og jeg synes ikke, det er så længe siden, fredag aftenerne var anderledes. Spaghetti, cola, slik, Disneysjov og overblik over flokken.
54 år. Gamlen laver dej til vaniljekranse og tror på, at nogen vil være med til at bage i morgen. Og glædes over, at ungerne kan flyve.
