29. november 2015 | den store bunke |
Det er ikke helt rigtigt. Man kan bare se tv, hvor journalisterne er stillet ud i stormen for at berette om nedfaldne træer og lukkede broer, mens deres våde hår og pelskraver pisker omkring deres ansigter. Det blæser. Jeg kan bare kigge ud på gaden, hvor julebelysningen gynger begejstret. Det blæser. Jeg kan kaste et blik ud gennem terrassedøren og se, at en havestol har benyttet lejligheden og et friskt vindstød til at tage en tur rundt på terrassen. Den er god nok. Det blæser.
Så er det godt at være inde og løse søndagskryds, mens jægersmanden går i køkkenet og koger fasansuppe.
Man skal altid skrive med noget, som kan viskes ud, siger min mor. Hun har ret.
5. december 2013 | den store bunke |
DR2 har kørt stormfjernsyn hele eftermiddagen, de sociale medier flyder over af betragtninger om vind og uvind, og jeg vil egentlig gerne slutte mig til flokken af folk, der synes det er lidt overdrevet med den – undskyld mig – storm, der er blevet pisket op i medierne.
Men jeg kan faktisk ikke ret godt lide vejret. Jeg var glad for at køre Hvide T ned i parkeringskælderen og komme hjem i lejligheden. Men der var da ingen fred. Ved 18-tiden var det faktisk lidt vildt. Virkelig voldsomme vindstød, som blæste dørene op inde midt i lejligheden. Selv om entredøren var låst og alle dobbeltvinduerne forsvarligt haspede og skunkene er nyisolerede. Pludselig lød et brag oppe på loftet, som om noget væltede. Jeg var oppe med en lommelygte for at se, om jeg skulle tage landlordkappen på mig, ligesom dengang der var femten centimeter fygesne på loftet. Der blæste en stiv modvind deroppe, men lyskeglen fra min lille MacLite afslørede ikke noget slemt. Jeg fandt ikke ud af årsagen til braget.
Så jeg gik ned og lavede en kande te og en portion havregrød og følger godt med i Bodils (dét navn – but why?) hærgen i hele landet.
Og smiler ad eftermiddagens Radioavisvært, der stillede videre til reporteren ved vestkysten: “Hva’ så, Peter, har Bodil givet dig et godt blæs?”
Stormsikring