De var ikke værd at vente på, de ægte kastanjer fra svinget i Milones på Kreta.
De var ellers så fine, og vi ville vente med at spise dem, til alle rejsekammeraterne var samlet. Det kunne blive i lørdags. Jeg gjorde, som de fleste opskrifter var enige om er den rigtige måde. Skar et kryds i skallen og ind i ovnen med dem. Vi havde smør og salt og godt med forventning.
De var hårde som sten. KLONK, sagde det, når vi tabte en på gulvet. Og det gjorde vi flere gange, for de smuttede, når vi prøvede at pille skallen af. “Men det smager godt”, sagde de andre, når de var heldige at få gravet noget spiseligt frem. Mig lykkedes det ikke at skaffe en eneste lille smagsprøve at putte i munden. Jeg turde ikke risikere mine tænder. Så jeg ved ikke, om de smager godt.
Jeg ved ikke…, jeg havde forestillet mig noget blødt nøddeagtigt, som var så varmt, at smørret smeltede, og som lige skulle have et lille drys salt, og så skulle man sippe lidt rødvin til.
Det var varmt. Og der var rødvin. Derudover er noget gået galt siden midt i oktober. Jeg havde googlet mig frem til, at de kunne holde sig længe, når de blev opbevaret rigtigt, og det mener jeg, at jeg gjorde. Men den, der gemmer til natten, gemmer til katten, siger et gammelt ordsprog (og min mor), og næste gang vi har kastanjer fra vejsvinget i Milones, spiser vi dem altså med det samme. Vi vil godt prøve rigtigt.
Se, hvor de kæmper!
Jeg forestillede mig – ved at læse overskriften – at I havde spist kiks med fransk kastanjecreme 🙂
Æv, at det skulle gå sådan med souvenirkastanjerne. Har et bud på, hvad der kan være gået galt: For lang tid i ovnen. Så bliver skallen til et regulært panser trods de små snit, man har lagt på forhånd – har selv prøvet det. Min kæreste var, som en anden Vagabonden, galant nok til at give mig de få kastanjer, som han lykkedes med at få hul på, men det var en håbløs kastanjemiddag alt i alt.
Kastanjer smager ellers dejligt, nøddet og fremmedartet, netop med smør & salt, men selv med den rette bagetid er de forholdsvist besværlige at afskalle. Det er nu besværet værd og ren hygge at sidde og pille & spise dem, ligesom med andre nødder i skal … Hvis de vel at mærke KAN pilles! Øv, altså.
Narh, det var jo fordi det var sådan en kikset servering. Det andet lyder … lækkert?
Jeg tror måske de er blevet tørre og derfor ikke skulle have haft så længe. Vi kunne godt få skallen af, men det var sten, vi fik ud. Der var bifald til den første, der sagde “Altså, hvis nogen siger, at vi bare kan gå videre til hovedretten nu, så er jeg med på den”…
Vi prøver igen!