28. april 2020 | Udpluk |
- Når der kommer digital post fra rigspolitiet i e-boks, betyder det som regel en bøde. Og dét betyder, at man skal gå ud og købe sig selv noget lækkert for det samme beløb, som bøden lyder på. Det gjorde jeg i dag.
- Den allerførste dag tilbage på arbejde efter fem uger stort set uden kørsel har jeg tilsyneladende haft travlt med at komme hjem igen. Og politiet har haft travlt med at stå med stopuret og har noteret, at jeg kørte 59 km i timen et sted, hvor jeg kun måtte køre 50. Det er altid de laveste begrænsninger, der er de mest luskede.
- Jeg skal også til at holde øje med at være opmærksom på at tænke over, at jeg har en cykel. Den kan ikke køre ret hurtigt. Den kan jeg tage frem en dag.
- På den anden side skal jeg have madpakke med, fordi kantinen er lukket indtil videre. Det kan godt blive for meget at balancere med på cykel.
- Jeg kan jo bare køre ordentligt og efter reglerne i min bil. Og skulle det glippe lidt for mig, husker vi, at jeg må købe lækkerier til mig selv for et beløb, som rigspolitiet fastsætter.
- I en helt anden genre: Jeg har sat georgineknoldene i jorden i dag. Nu er jeg spændt på, om de kommer op igen.
26. april 2020 | At have have |
Jeg har gået og holdt mig i skindet siden påske, konstateret rim på græsset om morgenen, studeret meteorologiske forudsigelser. Jeg har sagt til mig selv igen og igen, at det var for tidligt at plante ud i drivhuset. Formanet mig om, at det jo ikke haster. At jorden ikke er varm nok. At der skal være tocifrede grader. Og jeg har holdt mig.
Siden skærtorsdag har vores nye, flotte mobile drivhus (fra Urban Greenhouse, hvis du er interesseret) stået klar på terrassen, og næsten lige så længe har der også været kapillærkasser og plantesække i det. Solen har skinnet og skinnet, og jeg har endda haft shorts på i haven flere gange.
Men det har været koldt om natten. Nogle nætter frostgrader. Og der er ingen grund til hastværk. Vel? Og jeg har holdt mig tilbage.
Lige til i dag. I dag turde jeg godt. Jeg kørte i plantecenter og fortabte mig. Og nu har jeg plantet tre forskellige tomatsorter og en forsigtig agurk – jeg regner med at supplere med endnu en type agurk senere, når vejret nok alligevel bliver lidt varmere. Jeg har også plantet krydderurter: rosmarin, oregano, salvie og timian. Og mynte, hvis vi nu skal have mojitos en dag.
Jeg er virkelig glad for dagens indsats og nyder at kigge ud i drivhuset – lige inde fra stuen.
19. april 2020 | den store bunke |
I morgen møder jeg ind på min arbejdsplads og geninstallerer en slags almindelig hverdag. Det er blevet bekendtgjort, at alle der hidtil har arbejdet hjemme, skal møde ind på virksomheden mandag, forudsat vi kan overholde de gældende sikkerhedsregler. Og det kan vi sagtens, selv om en hel del bliver helt anderledes, end da vi var der sidst.
Jeg har ikke været der i 37 dage, og jeg skal af med alle de nye vaner, jeg har tillagt mig den tid, jeg har varetaget mit arbejde hjemmefra. Det starter allerede fra morgenstunden, hvor jeg skal op en hel time tidligere, end jeg har vænnet mig til. For jeg skal nå at tage bad, tørre hår, male mig i ansigtet, tage præsentabelt tøj på, lave madpakke, spise morgenmad, pakke bilen med skærme og andet arbejdsgrej og køre på arbejde. Jeg har kun haft brug for at gøre en fjerdedel af de ting i de sidste fem en halv uge, nemlig tage bad (endda kun hver anden dag) og spise morgenmad. Det tager ikke lang tid. Det er helt skræmmende at skulle vænne mig til nye, gamle rutiner igen.
Det skal nu nok gå. Håber jeg. Vi får se. I bliver de første til at få det at vide, hvis ikke.
Jeg har gjort mig umage for at nyde dagen i dag, nærmest som når jeg har haft ferie og forbereder mig på at skulle i gang igen. Jeg har nydt solen og naturen. Morten og jeg gik en lang tur i Viborg Naturpark, hvor jeg også var en af dagene før påske. Det var også en dejlig tur i dag – området kan varmt anbefales. Rød rute er små otte kilometer i flot og varieret terræn.
Hjemme igen stenede vi med hver sit. Lyttede bøger, fedede den i haven, lavede ingenting, lavede puslespil, hentede takeaway og spiste alt for meget. Det har været en god dag. Bortset fra ’spiste alt for meget’.
Vi ses, i morgen.
17. april 2020 | den store bunke |
Det femteseneste. Vi tog en udflugt til Næsbydale Badehotel, hvor vi nød udsigten og en takeaway-platte udendørs i det flotte vejr.
Det fjerdeseneste. Husketavlen. Man sender et billede af den til den, der skal købe ind på vejen hjem. Det er tit de her ting, vi mangler.
Det tredjeseneste. Jeg spillede Zoom-banko med afdelingen. Det var rart at se kollegerne – hjemme hos dem selv. Og at vinde en pose Dumle og en plade Marabou med Daim. Som jeg først indkasserer, når virtuel erstattes af virkelighed.
Det næstseneste. Her er vildsvinekølle under langtidstilberedning i ovnen. Morten var på kontoret og bad om at måtte se til svinet.
Det seneste. Det er et skærmbillede fra Fællessang for Dronningen på DR torsdag aften. Ældstesønnen (min, ikke hendes) bor på Parkkollegiet i Aarhus, på selve den kollegiegang hvor Prinsesse Margrethe boede, da hun læste på universitetet. Fredag aften var DR forbi, da kollegianerne sang med fra altanerne. Og i to korte sekunder, mens Oh Land sang Påskeblomst! hvad vil du her? fra en lille båd, lykkedes det at få et glimt af Niels.
Så var der ikke flere billeder.
12. april 2020 | At have have |
- Det er påskedag i en påske, der er meget lidt påskeagtig, bortset fra en masse fridage i træk.
- Jeg holder kaffepause i et graveprojekt.
- Nu hvor vi har solgt kolonihaven, er jeg nemlig kommet i tanker om, at vi mangler et sted til georginerne, som snart skal i jorden. I et af bedene i rækkehushaven er (var) der et ret stort område med lavendel, som jeg egentlig ikke er ret glad for, efter at jeg engang på en ferie i Provence købte en lille flakon lavendeldråber, som lækkede det meste af sit indhold ud i min rygsæk.
- Nu er lavendlerne væk, jorden er gravet igennem for rødder og skvalderkål, og der er sort jord i et tilstrækkeligt areal til de fem georginesorter, vi aktuelt har.
- På billedet ses en række af vores havedarlings. Lad os tage dem fra højre side.
- I stenbedet ovre ved hækken står mit lille oliventræ i en krukke. Det har stadig nogenlunde samme størrelse som da jeg fik det for snart fem år siden, måske er det endda mindre. Men i det mindste er det i live.
- På muren har vi redekassen, som min bror har lavet, og som der straks blev rift om, da vi havde sat den op. Imidlertid blev det ikke de fine blåmejser, der vandt lejemålet, selv om de byggede ihærdigt i flere dage. De blev jaget på porten af et magtfuldt skovspurvepar, der fortsat bygger og huserer. Af gode grunde aner vi ikke, hvordan der ser ud indendørs – om reden er færdig, og om der er æg. Jeg er blank på fugles formeringsmønster, men det antal æg, som hunnen lægger, kan jo umuligt være inde i hende på én gang. Jeg har set adfærd, der kunne tyde på, at parret brygger et æg om dagen, og så kan det være, hunnen stikker ind og klemmer det ud bagefter. Eller hvad véd jeg.
- Så har vi en helt ny darling, som også er en konsekvens af salg af kolonihave. Vi har anskaffet et mobilt drivhus, et Urban Greenhouse. Det er virkelig flot, smart og på hjul, og jeg fortæller helt sikkert mere om det i løbet af sæsonen. Det er lige tidligt nok at plante i det, synes jeg. Jeg vil godt være mere sikker på tocifrede varmegrader. Men vi skal have tomater og agurker.
- Foran det ses vores brændekløver. Den er det jo overhovedet ikke sæson for nu, men den er en fin og praktisk hjælper, når der lige skal kløves en pind eller fem til optænding i brændeovnen. Vi har en mukkert stående lige inden for terrassedøren. Billedet viser ikke, hvordan kløveren fungerer, og det nemmeste er bare at google Kindling Cracker.
- Den sidste darling er mig selv. Frisørtrængende, usædvanligt solpræget for årstiden og med alderssvarende løs hals og hage fra denne vinkel, kan jeg se. Men påsketilfreds og haveglad.
