Jeg var i Skagen i weekenden. Ikke PÅ Skagen. Det er kun dem fra Holte og Hellerup, der siger det. Siger vi.
I Skagen spiste jeg fisk fredag aften, til frokost lørdag, i to ud af tre retter lørdag aften, søndag til frokost. Fisk er Skagenmad. Fisk er godt.
I øvrigt kan jeg anbefale Cafe & Restaurant Kokkenes i Skagen. Jeg tror aldrig, jeg har spist så godt og fået så god og kyndig en betjening.
I dag så man pludselig et par unge mennesker i køkkenet midt på eftermiddagen. “Vi bager”, sagde de, og så var der igen et ambitiøst værk at nyde til aftenens tv-bagedyst. Det er sket før, så måske er det en tradition. “Det er smagen, vi satser på”, sagde de om shortbread-resultatet. ’Det smager fuldstændig perfekt – tak’, siger jeg som en anden kagedommer.
Det ser ikke ud til, at jeg gør fremskridt i at køre en upåklagelig ild i brændeovnen. Stay tuned.
Der står ’tænke på adventsgaver’ på min to do-liste, og jeg er begyndt. TÆNKE, blev der sagt, børn der læser med!
Jeg har taget cyklen på arbejde de første tre dage i denne uge. Det har været virkelig koldt og meget, meget flot. Jeg kommer nok til at tage bilen de sidste to arbejdsdage i ugen, for jeg kan slet ikke cykle med så meget glorie.
På trods af ringe fyringsfærdigheder er der blevet meget, meget, MEGET varmt i stuen. ’Det er målet, ikke vejen dertil, jeg satser på’, kan jeg sige med samme logik som de unge bagere, og med den vinkel stryger jeg direkte på podiet.
I løbet af november lykkes det hvert år min mor at få flettet noget med vinterdæk ind i vores telefonsamtaler. Det kommer op på det tidspunkt, hvor meteorologerne begynder at varsle om den første nattefrost og glatte morgenveje. Enten spørger hun, om jeg har fået vinterdæk på bilen, eller også har hun opgivet på forhånd og afslutter alle snakke om folk, der har skiftet til vinterdæk, med “… men dét har du jo ikke!”.
I år tværede jeg den ud fra starten. Troede jeg.
Da talen faldt på vejrudsigten, og jeg kunne høre, hun tog luft ind til det velkendte tema, kom jeg i hende i forkøbet og fortalte, at jeg aldrig har fået skiftet til sommerdæk i år, så det er ikke noget problem denne gang.
Dagens denne dag er faktisk slet ikke fra denne dag, men fra den anden dag. Og denne gang nøjes jeg med en enkelt statusopdatering, som medførte en lang kommentartråd. Fortrinsvis fra folk, der heller ikke havde noget klart at sige. Den dag.
Den 2. oktober 2010 undrede jeg mig:
Mig: har pludselig fjernsynet fyldt med kanaler … !?! Hvor kom de fra? Børnene er i saligt lykkechok.
Og kommentarerne tog fart i løbet af aftenen:
Anne: åh nej, det er lissom sidst, hvor du fik gratis aviser! Der er ALTID en regning, der skal betales! SLUK!
Søren: Mæcen’en igen!?
Gerda: … er også sket her hos os. Vælger du så TV Charlie eller Unge Mødre??
Anne: ØV! Har lige testet mit eget fjernsyn, og jeg får – som sædvanligt – intet gratis. Og jeg ville ellers så gerne se DR K. Øv. Altså.
Mig: Det er ligesom dengang i Venner, hvor Chandler og Joey havde gratis porno og ikke turde slukke for tv’et af skræk for, at det ikke var der, når de tændte igen. Men jeg har lige tjekket – børnene ser TV2 Film…
Er det sket for dig nu i dag, Gerda? Så er hele byen måske i lykkerus? Altså undtagen Anne…
Ved godt jeg lyder som min mor, når jeg spørger: Hvordan er de kommet IND i mit fjernsyn??
Gerda: … vi har ikke observeret tegn på indbrud – men de er kommet ind i vores TV i går. Og det står endda på 1. sal.
Anne: Nogen burde orientere hele byen, hvis de nu pludselíg kan se CNN. MEGET belejeligt, en nat som denne. Kæft, hvor er jeg træt af min digital-boks-som-omformer-noget-halløjsa-til-noget-andet-halløjsa-men-som-ikke-giver-mig-news-eller-Update. Må se det hele på computeren, og det virker bare så FATTIGT på en aften med FCK-Barca og midtvejsvalg. Dobbeltøv.
Mig: Nej nej, orientér ingen!! Er blevet pålagt følgende: “Mor, sig til Gerda, at hun ikke må sige det til NOGEN!”. Så schyyyy!!
Anne: Som journalist påberåber jeg mig naturligvis kildebeskyttelse. I en tid, hvor den slags ikke er i høj kurs, hvis du forstår “summen af kardemommen”. Men jeg holder tand for tunge. Betyder det egentlig, at man har underbid?
Mig: Vi har CNN. Det har jeg aldrig haft … men jeg får slet ikke lov til at komme i nærheden af fjernbetjeningen.
Næh, det betyder vist bare at tungen er spærret inde bag gitteret.
Gerda: – det bliver mellem os og internettet. Ved i øvrigt heller ikke, hvem jeg skulle sige det til … så junior kan være ganske rolig. Det blr’r en lang nat.
Anne: Godt så! Kentucky – en af de første stater – lukker om en time, og der er dine børn lagt i seng, hvis du er en ansch… anscwwhh.. ANSvarlig mor! Resten af natten er remoten din, og du opdaterer jævnligt din profil, så jeg kan følge med. Deal?
Mig: Det mærkelige er, at jeg kun har en forhistorisk antenne på loftet med en ledning ned til mit supermoderne fjernsyn – hverken parabol eller boks eller kort eller noget. Jeg kan ikke engang formulere spørgsmålet….
Anne: Smutter lige på loftet og sætter min antenne til! Gider du ringe efter en ambulance, hvis du ikke hører fra mig inden for et par dage? Så er jeg nemlig faldet ned af stigen og ligger og raller i kælderskakten….
Næste dag viste det sig, at det var Boxer, der holdt fødselsdag og gav gaver: 28 gratis betalingskanaler 1.-14. oktober, hvilket fik et af de lykkeberusede børn til at udbryde: “Nooooo, vi gik glip af den første dag …!!
“Bedst i året 2017” … Den påstand blev jeg mødt af, da jeg åbnede min mobiltelefon for lidt siden for at … ja, for det man nu gør med telefoner.
Den nyeste systemopdatering har åbenbart selvstændige syn’sninger om, hvad mine bedste billeder og oplevelser har været i dette år. Og har lavet en film. Med blid musik. På 1 minut og 10 sekunder.
Der er da godt nok lidt af hvert i en lidt mystisk kronologi, og hvilke algoritmer der er valgt fotos og film efter har jeg svært ved at gennemskue. Men det er skam gode minder. Ganske vist har jeg aldrig knyttet nære bånd til hverken min mors køkkenskuffe eller en ensom stol på Drejø, men hvis Telefon har, så er det okay med mig.
Blot skal jeg huske til næste gang, Telefon beslutter sig for at lave scrapbog, at det er bedst at fotografere i tværformat. Ellers går man glip.
