“Bedst i året 2017” … Den påstand blev jeg mødt af, da jeg åbnede min mobiltelefon for lidt siden for at … ja, for det man nu gør med telefoner.
Den nyeste systemopdatering har åbenbart selvstændige syn’sninger om, hvad mine bedste billeder og oplevelser har været i dette år. Og har lavet en film. Med blid musik. På 1 minut og 10 sekunder.
Der er da godt nok lidt af hvert i en lidt mystisk kronologi, og hvilke algoritmer der er valgt fotos og film efter har jeg svært ved at gennemskue. Men det er skam gode minder. Ganske vist har jeg aldrig knyttet nære bånd til hverken min mors køkkenskuffe eller en ensom stol på Drejø, men hvis Telefon har, så er det okay med mig.
Blot skal jeg huske til næste gang, Telefon beslutter sig for at lave scrapbog, at det er bedst at fotografere i tværformat. Ellers går man glip.
For et par måneder siden begyndte der pludselig at opstå busser lidt øst for Rødkærsbro.
Blå busser i en række på en mark ud til hovedvej 26. Først to, så tre, og for hver uge kom der flere og flere. Rækken blev længere og længere, og jeg undrede mig hver eneste gang, jeg passerede. Hvilket jeg gjorde jeg to gange om dagen, fem dage om ugen, på vej til og fra arbejde.
Hvor kom de fra? Hvor skulle de hen? Skulle de ingen steder? Var dette endestationen? Hvem ejede dem? Var de udrangerede? Ikke i rute? Kort sagt: ALT hvad der ender på et spørgsmålstegn.
I modsætning til mine flyvske tanker om landmanden på den blå traktor i går rakte min fantasi ikke denne gang. Jeg kunne ganske enkelt ikke regne ud hverken hvorfor, hvem, hvad eller hvis.
Jeg snakkede med en veninde om det. Hun kører samme vej næsten lige så mange gange om ugen som jeg, men havde heller ingen forklaring. Det virkede meget sært for os begge to.
Gennem flere uger tænkte jeg hver morgen, at jeg ville finde ud af årsagen til de efterhånden 12-13 blå bussers sære anbringelse lige dér, men når jeg så nåede frem eller hjem, havde jeg glemt alt om det. Lige til næste gang, jeg kørte forbi. Hvorefter jeg glemte det igen på resten af vejen.
Men forleden fik jeg taget mig sammen og skrev til Midttrafik. Og fik svar et par timer senere.
“De er fra Hans’ Biler, som måtte frastå sin kontrakt på rute 60,73 og 75 i starten af juli måned.
Så kort svar, de er ude af trafik – og formentligt til salg.”
Heraf kan jeg udlede to ting:
– Midttrafik er flinke til at svare.
– Busserne kommer nok til at holde der et stykke tid endnu.
Og jeg har fået noget nyt at tænke over:
– Hvem kører så rute 60, 73 og 75, når Hans ikke gør?
Nå, men hvis andre har undret sig over de herreløse busser med tomme vinduer og for nogles vedkommende åbne døre, har de fået svaret nu.
Og hvis man lige har lidt penge tilovers og drømmer om en blå bus eller tre, ved jeg lige, hvor der er nogle til salg.
