Jeg tænkte det nok
Jeg havde det lidt på fornemmelsen, og så fik jeg ret. Det hele løser sig.
Hvad løser sig? Ja, altså, at det bliver jul UDEN at jeg har været i hektisk panik på noget tidspunkt. Jeg har ikke engang været i nærheden af de røde kinder og det fjerne blik, jeg plejer at tage på de sidste ti dage før juleaften, fordi gaverne ikke køber sig selv, og alt det andet, man skal huske at nå, i øvrigt heller ikke selv tager ansvar for at blive gjort.
Af en eller anden grund er det gået anderledes i år. Jeg har spurgt Morten, om jeg ikke rigtigt nok har været flink og afslappet, og han sagde, at det syntes han. Jeg truede ikke engang.
Jeg har ingen som helst ide om, hvorfor det er gået så nemt.
Vi er også ajour med kalenderlyset. Tallet passer med de dage, der faktisk er tilbage at gøre godt med. Hov, jeg har vist ikke fået åbnet min lakridsjulekaldender i dag…?
… så er dét gjort. To kugler Peach Choc Coated Liquorice var det i dag. Jeg kunne lide det.
Gaverne – også dem jeg har påtaget mig at købe for min mor – er – stort set – pakket ind og forsynet med til- og frakort. Nå ja, jeg mangler at købe én. Det kan jeg ikke fortælle mere om. Måske ved jeg i virkeligheden ikke mere. Hvem ved? Det løser sig sikkert også. Der er stadig to købemulige dage tilbage.
Heldigvis er der KUN to købemulige dage tilbage. Det er kunsten: Start ikke så sent med at købe julegaver, at du ender i hyperventilerende julepanik, fordi du ikke kan overskue det. Start ikke så tidligt med at købe julegaver, at du har tid tilbage til sidst, så du falder i at overkøbe ekstra.
Jeg er måske blevet voksen.
