25. april 2014 | den store bunke |
Jeg øver mig rigtig meget i at være til stede der, hvor jeg er, og for det meste synes jeg, at det lykkes for mig. Men den af mine egenskaber, jeg er mest forbandet over, er, når jeg har en rum tid til rådighed uden faste planer og projekter og så fylder mit hoved med ideer om, hvad jeg kunne give mig til – uden nogensinde at få noget ført ud i livet. For eksempel denne fredag eftermiddag, hvor solen skinnede og alle mine nære folk skulle noget andet. Al tid i verden til mig selv. Alt det, jeg foreslog mig selv, at jeg kunne gøre. Rydde op i dit og dat. Invitere mig til et glas hvidvin eller en kop kaffe hos nogen. Selv invitere. Læse i solen. Købe ind. Skrive nogen af de mails, som jeg er bagud med. Køre ting på genbrugspladsen.
Det endte med, at jeg gik rundt om mig selv i små cirkler, vaskede tøj, spillede Candy Crush og hele tiden var på vej til noget andet.
Og så alligevel.
Når jeg tænker mig om, kan jeg godt gøre dagen op og sætte flueben ved en masse, jeg faktisk fik gjort.
Jeg var på planteskole og købte jordbær og tomater. Og plantede dem.
Velkommen til Korona-jordbær
Velkommen til Elin (Det hedder sorten)
Efter en uendelig mailtråd med en hel dags ’svar-til-alle’-mails fiksede jeg gave – med DIY-kort – til et sølvbryllup, jeg skal til i morgen.
Godt med sølv. Fint, ikk’?
Jeg ordnede vasketøj og tømte skraldespande.
Jeg gik på Paletten og hørte Shotgun Revolution, drak en øl og så nogle andre mennesker.
I morgen bliver bedre. Der skal jeg bare være mild og god og festlig. Og nærværende.
23. marts 2014 | den store bunke |
Jeg havde barvagt på Paletten til Peter Belli. Han er fyldt 70, og det var flere af publikum også. Han kan endnu og synger stadig fantastisk. Det er godt, at han forlod ’Teddybjørnen’ og ’Ingen regning’ og gik tilbage til rock’n’roll. Det var en fed koncert og på flere måder en usædvanlig aften. Belli skulle gå på klokken 20. I sig selv er dét tidligt for en stor artist en lørdag aften, men jeg har aldrig oplevet, at størstedelen af publikum var kommet og på plads ved cafebordene kvart over syv. I tal: 19.15. Jeg tror ikke engang, de havde været ude at spise først; de havde bare spist tidligt og var taget af sted.
Det var gæster på 50++, de drak vin og øl – ingen farvestrålende drinks, og de betalte stort set alle sammen kontant. Vi havde usædvanligt få dankorttransaktioner, og det var også den type publikum, der ikke går i baren under sættet. De gør det forinden og igen i pausen. De var gråhårede og havde briller og deres pæne tøj på.
Men tag ikke fejl. Dengang Peter Belli var langhåret, var de det også. Langhårede, unge og rock’n’roll. Og deres dna kunne godt huske det. Rocken og rytmen boblede i dem, og mange af dem kunne slet ikke sidde stille, de gamle beatnikker var unge igen. Det var så fedt.
Prøv engang at forestille jer en koncert om fyrre år med dem, der er vokset op med Nik&Jay…
27. oktober 2013 | den store bunke |
Helt så mange var der nu ikke fra starten, men det var meningen, at jeg skulle være vært for madklubben i aften, og fordi jeg havde vagt på Paletten i eftermiddag til noget indendørs bagagerumsmarked – vi skulle stå for salg af drikkevarer, havde jeg købt det meste ind på forhånd.
Men langsomt faldt gæsterne fra, så det bare ville blive søn og mig. Da jeg efter dagens vagt stod i Netto med de sidste ingredienser i kurven, indløb sms fra ham: Nogen havde mindet ham om, at de skulle filme det sidste til det mediefagsprojekt, som skal fremlægges i morgen, så han spiser ikke hjemme i dag.
Så det er bare mig og mine ømme fødder og den pakke tortellini, jeg så også puttede i kurven. Det er egentlig okay.
Og der er allerede købt ind til aftensmaden i morgen!
12. oktober 2013 | den store bunke, Heldige mig |
Fredag blev en mild dag. Mild fordi:
1. På trods af at jeg arbejdede halvanden dags timer på én dag for at blive færdig til ferie, slog jeg til sidst alarmen til og gik hjem med en god fornemmelse af at have afsluttet tilfredsstillende og gjort, hvad jeg kunne.
2. Jeg skulle have haft vagt på Paletten, men havde fået fri, hvilket betød, at jeg kunne sidde og arbejde med bevidstheden om, at jeg ikke skulle nå andet end at blive færdig på en ordentlig måde.
3. Brevet fra forsikringsselskabet gik lige op med mailen fra sygeforsikringen danmark. Tilskuddet fra danmark går ind på kontoen to dage efter, at forsikringsselskabet har fået selvrisikobeløbet for skaden på min bil. 33 kroner adskiller de to beløb. Dermed koster det mig jo nærmest på en måde ikke noget.
4. I løbet af en time midt på eftermiddagen lavede de næste uges vejrudsigt for Chania om. Høje blå regnsøjler på ugens sidste tre dage blev fjernet og erstattet med en lille fedtebyge torsdag nat. Samtidig satte de en række mere opad på temperaturskalaen, fordi det bliver lige lidt over 30 grader på onsdag.
5. Morten gad være den, der købte ind og lavede aftensmad, så jeg bare skulle komme og sætte mig og spise og snakke og snakke på ham, indtil jeg blev træt og klappede sammen og i.
6. Jeg har ferie.
Vasket, klar, gå!
Pakkebunken er startet
