7. februar 2018 | den store bunke, Hørt og set i forbifarten |
Hos frisøren. Frisør C klipper i mit hår, frisør A fejer gulvet for nogle andres hår og kaster et blik i spejlet hen på mig.
Frisør A: Det er en rigtig flot farve, dit hår har! (MIT hår!)
Frisør C: Ja, dét er det!
Frisør A: Der er lidt Gun-Britt over det.
Mig: Tak! Jeg ville også godt have hendes hårtykkelse.
Frisør C: Århh, det er slet ikke sikkert, det er så tykt, som man tror. Hun kan sikkert nogle tricks.
Jeg synes godt, frisør As anden replik tåler gentagelse: Der er lidt Gun-Britt over det.
Jeg er en sucker for hårkomplimenter. Jeg har stadig traumer over dengang, frisør C kaldte mit hår ’pjevset’.
31. oktober 2016 | den store bunke |
Ifølge myten blev alt, hvad den græske kong Midas rørte ved, til guld. Det var et ønske, han uforsigtigt havde fremsat og fået opfyldt af Dionysos. I stedet for at gøre ham rig blev det imidlertid en forbandelse, eftersom hans mad og drikke også blev til guld, og han var nær ved at dø af sult og tørst, inden han blev befriet for sin gave.
Alt hvad jeg rører ved, bliver fyldt med hår. Lange grå hår, som sidder på tøj, tørklæder og strømper, ligger i hjørnerne og stopper afløbene. Ingen er i tvivl om, hvis de er, grundet længden og farven. Alle de andre i huset er mørkhårede.
Det er muligvis at trække den lidt for langt at kalde det en forbandelse. Men det er voldsomt irriterende. Hvis alt det fælderi så bare havde kastet en lille bitte smule guld af sig, så jeg kunne blive rig som Midas.
Men det bliver kun til sølv.
23. marts 2014 | den store bunke |
Jeg havde barvagt på Paletten til Peter Belli. Han er fyldt 70, og det var flere af publikum også. Han kan endnu og synger stadig fantastisk. Det er godt, at han forlod ’Teddybjørnen’ og ’Ingen regning’ og gik tilbage til rock’n’roll. Det var en fed koncert og på flere måder en usædvanlig aften. Belli skulle gå på klokken 20. I sig selv er dét tidligt for en stor artist en lørdag aften, men jeg har aldrig oplevet, at størstedelen af publikum var kommet og på plads ved cafebordene kvart over syv. I tal: 19.15. Jeg tror ikke engang, de havde været ude at spise først; de havde bare spist tidligt og var taget af sted.
Det var gæster på 50++, de drak vin og øl – ingen farvestrålende drinks, og de betalte stort set alle sammen kontant. Vi havde usædvanligt få dankorttransaktioner, og det var også den type publikum, der ikke går i baren under sættet. De gør det forinden og igen i pausen. De var gråhårede og havde briller og deres pæne tøj på.
Men tag ikke fejl. Dengang Peter Belli var langhåret, var de det også. Langhårede, unge og rock’n’roll. Og deres dna kunne godt huske det. Rocken og rytmen boblede i dem, og mange af dem kunne slet ikke sidde stille, de gamle beatnikker var unge igen. Det var så fedt.
Prøv engang at forestille jer en koncert om fyrre år med dem, der er vokset op med Nik&Jay…
