6. oktober 2013 | den store bunke, Køkkenskriverier |
“Er du egentlig færdig med at gøre haven vinterklar?”, spurgte store søn og kastede et blik ud på dejligt oktobersolskin, som næsten ikke kan trænge ind igennem altanvinduerne, fordi vinduespudsning aldrig står på listen over ting, jeg kan gøre, når jeg får tid.
Han mente åbenbart, det lige er vejr til en dag i haven for en som mig. Det kan jeg godt se. Men det bestemmer jeg selv, jeg lader mig ikke presse af ‘burde’, og i dag gider jeg ingenting. Jeg har ondt i halsen, jeg drikker varm te, som jeg ind imellem hælder rom i. For jeg har et stramt program i næste uge, og jeg skal være frisk til efterårsferie. Der er faktisk heller ikke noget ‘burde’ i haven, vi er stort set færdige; jeg gider ikke engang hente grøntsager til aftensmad. Fantaserede et kort øjeblik om langtidssvineri i Rømertopfen, men gik fra det igen. Stegesoen blev brugt til verdens bedste brød, og i stedet finder jeg nok et supermarked og ser, om de ikke har færdigpizzaer. Det sparer også opvask og vandfragt til alternative afløb. Fordi vi ikke kan bruge køkkenafløbet i dag, stod Rømertopfen i blød i brusenichen. Det virkede på en måde forkert. Ballerupen har æltet dej til en omgang boller, som skal bages i aften, mens jeg ser Broen, og puttes i fryseren til travle tider, det vil sige i næste uge.
Smukke søndag, jeg ser dig. Inde fra min sofa.
5. oktober 2013 | den store bunke |
Jeg var på pigetur til Finderskeepers på Godsbanen i Aarhus i dag. Mest fordi mine niecer har en stand. De går på Designskolen i Kolding, og de er både søde, seje og dygtige, og jeg har haft en rigtig hyggelig dag med Laura og Astrid. Der er også masser af fine ting på alle standene i morgen, søndag, så tag derhen, hvis I er i nærheden. Klokken 11-17.
Kirsten og Anna på første dag på Finderskeepers i Aarhus
Da vi kom tilbage til Viborg, havde afløbet fra køkkenvasken det skidt. Alt hvad vi hældte i vores køkkenvask på tredje, kom op i vasken hos underboerne på anden sal. Vi testede det ved at lade vandet løbe, og straks råbte de nedenunder: ”Det bobler!!”.
Jeg ringede til Landlord og påpegede, at vi dårligt kunne vente til mandag med at få hul igennem, så han måtte rykke ud fra sin familielørdagaften med et par kloakmænd, der ville ‘lægge et bånd’ eller hvad de kaldte det. Altså den blide metode. Problemet er nemlig, at Jensen på første ikke kommer hjem før søndag aften, og man kan ikke så godt spule igennem på den hårde måde, når man ikke ved, om man derved kommer til at sprøjtemale Jensens loft. Og ingen har nøgle til hans lejlighed.
Så der blev rodet og regeret dernede. Det med båndet virkede ikke. De prøvede at spule noget vand igennem alligevel. Det hjalp heller ikke. Til sidst kom Landlord op og beklagede, at de ikke kunne få hul igennem uden at komme ind i lejligheden på første.
Så indtil på mandag har vi – både på anden og på tredje – en opvaskebalje stående i køkkenvasken til det vand vi bruger i køkkenet. Den tømmer vi i toilettet. Det er næsten som at bo på klubværelse igen.
Vi kan heller ikke bruge opvaskemaskinen før på mandag. Vi kan selvfølgelig bare vaske op i hånden og hælde opvaskevandet i toilettet. Igen: sådan gjorde jeg, da jeg boede på klubværelse i Odense i 1979. Så kan vi vel det igen.
Søndag står i vandbærerens tegn.
Blå Mand her kunne godt være blevet min nye helt, men trods den overbevisende lysende aura fik han ikke hul igennem.
Vi udbringer et hjerteligt øv.