15. december 2013 | den store bunke |
Sådan har køkkenvaskområdet set ud siden i går formiddags, da vandet ikke længere ville forlade matriklen. To gange afløbsrens, masser af varmt vand, vandlås adskilt, rensebånd ført lidt over en meter ind i afløbet, og derefter fuldt stop. Ikke noget at gøre. Næste trin er at skære væggen ned, men det har Landlord bedt mig så mindeligt om at lade være med. Han tilkalder en vvs-mand i morgen, så jeg regner med fuld passage, når jeg kommer hjem fra arbejde. Kæft, hvor skal jeg så vaske op! Og nyde det.
Indtil da står der en balje i vasken til at samle vand og hvad man ellers hælder ud, og den bærer vi ud og tømmer i toilettet eller badeværelset. En kende besværligt.
Derfor var der kun ét kriterie for aftensmaden i dag: Det må ikke give nævneværdig opvask. Det blev færdigpizza.
Jeg synes, jeg er lidt ramt af vand, der ikke vil væk herfra. I sidste uge var det vaskemaskinen, som ikke pumpede vand ud. Den reparation stod for min regning. Nu er det så køkkenafløbet. Den tager Landlord. Og sådan deler vi det op her i ejendommen. Det er også ham, der tager den store kran, der om et par dage skal have plads midt i julegågaden, fordi stormen rev tagsten løs, som så smadrede nogle andre på deres vej ned. Det var det brag, jeg hørte en mørk og stormfuld aften.
5. oktober 2013 | den store bunke |
Jeg var på pigetur til Finderskeepers på Godsbanen i Aarhus i dag. Mest fordi mine niecer har en stand. De går på Designskolen i Kolding, og de er både søde, seje og dygtige, og jeg har haft en rigtig hyggelig dag med Laura og Astrid. Der er også masser af fine ting på alle standene i morgen, søndag, så tag derhen, hvis I er i nærheden. Klokken 11-17.
Kirsten og Anna på første dag på Finderskeepers i Aarhus
Da vi kom tilbage til Viborg, havde afløbet fra køkkenvasken det skidt. Alt hvad vi hældte i vores køkkenvask på tredje, kom op i vasken hos underboerne på anden sal. Vi testede det ved at lade vandet løbe, og straks råbte de nedenunder: ”Det bobler!!”.
Jeg ringede til Landlord og påpegede, at vi dårligt kunne vente til mandag med at få hul igennem, så han måtte rykke ud fra sin familielørdagaften med et par kloakmænd, der ville ‘lægge et bånd’ eller hvad de kaldte det. Altså den blide metode. Problemet er nemlig, at Jensen på første ikke kommer hjem før søndag aften, og man kan ikke så godt spule igennem på den hårde måde, når man ikke ved, om man derved kommer til at sprøjtemale Jensens loft. Og ingen har nøgle til hans lejlighed.
Så der blev rodet og regeret dernede. Det med båndet virkede ikke. De prøvede at spule noget vand igennem alligevel. Det hjalp heller ikke. Til sidst kom Landlord op og beklagede, at de ikke kunne få hul igennem uden at komme ind i lejligheden på første.
Så indtil på mandag har vi – både på anden og på tredje – en opvaskebalje stående i køkkenvasken til det vand vi bruger i køkkenet. Den tømmer vi i toilettet. Det er næsten som at bo på klubværelse igen.
Vi kan heller ikke bruge opvaskemaskinen før på mandag. Vi kan selvfølgelig bare vaske op i hånden og hælde opvaskevandet i toilettet. Igen: sådan gjorde jeg, da jeg boede på klubværelse i Odense i 1979. Så kan vi vel det igen.
Søndag står i vandbærerens tegn.
Blå Mand her kunne godt være blevet min nye helt, men trods den overbevisende lysende aura fik han ikke hul igennem.
Vi udbringer et hjerteligt øv.
