14. januar 2017 | den store bunke |
Joggingbukser og uldsweater. Inden døre hele dagen. Mads & Monopolet. En længere tekst, der skulle skrives af (hvor har jeg altså mange gange været glad for, at jeg havde maskinskrivning som valgfag i 2. real). Otte timers frit Candy Crush-liv. En enkelt tøjvask. Bagning af verdens bedste brød, som det gik op for mig, at jeg ikke har bagt i de toethalvt år, vi har boet i Vestergade (opskriften er her, hvis det skulle friste). Jægersmanden på kronvildtjagt. Yngsten på værelset. En hel kande te. Tæt snefald uden for vinduerne.
Jeg har haft en helt igennem fredelig dag i laveste gear. Det trængte jeg til, og hvor har jeg nydt det. Helt ind i det bageste hjertekammer. Det har været så godt med en langsom hjemmedag blandt arbejdsdage og flytte-for-mor-dage.
I morgen kører jeg til Fyn igen, denne gang for at lave bunker i min mors gamle hjem. En bunke med det, arvingerne gerne vil arve (det skal yderligere deles i en underbunke pr. arving – som deles i det, de/vi skal have nu, og det der skal deponeres, til de/vi får plads), en bunke til genbrug/velgørenhed og en bunke til lodret arkivering. Det skal nok gå godt – vi har ret godt overblik over, hvad der skal i hvilken bunke. Det kommer sikkert alligevel til at tage noget tid at få tømt hytten og gjort den klar til salg, og på vejen hjem drager jeg ud på fordelingstogt til nogle af de store børn, så er dét nemlig gjort.
Så lige nu sidder jeg i min sofa og ruster mig til en formodentlig lang dag i morgen.
I aften kl. 19.50 var det nøjagtigt 45 år siden, kronprinsesse Margrethe blev dronning af Danmark. Da døde hendes far, kong Frederik den Niende, nemlig, og hun har sikkert grædt lidt og pludselig indset, at “Gud, nu er det mig, der har den…”. Jeg håber, hun også har haft en langsom lørdag i pit i dag og måske tænkt lidt tilbage på, hvordan hun har varetaget hvervet i de 45 år. Hvis hun spørger mig, vil jeg sige, hun har gjort det godt.
Måske har hun også haft sin Römertopf fremme og bagt Verdens Bedste Bröd.
9. februar 2014 | den store bunke |
Klokken 14.30 tog jeg det nybagte verdens bedste brød med ind og viftede den sovende 16-årige om næsen med det. Han reagerede med det samme: “Årh ja! Jeg skal nok komme, mor.”
Ja, det var det, klokken var. Han har vinterferie. Han ser fjernsyn om natten. Han er teenager og sådan et barn, som nogle forældre drømmer om, når deres småbørn vågner klokken 05.30 og insisterer på, at dagen er begyndt.
Han stod op, og derefter havde vi følgende intelligente samtale i køkkenet, mens han spiste nybagt brød (som han roste), og jeg satte boller på plader til hævning (varmluftovnen virker igen, og der skal bages, skal der).
Teenager – med avisens vinter-OL-sider: “Hold da op, den største hastighed, der nogensinde er målt i styrtløb, er 161,9 km/t!”
Mor – med forklæde på: “Hold da op … så hurtigt kan Toyotaen vist ikke engang køre.”
Mor – med forklæde på: “Jeg tror, jeg ville trække et skidespor ned ad bakken… jeg ville være vildt bange.”
Teenager – med avisens vinter-OL-sider: “Jeg tror bare, min hjerne ville slå fra.”
Mellem os sagt ville jeg være stiv af skræk bare med en tiendedel af rekordhastigheden, og vi kan alle være glade for, at det, jeg skal de næste timer, er ind på sofaen og læse Blindebuk, tredje bog i Arne Dahls serie om Europols Opcop-gruppe, efterfølgeren til serien om A-gruppen. Jep, Paul Hjelm og de andre er tilbage.
Ind i mellem skal jeg bage boller og hænge vasketøj op. Der er altid noget at gøre for dem, der har forklæde på.
6. oktober 2013 | den store bunke, Køkkenskriverier |
“Er du egentlig færdig med at gøre haven vinterklar?”, spurgte store søn og kastede et blik ud på dejligt oktobersolskin, som næsten ikke kan trænge ind igennem altanvinduerne, fordi vinduespudsning aldrig står på listen over ting, jeg kan gøre, når jeg får tid.
Han mente åbenbart, det lige er vejr til en dag i haven for en som mig. Det kan jeg godt se. Men det bestemmer jeg selv, jeg lader mig ikke presse af ‘burde’, og i dag gider jeg ingenting. Jeg har ondt i halsen, jeg drikker varm te, som jeg ind imellem hælder rom i. For jeg har et stramt program i næste uge, og jeg skal være frisk til efterårsferie. Der er faktisk heller ikke noget ‘burde’ i haven, vi er stort set færdige; jeg gider ikke engang hente grøntsager til aftensmad. Fantaserede et kort øjeblik om langtidssvineri i Rømertopfen, men gik fra det igen. Stegesoen blev brugt til verdens bedste brød, og i stedet finder jeg nok et supermarked og ser, om de ikke har færdigpizzaer. Det sparer også opvask og vandfragt til alternative afløb. Fordi vi ikke kan bruge køkkenafløbet i dag, stod Rømertopfen i blød i brusenichen. Det virkede på en måde forkert. Ballerupen har æltet dej til en omgang boller, som skal bages i aften, mens jeg ser Broen, og puttes i fryseren til travle tider, det vil sige i næste uge.
Smukke søndag, jeg ser dig. Inde fra min sofa.
20. september 2013 | Køkkenskriverier |
Med efterårsdagene kommer Römertopfen frem igen. Det er simreretter med gode rodfrugter og smørmørt kød, men det er også verdens bedste brød. Yngsten har spurgt længe, hvornår jeg bager det igen, og han blev så glad i dag, da han opdagede, at det var i gang. Og at det ville blive færdigt allerede i aften.
Man gør sådan her med disse ingredienser (credits til Jim Lahey):
5 dl vand
en gærklump på størrelse med en ært
2 tsk groft salt
650 g hvedemel
Opløs gæren i vandet i en skål. Bland salt og mel i. Ikke ælte, bare vende rundt, til melet er vådt.
Dæk med husholdningsfilm og lad skålen stå på køkkenbordet i 12-18 timer. Jeg lavede dejen sent torsdag aften, inden jeg gik i seng, og lod den stå til jeg kom hjem fra arbejde fredag.
Hæld dejen ud på et meldækket bord. Fold den sammen et par gange. Ikke ælte. Gør skålen ren og smør den med olie, så dejen slipper let igen. Læg dejen tilbage i skålen og lad den stå i yderligere to timer.
Sæt römertopfen i blød i en times tid eller lidt mere, så den er gennemvædet. Sæt den derefter i ovnen og tænd på 250°. Efter 30-45 minutter er både ovn og topf gennemvarm. Tag den brandvarme stegeso ud og hæld med det samme dejen i den. Tsszzzt, siger det. Sæt den i ovnen med låg på og bag i 30 minutter. Tag låget af, skru ned til 230° og bag i yderligere 10-15 minutter. Tag stegesoen ud og vip brødet ud på en rist og lad det afkøle i mindst to timer. Når man er begyndt at skære af det, kan det stå på skærefladen i flere dage og bliver ikke tørt.
Det er himmelsk.