Feel good-dage i haven

huset

Jeg bliver fyldt med glad og tilfreds, når jeg er i kolonihaven. Der er primitivt, der er til tider rodet, der er altid noget at gøre, men der er også plads til at gøre ingenting. Vi er altid bagud med et eller andet, hvis man altså tager de briller på. Der er også rummeligt og højt til loftet, og der er ingen masterplan. Der er vage ideer om, hvad vi kunne gøre. Engang. Rydde bedet foran huset. Male huset. Udvide terrassen. Fælde nogle træer. Plante nogle træer. Det kommer, når det kommer.

Hver eneste gang, jeg er der, bliver jeg glad. Om det så bare er nogle få minutter for at hente grøntsager, eller det er flere timer med havesysler. Jeg drikker kaffe, hører bog og pusler med forefaldende arbejde. Det er ikke altid, jeg laver det, jeg havde i tankerne, da jeg tog hjemmefra, men det er ligemeget. Det er altid tilfredsstillende.

parade

I dag lugede og høstede jeg. Gulerødder og persillerødder. Jeg har læst op på vinteropbevaring af rødder og husket på, hvad mine forældre gjorde, og jeg har snakket med min kollega, Gitte, som også har haft en landbrugsbarndom, og vi er enige om, at når både hendes far og min mor opbevarede gulerødder i tønder med sand, så er det det rigtige at gøre.

sandgroentsager

toender

Og så cyklede jeg med kurven fyldt hjem til mere dejlig søndag.

cykelkurv

 

Forråd

spinatavl

Her er en trillebør fuld af halvdelen af havens spinat. Jeg har fået sået sådan en slags spinat, som ikke går i stok, men bare gror og gror, indtil frosten kommer, og som vist også kan overvintre ude. Men det skal den ikke. Ikke som udgangspunkt, i hvert fald. Det kan godt være, jeg skifter mening, når jeg alligevel ikke får gjort noget ved resten. I dag hev jeg halvdelen op og satte mig med en lydbog i ørerne og en saks i hånden og klippede bladene af. Der gik op mod to timer med det, og jeg var svært glad for, at jeg ikke havde høstet det hele, nu jeg var i gang.

Nu ligger der en pose med over to kilo frisk spinat i køleskabet. Jeg har læst mig til, at det kan blancheres og fryses ned, så det er det, jeg gør i morgen.

Kartoffelhøsten er ovre. Egentlig havde jeg ikke en fornemmelse af, at vi var bagud med det. Jeg har været så lidt i haven, at jeg ikke engang har fulgt med i, hvor langt naboerne er, men jeg kiggede tilbage her på bloggen og opdagede, at vi var en uge tidligere med kartoffeloptagningen i fjor. Der kan jeg også se, at høsten ikke er specielt meget mindre i år, hvad jeg egentlig troede. Kartoflerne er kulet ned i flamingobøtten, og her kan man se en film om, hvordan det er at være en kartoffel dér.

Jeg kunne nemt piske mig selv med, hvad jeg ikke har nået i haven endnu. For eksempel at plante jordbærstiklingerne ud. Lige dét er det vist ved at være noget sent med, men jeg er altså nødt til at have ryddet et stykke jord for alt det ukrudt, som er blevet knæhøjt, mens jeg vendte ryggen til. Men jeg vil godt bede om fritagelse for det der piskning, – jeg gider det ikke. Jeg synes, jeg har været dygtig i dag.

Vi er også ret dygtige til at dyrke rødbeder. De er så store, at jeg måske er nødt til at regne avlen i rummeter. Jeg tog et par stykker med hjem (til sammenligning er skoen på billedet størrelse 39), og planen er at vi skal lave rødbedesuppe i morgen. Jeg håber, vi kan lide det, for  vi er nok nødt til at lave det igen og få brugt flere rødbeder.

roedbeder

Pastinakslyngler

Der er stadig nogle rødder tilbage fra sommerens høst. Der er rødbeder og pastinakker, og de bliver mindre og mindre. Altså på den måde, at jeg tager de største, hver gang jeg henter forsyninger i depotet. Nu er det efterhånden noget skravl, der er tilbage, og der er ikke meget mad i dem, når de er skrællet.

Til sommer har jeg tænkt mig, at pastinakkerne skal blive større. Alle sammen. Jeg forestiller mig, at en af vejene til større rødder er at så med lidt større afstand end i fjor.

Slyngveninderne her har udnyttet pladsen rigtig fint. Det ser hyggeligt ud. Men de var lidt svære at skrælle.

IMG_5231IMG_5232

Kartoffelcam

I dag var den solskinsdag der skulle bruges til at grave kartofler op. Alle sammen. Hos begge naboerne i haveforeningen har kartoffelstykket været ryddet i et par uger, og vi var bagud fra starten. Nu er vi med. Jeg havde forestillet mig, at høsten var lidt større; Morten synes, den er over forventning, så vi rammer vel et sted lige der, hvor det er passende. Vi kan konstatere, at vi nok under alle omstændigheder er nødt til at supplere med noget fra Føtex for at overleve vinteren.

IMG_4623

Her er hvad vi har til forrådskammeret. Men hvordan er det egentlig at være en kartoffel? Er den heldig? Og er der mørkt der, hvor den skal tilbringe de næste måneder, indtil den skal optræde i lækre egnsretter? Det er med stolthed, vi præsenterer Kartoffelcam, som tager os med i flamingobøtten:

 

Som man sår, så høster man

Det er længe siden, jeg har skrevet et stykke indlæg om haven. Men det gror jo, skidtet. Også det der ikke er skidt. Noget gror os over hovedet. Noget går direkte i maverne på os. Det meste er lige til at glæde sig over. Her er en kavalkade.

IMG_4388


Tomaterne er pludselig gået i rødt. De her er den første rigtige høst.

IMG_4390


Var det noget med en børfuld rucola? Jeg tror måske nok, det er blevet sådan lige stort nok i det. Agtigt. Jeg har sået nyt i dag.

IMG_4392


Astrids have. Med lathyrus i baggrunden, blomsterblanding i midten og svenske skovjordbær forrest.
Og så de der KÆMPEsolsikker, som ingen længere kan nå op til toppen af.

IMG_4393


Mine solsikker når vist aldrig de 2-3 meter, som det blev lovet på frøposen. Det er kartofler ved siden af.
Solsikker er min yndlingsblomst. Jeg må lukrere på Astrids kæmper.

IMG_4395


Hallo, rødbeder! I er rodfrugter! I skal blive nede i jorden! Hvorfor gør I ikke det?

IMG_4397


Det her var det, jeg tog med hjem til aftensmaden og supplerede med agurk, hvidløg og laksefrikadeller.
Så havde vi et kongemåltid.

IMG_4399


Fik nye gummistøvletter i fødselsdagsgave. De er brandsmarte!