22. marts 2016 | den store bunke, Hørt og set i forbifarten |
Samtale i banken, da jeg hævede svenske penge.
Bankdame: Nå, er det skiferie, der kalder?
Mig: Nej, det er byferie.
Bankdame (med pludseligt vagtsomt ansigtsudtryk): Stockholm?
Mig (glad): Ja. Har du været der?
Bankdame (trist): Nej. Skulle have været. Men min mor, som skulle passe børnene, fortrød i sidste øjeblik. Og så måtte vi lade flybilletter og det hele fare.
Mig (forsigtigt): Men … Stockholm ligger der jo stadig.
Bankdame: Ja. Men det er der jo så mange andre steder, der også gør, og som vi gerne vil se.
Mig: Ja. Der er altid et valg at tage.
Bankdame (drømmende): Vi skulle have været der i maj.
Mig: Er det for nylig?
Bankdame: Nej. Det er ni år siden.
Akavet øjeblik.
Mig: Nå, men skal jeg bare sætte mig herovre og vente på pengene?
12. marts 2015 | den store bunke |
Fabulous, stylish, cozy, lovely, low cost eller …?
Skal det være studio, loft eller penthouse? Skal det være designeridyl eller hippieskrammel? Med terrasse? Med udsigt? El Raval eller Barri Gòtic? Nær havet eller omkring Plaça de Catalunya i den anden ende af Las Ramblas? Hos Ana og Flo eller hos Vincent? Hvad må det koste?
Det eneste, der er sikkert, er at det – sikkert – bliver fundet på airbnb, som vi før har brugt med fornøjelse, både i Flensburg og på Fanø. Vi har flybilletterne i hus til Barcelona i april, og nu skal vi bare finde den indkvartering, vi vil bruge som udgangspunkt for kærestedage, forårsferie, holden i hånd, Gaudi, Cava og tapasbarer.
Jeg var i Barcelona med børnene for tre år siden og har godt styr på byens geografi og ved nogenlunde, hvor jeg synes, Morten og jeg gerne vil bo.
Dengang boede vi virkelig godt og centralt, det vil sige rundt regnet ti meter fra ramblaen og omkring halvtreds meter fra La Boqueria-markedet. Denne gang skal det være mindst lige så godt, men det skal ikke være det samme. At finde det helt rigtige er lige så uoverskueligt og tidskrævende som at gå på netdating. Jeg har justeret mine søgekriterier til, ikke efter alder og fritidsinteresser, men efter pris og datoer. Det efterlader mig med 167 muligheder, og jeg kigger billeder og læser informationer, vurderer beliggenhed og indretning, læser anmeldelser, klikker væk, lader stå, gemmer links, mærker efter.
Morten havde fundet et par mulige steder frem forleden, og jeg havde det egentlig fint med at overlade det til ham. Han er god til det. Men han ville gerne, at jeg også bladrede lidt i airbnb-kataloget og fandt et par muligheder.
Jeg ved ikke, om det var en god ide. Jeg fortaber mig jo. Jeg er fortabt. I pallesofaer, konservesdåselamper, hvælvede lofter, pangfarver, balkonkrukker og mosaikker.
Vi skal nok få det kredset ind. Indtil videre drømmer vi bredt.
14. juli 2013 | den store bunke |
Efter kanoturen trængte vi til lidt mere komfort og tog et par dage på feriecenteret i Søhøjlandet. Der var plads til at gøre lige, hvad vi havde lyst til. Som for eksempel badeland, spil, vandretur, bøger, minigolf og fjernsyn. En aften blev en ballon sendt op. Det var spændende at følge, hvordan sådan noget foregår. Prøv at se kvinden på næstsidste billede i serien. Hende i den grå lige over hjertet i logoet. Dét øre-til-øre-smil havde hun på i hele den time, det tog at gøre klar til afgang, fra bilen med ballonen kom til skipper lod fortøjningerne gå. Det kunne have været mig. Så glad ville jeg også have set ud. Jeg ønsker mig.
