10. august 2016 | den store bunke |
I de seneste uger har mine fingernegle båret en mintgrøn neglelak, som efterhånden er plaget af både udgroninger og afskalninger. De ser ærlig talt herrens ud. Men det skal der også snart gøres noget ved.
I den kommende weekend er der nemlig det årlige 24 timers løb i Viborg. Fra lørdag middag til søndag middag løber vi rundt og rundt om Søndersø og holder øje med statistikker og omgangstider og hvor længe der er, til vi skal ud på ruten, møder venner og bekendte i løbe- og tilskuertøj og opdaterer os på, hvad der er sket siden sidst, spiser, drikker og hepper. Det plejer at være en fest, og det bliver det også i år.
Jeg skal løbe to omgange, og jeg løber som sædvanligt for Guldsmed Norup – familie og venner. I år må være syvende gang. Jeg har i hvert fald seks løbetrøjer med guldsmedelogoet på, og de har alle sammen været søen rundt. På mig. Gennem årene har jeg været både hurtig og mindre hurtig, mest mindre. Der er plads til alle på holdet, bare vi er familie eller venner, og det er en dejlig rummelighed. Det gælder om at have det sjovt og hyggeligt og gøre det, man gør, så godt man kan. Tit har vi fået en flot placering i klassementet alligevel, og det har vi gode og seje løbere at takke for.
Altså er det ikke som sådan mit blændende løb, jeg skal slå mig op på. Det er, som det er, og det bliver som det bliver. Men NU kommer jeg endelig frem til, hvordan 24 timers løb hænger sammen med farvekoordineret neglelak. Det er nemlig dér, jeg sætter skytset ind. Til gengæld for tunge ben, rigelig vægt og rigelig tid ude på ruten har jeg flyttet mit fokus og forfinet det til fingerspidserne. I flere år har jeg løbet med negle i samme farve som årets holdtrøje. Det startede vistnok på inspiration fra Caroline Wozniacki, der engang flashede negle i samme solgule farve som sin spilledragt. Nu har jeg gjort det til mit særkende.
Jeg har haft blå negle, lilla negle og lyserøde negle. I år er trøjen grøn. Sådan i retning af VFF-grøn, mente guldsmeden og regnede tydeligvis med, at det hjalp mig på rette spor, når jeg skulle vælge lakfarve. Viborg FF er byens fodboldhold. Som om jeg lige præcis kender nuancen på deres trøjer. Men grøn bliver det. Jeg går i Matas i morgen og siger til ekspedienten, at jeg skal have en neglelak i VFF-grøn.
Kig efter de grønne fingre på lørdag omkring midnat og lidt før klokken 06 søndag morgen.
For tre år siden var løbet blåt. Og vådt.
Trøjer fra 2013, 2014 og 2015
10. august 2014 | den store bunke |
Vi har haft 24 timers løb i Viborg her i weekenden. Løbernes byfest. 3500 løbere har mellem klokken 12 lørdag og klokken 12 søndag tilbragt kortere eller længere tid på ruten rundt om Søndersø. Det var som altid et herligt døgn med løbesko på, samvær med en masse gode mennesker, skfitende vejr, alt for lidt søvn og efterfølgende ømme ben.
Vi forlod de flyttekasser, vi endnu ikke har fået tømt, og tilbragte de fleste af de 24 timer i det gul- og gråstribede Guldsmed Norup-telt. På mange måde var døgnet en genudsendelse af sidste år. Jeg havde farvekoordineret neglelak, i år lilla, og må igen sige “Så kan jeg da dét”. For jeg kom jo ikke i bedre form end sidste år. Tværtimod. I alt flytterodet har vi ikke fået trænet. Heller ikke i lang tid før flytterodet. Da jeg tændte for mit gps-ur, spurgte det “Er du flyttet hundredevis af km siden sidste brug?” Og det kunne jeg faktisk ikke helt huske…
Men jeg løb så godt, som jeg kunne, og igen tog jeg afsked med arrangementet med store løfter om næste år, hvor jeg vil være i superform.
At Guldsmed Norup Familie Og Venner-holdet endte på en flot 14. plads ud af 117 hold i 24-mands mixed var nok ikke min fortjeneste. Medmindre farvekoordineret neglelak spiller ind.
Men jeg har nydt weekenden.
Morten kommer i mål på sin tidlige morgentur og skal give stafetten videre til næste lilla løber.
Norup-trøjehistorik fra ni års deltagelse i 24-timersløbet. Jeg har fem af trøjerne.
11. august 2013 | den store bunke |
Jeg sætter en ære i at bære farvekoordineret neglelak til 24 timersløbet. Så kan jeg da dét.
Vi er mange i Viborg, som er baldrede i dag. Vi har løbet rundt og rundt og rundt om Søndersø i 24 timer, og hvor har det været hyggeligt. Og hårdt. Og fedt. Og festligt. Igen. Der er slået rekorder, der er løbet langt, der er svedt, og nu har vi stive ben, og vores løbetøj er smidt til vask. Vi skal tidligt i seng, for nogle af os har ikke sovet så meget i nat.
Vi har fået lækker mad, masser af kaffe og sodavand, muffinsene er spist, både dem med blåbær og dem med squash. Det var om de sidste, Sigrid på 12 forundret sagde: “Altså, er det… grøntsagskager?”
Frem for alt har vi nydt hinandens selskab, heppet på hinanden og alle de andre, snakket med en masse venner og bekendte, som også var der, løbende eller tilskuende.
Vi glæder os allerede til næste år. Hvor nogle af os vil være i endnu bedre form.
De sidste meter. Foto: Morten Dueholm, Viborg Stifts Folkeblad.
9. august 2013 | den store bunke, Køkkenskriverier |
Hov, blev det nu en madblog? Næ, jeg bager bare til eftermiddagskaffen for mit hold til 24 timers løbet i Viborg. Det er årets hyggeligste folkeløbefestweekend, hvor vi løber stafet om Søndersø fra kl. 12 lørdag til kl. 12 søndag. Den falder altid samtidig med Skanderborgfestival, og jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil være.
Der er tilmeldt 206 hold og 66 singleløbere, og jeg løber sammen med mine godeste venner på Guldsmed Norup-holdet.
Se Mortens dejlige film fra løbet sidste år HER.
Jeg har lovet at bage, og det bliver igen i år muffins. Eller som min mor siger: “Hvad er det nu de hedder, de der kager i papir…?”. Og så udtaler vi det med dansk u, som i mus.
Lidt senere så køkkenbordet sådan her ud. Den ene slags er med squash og valnødder og opskriften er HERFRA. Den anden slags er med blåbær og chokolade, og de kommer HERFRA, jeg har bare tilføjet hakket mørk chokolade.
Fik jeg sagt, at jeg glæder mig til weekenden?
