8. oktober 2020 | den store bunke |
Vi har en kageturnus i min afdeling på arbejde. Det er frivilligt at være med, og de der står på planen skiftes til at have kage med. Det styres enkelt med et excelark med navne og datoer, så vi ved lang tid i forvejen, hvornår vi kan nyde (oftest) og hvornår vi skal yde (sjældnest). Nogle mener, de ikke kan holde til at spise så meget kage og vil derfor ikke være med i ordningen. Men det er faktisk ikke en betingelse for at være med, at man spiser noget. Man må gerne yde uden at nyde. Det er også sket.
Der er kun et eneste kriterium for det man medbringer: Bare det er kage. Det betyder, at man helt selv må bestemme, om man køber bagerens bedste, bager selv eller får sin mor eller sin mand til det. Bare det er kage. Flødeboller er for eksempel ikke kage. Og ingen bliver ugleset for deres valg.
Det var min tur i dag. Jeg kan godt lide at bage, så jeg vælger for det meste noget hjemmebagt og tit noget, jeg ikke har prøvet før. Så er det lidt mindre mit ansvar, om det bliver godt, for jeg følger jo bare opskriften, og så kan vi sammen vurdere, om det er en opskrift, der er værd at gemme.
Jeg var derfor lige så spændt som de andre på, hvordan kagen smagte i dag.
Den var god. “Frisk, syrlig og sød på samme tid”, sagde én, og det er vel den bedste bekræftelse, at flere kolleger tog to gange og efterfølgende bad om opskriften. Den er i øvrigt fra Spis Bedre og hedder en stor del af ingredienslisten: Citronkage med hindbær, flødeost og mandler. Jeg supplerede med blåbær, fordi supermarkedet kun havde halvdelen af de hindbær, jeg skulle bruge.
Succes, altså.
Og nu skal jeg have en aftensnack af de rester, der trods alt var.
5. oktober 2020 | Udpluk |
- Kommer håndtrykket tilbage? Jeg ved det ikke. Ikke i samme omfang som før, i hvert fald, og dermed bliver det endnu sværere at få lært et ordentligt, fast håndtryk. Omtalt i det syvende punkt i dette gamle indlæg fra for godt fire år siden, da yngsten stadig boede hjemme.
- Hele selvsamme gamle liste over, hvad vi talte om over aftensmaden, understreger i øvrigt, hvorfor det var sådan en sand påstand, jeg indtil for nylig havde stående på min bogstavtavle.
- I relation til et andet punkt på listen kan jeg afsløre, at jeg ikke savner at måtte kramme. Jeg er ikke et kramme-til-højre-og-venstre-menneske, og nu kan jeg slippe, uden at det bliver akavet.
- Jeg er træt af udtrykkene ’… under coronaen’ og ’… på grund af corona’ i almindelighed og i særdeleshed af konsekvenserne af bemeldte virus. Alt det vi ikke kan, og nærmest har vænnet os til, at vi ikke kan.
- Men jeg vil godt ud at rejse. Og ikke kun til tilladte Grækenland og Italien med mundbind. Jo, det vil jeg også gerne – bare uden mundbind, men jeg har to brændende ønsker til destinationer, som jeg sådan ønsker snart kunne gå i opfyldelse. Jeg vil besøge min kusine i Belgien og min veninde i Australien, og begge steder er totalt no-go uden udsigt til ændringer.
- Jeg har været til MUS i dag. Og man skal huske, at man ikke må sige MUS-samtale, fordi s’et står for samtale. Så ville det jo være medarbejderudviklingssamtale-samtale. Det gik øvrigt fint. Jeg udvikler mig, som jeg skal, var vi enige om.
- Sofaen kalder.
28. september 2020 | den store bunke |
I lang tid har denne bogstavtavle hængt på min køkkenvæg. Budskabet, som jeg selv har fundet på, holder jeg fast ved. De snakke, der opstår når man sidder flere om et måltid, gør godt på mange planer, og man går næsten altid derfra med noget, man ikke vidste i forvejen.
Imidlertid spiser jeg oftest alene, og sommetider synes jeg, mine egne ord på tavlen rækker lidt tunge ad mig. Vendt positivt kan man sige, at jeg holder en pause med at blive klogere ad den vej. Derfor har jeg bestemt mig for, at skriften på væggen godt kan skiftes ud med mellemrum. Ord og bogstaver har jeg jo nok af. Eller … ikke alle bogstaver. Der fulgte et meget udansk bogstavsæt med tavlen, så jeg kan ikke skrive noget med æ, næsten ikke noget med å og kun lidt med ø. Og kun hvis jeg tager komma og punktum til hjælp. Hvad jeg gør.
Lige nu vurderer jeg, hvor længe denne opbyggelige note skal opmuntre mig.
26. september 2020 | den store bunke |
Lad os bare sige, at jeg var glad for, at udleveringsstedet var bemandet.
Jeg havde lovet at hjælpe ældste søn med at flytte. Min rolle var blandt andet at møde op på fraflytteradressen med en flyttetrailer. Det er mange år siden, jeg har været ansvarlig for at leje trailer, og i den tid har man lavet om på alt. Det hele foregår eksempelvis via en app.
For flere uger siden bookede jeg traileren og installerede appen på min telefon. Alt var således klar. Og dagen kom.
Kør til udleveringsstedet og find din trailer var første trin. Det gjorde jeg. Min trailer havde nummer 3. Så langt så godt.
Gennemgå traileren var næste trin. Tag et foto af fronten. Tjek traileren for fejl. Men for at kunne se, om alle lygter virkede, var jeg jo nødt til at montere traileren på bilen, mente jeg.
Første tur ind til en medarbejder: “Jeg kan ikke låse hængelåsen op?”, “Nej, det gør du først, når du har gennemgået proceduren.” Ud igen og igennem alle trin, Er den rengjort?, Har den synlige skader?, Er sikkerhedswiren intakt? osv. og til sidst Afmonter låseboksen.
Traileren på bilen, og så gik jeg i gang med at tjekke lys. Venstre blinklys virkede ikke.
Anden tur ind til medarbejderen: “Venstre blinklys virker ikke!”, “Nej, jeg kan godt se, den er mærket med en periodisk fejl på lyset, men der er ikke så meget, jeg kan gøre ved det.”, “Men er der så en anden trailer, jeg kan få?”. Søgen i systemet: “Ja, nummer 4 er ledig, jeg ændrer det lige, så hvis du genstarter appen, kan du tage den i stedet for”. Ud igen, af med nummer 3, hen til nummer 4, tage et billede af fronten, tjekke om traileren var rengjort, havde synlige skader, havde intakt næsehjul og sikkerhedswire. Men jeg kunne ikke aktivere hængelåsen.
Tredje tur ind til medarbejderen: “Jeg kan ikke låse den op med appen!”. Medarbejderen med ud og låse op med sin telefon, hjælpe med at sætte traileren på bilen OG tjekke lygterne. Venstre blinklys virkede ikke. Jeg vidste positivt, at det ikke var min lånte bil, der havde fejl, for den har for ganske nylig kørt med fuldt funktionsdygtig trailer. Men der var ikke så meget, medarbejderen kunne gøre, for den sidste trailer på stedet, nummer 5, var ’til reparation’. Det så mest ud til at betyde, at den bare holdt der og ikke skulle udlejes. Så jeg bestemte mig for, at det var rigtig fint, at nummer 4, som nu sad på bilen, i det mindste kunne blinke til højre. Jeg gennemgik min kommende rute i hovedet og konstaterede, at den hovedsageligt bestod af højresving, så jeg lagde låseboksen i bagagerummet, takkede medarbejderen for god og udvidet service og kørte af sted.
Flytningen gik fint, og jeg drejede ganske rigtigt mest til højre. Da det hele var overstået, og jeg kom tilbage til udleveringsstedet, som nu var konverteret til indleveringssted, tog jeg traileren af bilen og gik i gang med returneringsproceduren på appen: Er traileren rengjort til næste lejer?, Er næsehjulet intakt?, Er sikkerhedswiren intakt? osv. og Er låseboks og hængelås påmonteret? Men jeg kunne ikke sætte hængelåsen på, fordi den af en ukendt grund var lukket, og jeg kunne ikke åbne den. Så:
Fjerde tur ind til en medarbejder: “Jeg kan ikke låse den her op?”. Medarbejderen åbnede hængelåsen med sin telefon. Ud igen, låsen på, rapportere defekt venstre blinklys på traileren, tage et foto af lygten, farvel og tak for i dag.
Inden jeg kørte derfra, nåede der at indløbe kvittering for returnering og en besked Er du tilfreds med vores app?
Jeg svarede bare ja.
24. september 2020 | Udpluk |
- Jeg prøver at finde positive aspekter ved Covid-19-situationen. Jeg har forsøgt med ’Man bruger færre penge’. Det er bare ikke rigtigt. Muligvis er det ikke virussens skyld.
- Mit sportsur har udviklet invasive menneskelige træk og er begyndt at give mine præstationer karakter. Undervejs på løbeturen udstødte det et bip og vurderede min indsats som ’Nogenlunde’ … jamen, tak, jeg syntes ellers lige, det gik godt.
- Flere gange hver dag flyver et hold ænder ind i haven og gnasker samtlige nedfaldsæbler. Det er en god deal. Tak, Team Gråand, I er et effektivt og skattet renovationshold.
- På lørdag skal min søn flytte, og jeg skal finde en gammel kernekompetence frem: Kunsten at køre med trailer uden at være nødt til at bakke. Man glemmer heller aldrig at kunne cykle, vel?
- Som barn var min fulde postadresse Birgitte Sørensen, Kærsenggaard, Uggerslev, Fyn, Danmark, Europa, Jorden, Mælkevejen, Universet. Det var åbenbart ikke til at vide, om nogen fra en anden galakse eller et andet univers kunne finde på at skrive til mig.
