I lang tid har denne bogstavtavle hængt på min køkkenvæg. Budskabet, som jeg selv har fundet på, holder jeg fast ved. De snakke, der opstår når man sidder flere om et måltid, gør godt på mange planer, og man går næsten altid derfra med noget, man ikke vidste i forvejen.
Imidlertid spiser jeg oftest alene, og sommetider synes jeg, mine egne ord på tavlen rækker lidt tunge ad mig. Vendt positivt kan man sige, at jeg holder en pause med at blive klogere ad den vej. Derfor har jeg bestemt mig for, at skriften på væggen godt kan skiftes ud med mellemrum. Ord og bogstaver har jeg jo nok af. Eller … ikke alle bogstaver. Der fulgte et meget udansk bogstavsæt med tavlen, så jeg kan ikke skrive noget med æ, næsten ikke noget med å og kun lidt med ø. Og kun hvis jeg tager komma og punktum til hjælp. Hvad jeg gør.
Lige nu vurderer jeg, hvor længe denne opbyggelige note skal opmuntre mig.
