Sikke meget vi har nået i dag. Vi er en sammenbragt familie, og der er juletraditioner, der skal spores i samme retning, blandt andet flere kasser med julepynt. En skønsom blanding er kommet frem og hængt op. Det er blevet så fint. Noget er omtænkt i nye kombinationer. Her er for eksempel et nisselandskab, som også er en sammenbragt familie.
I går fik vi adventskransen klar. Det første adventslys blev tændt fra morgenen af, og det brænder faktisk endnu. Det er altså godt købt. Efterhånden som vi fandt kogler og filigran i julekasserne, er kransen blevet yderligere dekoreret i løbet af dagen, blandt andet sære lange frøstande hjembragt fra Kreta.
Ind i mellem er familiebilledvæggen endelig blevet færdig. Eller vi har i hvert fald fået alle de fotografier op, vi har haft liggende i et stykke tid og endelig fundet rammer til. Det er en blanding af alle dem, som har været med til at forme os, af dem vi er, og dem vi har beriget verden med. Det er blevet sådan en fin væg.
Vi har alle sammen skrevet ønskesedler. Der er nemlig blevet spurgt efter dem usædvanlig tidligt i år.
Vi har bagt småkager. Jeg kom til at lave monstermeget dej. Det virkede rigtigt at doble portionerne, men vi har kun bagt af en tredjedel af dejen til lakridsspecier og halvdelen af vaniljekransedejen. Resten ligger i fryseren. Så kan vi hurtigt bage friske småkager i løbet af december, er det ikke sådan, der står i bladene?
Bagersønnen demonstrerede sine overbevisende skills i småkagedåsepakning. Se bare.
Forinden havde han flået tre fasaner og kokkereret en superb fasansuppe. Det kan han nemlig også.
Da Morten og jeg mødte hinanden, var vi ikke mange mails henne, før begge vores barndommes småkagefyrtårne var blevet nævnt. Jeg havde endnu ikke min mors Master Mixer, men udtrykte håb om, at det blev mig, der arvede den. Det var den, der havde kørt alle mine jules vaniljekranse ud, og derfor var min måde den eneste rigtige. Jeg fornemmede dog allerede på det tidspunkt, at jeg ville få kamp til stregen, for Mortens far var bager, og mens Morten havde arvet alle kagerullerne, var småkagemaskinen, som jeg anede var en lige så nostalgisk mastodont i Mortens opvækst som Ballerupen var i min, havnet hos hans bror, dog med den klausul, at den skulle udlånes på anmodning.
Det lå allerede fra starten i luften, at der måtte komme en småkagebattle.
Sidste år nåede vi kun de motoriserede-Master-Mixer-featuring-Frøken-Jensen-vaniljekranse. Det så sådan ud:
Lasse og jeg har allerede haft det æggegule vidunder i gang for et par uger siden og bagt årets vaniljekranse, men i år er også den legendariske småkagemaskine fra bageriet i Ramten på Djursland rejst fra Herning på julebesøg i Viborg. Den er rå, mekanisk kraft fra før det moderne, elektriske pjat, den er tung som en kampesten og ser sådan her ud, før den bliver monteret med småkageindsats i bagenden og fodret med dej, lukket i og drevet frem af håndsvinget, som samtidig presser stemplet bagud.
Kom så med det dej!
Vi bagte både rutebiler og vaniljekranse. De sidste efter Frøken Jensens opskrift, som jeg plejer at bruge. Vi kan lide dem, og det giver et fair sammenligningsgrundlag, når de to kombattanter har samme materiale at arbejde med.
Her spytter P.J. Odense rutebilstænger ud.
Hvis nogen skulle tænke, hvad ER det derovre i baggrunden? Så ja, det ER en æggeblomme i en colaflaske. Fordi den nemmeste måde at dele blomme fra hvide på er at suge blommen op i en plastikflaske….
Rutebiler to be
Hele fem vaniljepølser – det er svært at hamle op med
Hans far var bager, men han ville hellere være cirkusartist…
“De smager som de der Chocos, vi engang fik til morgenmad”, sagde Niels
Fantastisk jernstøbt fabrikantlogo
Herr Forhandler Aage Groespetersen har også sat en plade på
Og her er levende billeder:
Hvem vandt så? Det kan man ikke sige. De er begge to eminente til deres arbejde. Ballerup er motoriseret, til gengæld trækker Odense flere spor ad gangen. Ballerup efterlader lidt mere “spilddej” inde i sin snirklede snegl, mens der i Odense ikke er nogen dejgemmesteder. Jeg har ikke prøvet at bage rutebiler med Ballerup, men den har selvfølgelig en indsats til det. Selvfølgelig har den det. Og jeg prøver en dag.
Jeg vil sige uafgjort og konstatere, at vi aldrig kommer til at gå ned på udkørsel af rutebiler, kransekage og vaniljekranse i tre forskellige stjernediametre.
I går fik vi adventskransen klar. Det første adventslys blev tændt fra morgenen af, og det brænder faktisk endnu. Det er altså godt købt. Efterhånden som vi fandt kogler og filigran i julekasserne, er kransen blevet yderligere dekoreret i løbet af dagen, blandt andet sære lange frøstande hjembragt fra Kreta.
Bagersønnen demonstrerede sine overbevisende skills i småkagedåsepakning. Se bare.
