Sikke meget vi har nået i dag. Vi er en sammenbragt familie, og der er juletraditioner, der skal spores i samme retning, blandt andet flere kasser med julepynt. En skønsom blanding er kommet frem og hængt op. Det er blevet så fint. Noget er omtænkt i nye kombinationer. Her er for eksempel et nisselandskab, som også er en sammenbragt familie.
I går fik vi adventskransen klar. Det første adventslys blev tændt fra morgenen af, og det brænder faktisk endnu. Det er altså godt købt. Efterhånden som vi fandt kogler og filigran i julekasserne, er kransen blevet yderligere dekoreret i løbet af dagen, blandt andet sære lange frøstande hjembragt fra Kreta.
Ind i mellem er familiebilledvæggen endelig blevet færdig. Eller vi har i hvert fald fået alle de fotografier op, vi har haft liggende i et stykke tid og endelig fundet rammer til. Det er en blanding af alle dem, som har været med til at forme os, af dem vi er, og dem vi har beriget verden med. Det er blevet sådan en fin væg.
Vi har alle sammen skrevet ønskesedler. Der er nemlig blevet spurgt efter dem usædvanlig tidligt i år.
Vi har bagt småkager. Jeg kom til at lave monstermeget dej. Det virkede rigtigt at doble portionerne, men vi har kun bagt af en tredjedel af dejen til lakridsspecier og halvdelen af vaniljekransedejen. Resten ligger i fryseren. Så kan vi hurtigt bage friske småkager i løbet af december, er det ikke sådan, der står i bladene?
Bagersønnen demonstrerede sine overbevisende skills i småkagedåsepakning. Se bare.
Forinden havde han flået tre fasaner og kokkereret en superb fasansuppe. Det kan han nemlig også.
Var det ikke meget?
