Okay, så sig bare ’lille De’
Min bil har rundet 105.000 km, og jeg fik endelig taget mig sammen til at bestille en tid til servicetjek på værkstedet.
Det plejer at være sådan, at når jeg ringer derud, siger værkføreren ’Kan du huske registreringsnummeret?’, og jeg tænker ’Hrmpf’, føler mig fornærmet og synes, at han bare formulerer sig sådan, fordi jeg er kvinde og en slags blond, og han kunne lige så godt have afsluttet spørgsmålet med ’lille De’.
Det var imidlertid ikke sådan denne gang.
Vi fandt frem til et tidspunkt, jeg kunne komme med bilen, og så kom han i tanker om:
– Jeg skal lige have registreringsnummeret.
– Jep, AN70159.
Søgende tavshed.
– Hm, den kan jeg ikke finde? Hvilken adresse hører den til?
– Teglmarken. Eller Vestergade … eller Sct. Mathias Gade… jeg er flyttet en del.
– Der er heller ikke noget. Hvilket navn var det?
– Nå? Jeg har da ellers købt den ude hos jer, haha. Jeg gentog mit navn.
– Nej, heller ikke.
– Hm, I ringer ellers jævnligt og beder mig om at få den til eftersyn, haha. Nå, men ved du hvad, jeg logger mig lige ind på min forsikring og dobbelttjekker registreringsnummeret…
Her kunne jeg konstatere, hvad der VIRKELIG står på min nummerplade, og SÅ kunne værkføreren finde min Aygo, og vi lavede en aftale på tirsdag.
Det værste er, at næste gang han spørger, om jeg kan huske registreringsnummeret, er jeg nødt til at sidde og skumme for mig selv med mine fordomme og røde ører. Jeg kan ikke engang indvende noget, hvis han siger ’lille De’.
Note til mig selv til næste gang: Tjek INDEN opringning!
