Jeg holdt foran en stor rude, startede bilen og opdagede, at Lille Hviden kun havde lys i den ene forlygte, så jeg kørte omkring værkstedet for at få skiftet pære.
“Skal vi skifte dem begge to, nu du er her?”, spurgte værkføreren. “Hvis de er lige gamle, går den anden jo nok snart”.
Jeg kunne høre på ham, at han syntes det var en god ide, så jeg sagde ja og tænkte, at det da var forudseende og betænksomt.
Flink værkfører.
Det tog kun et øjeblik at få skiftet pærerne, og bagefter var jeg inde for at betale. “Det er jo nogle lidt dyre pærer”, sagde den medarbejder, der stod for det med at skrive regninger ud. “De koster 325 kroner. Stykket. Det er altså den slags, den skal have. Vi har prøvet at finde nogle billigere, men der er ikke rigtigt nogen.”
Jeg monterede mit stenansigt og betalte de 650 kroner, hvoraf det halve var for udskiftning af en pære, der faktisk duede.
Hvor flink var værkføreren egentlig?
Han gjorde dig en tjeneste, for han har helt ret.
Inden længe var den anden gået, og så havde du haft to ture til værkstedet.
Han gjorde det faktisk billigere for dig, og øgede din trafiksikkerhed.
At de så er hjernedøde med deres priser, det er noget helt andet.
JA! Det er sådan, det skal vendes. Han VAR flink.
Ja, måske…. Vi har altså erfaring med, at de ryger uafhængigt af hinanden. Undskyld hvis jeg vader i det…
Men nu varer det forhåbentlig LÆNGE inden de skal udskiftes!
Altså, den ene røg jo faktisk før den anden. Men hvis pærerne ellers har hørt efter snakken i værkstedet, sker det ikke igen! Nej.