Desserten der

Vi har tilbragt det meste af dagen i sofaen med tæpper, puder, lydbøger, vand, småslummer, den slags. Vi har stenet igennem, og det har været fedt. Midt på eftermiddagen trak vi i overtøjet og spadserede ud til gårsdagens værtinde for at hente bil og grej.

På sådan en dag, hvor jeg har mere lyst til pizza og pomfritter og er optaget af at vride det allersidste ud af juleferien, og hvor de færreste har festretter øverst på spisekortet, serverer jeg alligevel succesdesserten for jer. Mest fordi jeg kan og fordi den blev vellykket.

Her er den. Tra-tratteraaaaa …. Rødbedeparfait på browniebund rullet i ristet kokos, med rørt vaniljeis pyntet med tørret jordbær, citronmelisse og chokoladesnirkler.

Vi har trænet i flere dage. Eller vi og vi. Det er Morten, der har eksperimenteret, og det var godt, han gjorde det, for så viste det sig, at det ikke fungerede med den først planlagte butterdejsbund. I stedet blev det en browniebund, som smagte guddommeligt godt. De udstukne bunde blev rullet i ristet kokosmel hele kanten rundt. Ovenpå kom en blok rødbedeparfait, der var frosset ned i silikonemuffinforme, så var det nemt at vippe isen ud. Så blev der sprøjtet en top softice på og drysset med tørret jordbær. Ligesom en nytårsraket, det er nemt at se, ikke?

Chokoladesnirklerne, de er sjove! Man laver dem ganske enkelt ved at sprøjte smeltet chokolade ned i iskold vodka lige fra fryseren. Chokoladen sætter sig lynhurtigt og skal så bare opbevares koldt til det skal bruges. Vi havde adskillige plader snirkler stående i soveværelset på grund af al den træning. Men det er let at lave. Se videoen her. Ja ja, jeg skulle nok have filmet i bredformat.

 

 

Det var ikke lige sådan noget, I havde lyst til i dag? Så i morgen, måske. Der er vel altid en grund til at lave en god dessert, når man lige bliver færdig med at junke tømmermændsmad. Og den her er altså nem. Og pæn.

Browniebund – fra Den Store Bagedyst, hvor Louise lavede den

125 g mørk chokolade
65 g smør
3 stk. æg
200 g sukker
30 g hvedemel
1 knivspids bagepulver
1 knivspids salt
1 spsk. kakao

Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Når chokoladen er smeltet, hældes den over i æggemassen. Derefter sigtes mel, bagepulver, havsalt og kakao i dejen. Hæld dejen i en springform (ca. 22. cm) beklædt med bagepapir og bag i 170 grader varm ovn i ca. 20 min.

Rødbedeparfait

1 rødbede
1 dl æblejuice
3,5 dl piskefløde
1,5 dl æggeblommer
125 g rørsukker

Skræl rødbeden, kom den i en blender med 1 dl æblejuice og blend det, til det er en ensartet masse. Hæld det op i en sigte, så alt kødet bliver sigtet fra. Pisk æggeblommer med sukker, til det er luftigt, og sukkeret er opløst. Pisk fløden let. Vend æggemassen og fløden sammen og tilsæt til sidst rødbedesaften. Hæld massen i muffinforme af silikone, helst med glatte sider (denne portion rækker til cirka otte huller). Sæt formen i fryseren.

På falderebet

Som man siger. Ved I, hvad et faldereb er? Det er en trappe, man hænger på ydersiden af et skib, så man kan gå om bord eller fra borde. Skibet hedder 2016, og vi er ved at sætte foden ned på kajen.

Indtil videre sidder jeg nu bare i sofaen og føler mig virkelig, virkelig voksen, fordi alt er under kontrol og kun venter på at blive eksekveret. Jeg skal i bad – var ude at løbe fem kilometer i formiddags (nævner jeg helt tilfældigt), og alt hvad vi skal have med til nytårsaften, skal bare pakkes sammen og ned i bilen. Vi har desserten med, og den har alle muligheder for at blive glamourøs. Blandt de ingredienser vi har haft mellem hænderne er en liter vodka og to rødbeder. Da jeg for lidt siden ringede og ønskede mine to ældste godt nytår, så vi ikke behøver at kæmpe med overbelastede sms-netværk i nat, og jeg beskrev desserten med så få ord jeg kunne (hvilket vil sige tyve-tredive stykker), var de begge to stille et halvt sekund, inden de sagde …wuåååw eller …hold da op! Hvis jeg husker at tage billeder i aften, kan det være jeg i morgen beriger en læserskare på kvalmestadiet med fotos og fremgangsmåde.

Her er altså fredeligt. Morten var tidligt oppe og tager nu en førfestlur. Lasse er lige stået op og dermed klar til at feste hele natten med sine venner og bagefter trimle hjem i seng her i midtbylejligheden. Vi andre kan også spadsere hjem fra vores fest. Det er i hvert fald ikke afstandens skyld, hvis vi ikke kan.

Jeg gad vide, hvordan konditionerne er om et år. Sofaen står i hvert fald et andet sted. I et hus omkring fire kilometer sydpå fra, hvor jeg sidder nu. Lasse er sandsynligvis flyttet hjemmefra og måske lige stået op i en helt anden by. Måske diskuterer vi med et 14-årigt pigebarn, der vil til nytårsfest i alt for lidt tøj sammen med nogle venner, vi ikke kender. Måske vil vi hellere sidde hjemme og åbne champagnen klokken 23 for at være sikker på at nå at få den drukket (faktisk havde jeg et af mit livs fineste nytårsaftener på den måde for tyve år siden). Måske er vi blevet helt usandsynligt rige. Eller tynde. Måske har jeg prøvet at flyve i ballon. Måske alt muligt andet, som jeg ikke kan forudse. Om et år ved vi det.

I dag hviler vi i det, vi er i netop nu. Og i aften fester vi.

Godt nytår!

Den første bid af 2016 i små bidder

Små bidder, fordi det er hvad mit system kan. Det er lidt sart i dag, mit system. Ikke fordi jeg som sådan er smadret, bare lidt brugt og lidt træt. Vi gjorde det jo godt i aftes, var både kloge, smukke og sjove. Da vi talte de tomme flasker sammen i formiddags og sammenlignede deres antal med det antal personer med licens til at drikke alkohol, vi var i aftes, virkede det rimeligt, at nogle af os knapt var så kvikke og skarpe, som før vi sov. Jeg har sovet godt, men var noget tør i munden, da jeg vågnede, så jeg gætter på, at jeg bare har ligget ubevægelig og gabt lige op i luften i seks timer.

På den måde er denne første januar meget gennemsnitlig. Alt er som det skal være, og når det er på baggrund af en kanonhyggelig og god nytårsaften i supergodt selskab, er der ikke noget at beklage sig over.

Vi er kommet hjem, har pakket ud, nurset sofaen, læst avis, set Den hundredårige som kravlede ud af vinduet og forsvandt (fortrinlig vi-stener-på-sofaen-film), hentet junkfood fra Burger King, set Bedrag på DR1, og det var i store træk dagen. Som er tæt på at være slut. Her.

Det bliver ikke i dag, jeg laver et sprudlende tilbageblik på 2015. Der er heller ingen nytårsforsætter at opremse. Det er der aldrig. Jeg synes det er tosset at plage sig selv med at ville lægge forandringerne lige præcis ved nytåret. Man kan lægge om hele året, og for mig fungerer det meget bedre med midtimartsforsætter eller oktoberforsætter. Mind mig om det midt i marts.

Noget af det bedste ved i dag er, at det er lørdag i morgen. Der har jeg tænkt mig at tænke lidt mere end i dag. Det skal nok blive godt.

Ligesom hele 2016 selvfølgelig bliver.

Godt nytår, som man siger.

Dyrlægen og jægerkonen anbefaler

jaegerkonensdyreryg

Det her er opskrifter fra hver sin tidsalder. Jeg har dem i min opskriftsamlemappe. Den ene er printet fra nettet og er den pivlækre suppe, vi fik i søndags. Den anden er revet ud af et tilbudskatalog fra et supermarked engang i slutningen af 90’erne og er kommet til at symbolisere arrangementer, der falder helt anderledes ud, end de var planlagt. Når jeg siger Jægerkonens Dyreryg til nogle bestemte venner, tænker vi straks på den nytårsaften, hvor der var planlagt den helt store fest hos os, dyreryggen havde ligget i marinade længe og var ikke til at stoppe. Så lagde min mand  – som var primus motor på den dyreryg og madlavningen i det hele taget – sig i sengen med influenza på selveste nytårsaftensdag. Nytårskalas, fem voksne, otte børn og en syg mand i et lille hus var ikke en gangbar kombi, så klokken ni om morgenen ringede jeg til min veninde, som netop gik og støvsugede efter julen og frydede sig over ikke at skulle huse en ny fest med konfetti og serpentiner, og spurgte, om vi ikke nok kunne flytte festen, inklusiv Jægerkonens Dyreryg, om til dem. Det gjorde vi. Nogle af de andre gæster hjalp hinanden med at lave den særlig vigtige sovs, og den medbragte opskrift var aftenen igennem et særlig vigtigt stykke papir. Det blev en dejlig fest. Vi festede behørigt, og influenzapatienten lå hjemme i mørket og lyttede til P1 i radioen og havde det efter omstændighederne godt, men gik altså glip af Jægerkonens Dyreryg.

Men altså, jægerkoner og dyrlæger, de kan lave mad.