Jeg bager jo boller hele tiden og ustandseligt og i ét væk. Synes nogen. Har folk kommenteret. Alt er jo relativt. I forhold til aldrig at bage boller bager jeg ofte. Men jeg overbager ikke. Bagningen er finjusteret efter efterspørgslen. Når depotet er ved at være tømt, tager jeg fat igen. Der skal være til madpakker, morgenmad og nattespisning. Ældsteteenageren får ikke madpakker mere, men det har ikke ændret på hans samlede indtag. I min egen madpakke indgår der en bolle stort set hver dag. Og så skal der være til weekendmorgenmad og mellemmåltider.
Så i løbet af en måned bager jeg vel tre gange. Omkring 40 boller pr. gang, lidt flere eller lidt færre, det kommer an på, hvordan dejen hæver.
De ser lækre ud, hvordan gør du? Har du en opskrift? Det er jeg blevet spurgt om flere gange, men jeg har ingen opskrift. Jeg gør, som jeg plejer, og bruger lidt af dét og lidt mere af dét og en sjat af dét og mel, til det passer.
Skal jeg komme med nogle få velvalgte grevindetips, vil det være:
° Kog først kernerne til en klistret grød og lad det afkøle.
° Brug meget lidt gær, højst en femtedel af en pakke.
° Ælt dejen mindst et kvarter på højeste styrke på røremaskinen – eller tilsvarende med de bare næver. Der skal dannes lange seje glutentråde.
° Lad dejen hæve længe, gerne en hel dag eller natten over. Processen kan trækkes endnu længere ved at sætte dejen koldt.
° Efterhævningen må også gerne vare 2-3 timer.
° Bag varmt, gerne op til 220°.
° Sprøjt vand ind i ovnen med vandforstøver, gerne flere gange under bagningen, det giver en lækker skorpe.
° Frys bollerne ned, så snart de er afkølet, så er de stadig lækre og bløde, når de tøs op igen.
Jeg har lavet en film fra bageriet. Et halvt døgn på halvandet minut. Jeg har endda forsøgt at sætte mål på. Ikke på melet, for mit bedste mål er, at der bare skal tilstrækkeligt og ikke for meget i, så konsistensen bliver rigtig. Sej, blød og lidt klistret.
Bare lige for at illustrere, hvor langt vi ofte når omkring, når vi spiser aftensmad, lister jeg op, hvad vi kom forbi i aftes. Altså bare de emner, jeg kan huske.
Ballon d’Or. Vi kom uheldigvis til at kalde til skafning lige på det tidspunkt, hvor kåringen fandt sted. Lasse tog det pænt.
Ricky Gervais. Noget med en aktuel udtalelse, han havde fået høvl for. Jeg var ikke helt med her.
Apocalypto og The Passion of the Christ. Film instrueret af Mel Gibson. Jeg var heller ikke helt med her.
En masse mere filmstof. Jeg var stadig ikke helt med.
Far til fire-film. Hvor mange der er lavet, hvilke skuespillere der har spillet Far og Onkel Anders, hvilke af filmene Morten har været med til at markedsføre for Scanbox. Jeg begyndte at være med, især da vi nåede til
Giacomo Campeotto, som har instrueret de to seneste Far til fire-film. Og han er jo søn af Ghita Nørby og Dario Campeotto.
Børn af kendispar som for eksempel Susse Wold og Erik Mørk. Og Lone Hertz og Stig Lommer. Jeg var stærk her.
Gennemgang af ting jeg er f****** ringe til. Det gælder film- og musikstof. Den del af samtalen var jeg med i.
Referat af Musikquizzen på P3, som jeg hørte sammen Laura søndag formiddag i bilen. Hun havde 10 rigtige, og jeg var f****** ringe.
Per Arnoldi. Hvem han er, hvad han har lavet og hvor selvtilfreds han er. Vi så klip fra Natholdet. Det her. Og det her.
Små bidder, fordi det er hvad mit system kan. Det er lidt sart i dag, mit system. Ikke fordi jeg som sådan er smadret, bare lidt brugt og lidt træt. Vi gjorde det jo godt i aftes, var både kloge, smukke og sjove. Da vi talte de tomme flasker sammen i formiddags og sammenlignede deres antal med det antal personer med licens til at drikke alkohol, vi var i aftes, virkede det rimeligt, at nogle af os knapt var så kvikke og skarpe, som før vi sov. Jeg har sovet godt, men var noget tør i munden, da jeg vågnede, så jeg gætter på, at jeg bare har ligget ubevægelig og gabt lige op i luften i seks timer.
På den måde er denne første januar meget gennemsnitlig. Alt er som det skal være, og når det er på baggrund af en kanonhyggelig og god nytårsaften i supergodt selskab, er der ikke noget at beklage sig over.
Vi er kommet hjem, har pakket ud, nurset sofaen, læst avis, set Den hundredårige som kravlede ud af vinduet og forsvandt (fortrinlig vi-stener-på-sofaen-film), hentet junkfood fra Burger King, set Bedrag på DR1, og det var i store træk dagen. Som er tæt på at være slut. Her.
Det bliver ikke i dag, jeg laver et sprudlende tilbageblik på 2015. Der er heller ingen nytårsforsætter at opremse. Det er der aldrig. Jeg synes det er tosset at plage sig selv med at ville lægge forandringerne lige præcis ved nytåret. Man kan lægge om hele året, og for mig fungerer det meget bedre med midtimartsforsætter eller oktoberforsætter. Mind mig om det midt i marts.
Noget af det bedste ved i dag er, at det er lørdag i morgen. Der har jeg tænkt mig at tænke lidt mere end i dag. Det skal nok blive godt.
Det er også vigtigt, at tilhøreren venter med at drage konklusioner, til sætningerne er gjort færdige.
Min kollega fortalte, at hun skal ind og se musicalen Dirty Dancing. Og så fortalte hun, at hendes mand havde fundet en lille youtube-film, hvor en tysk kvinde bliver spurgt om sin yndlingsfilm og har mere end svært ved at udtale navnet på filmen, som er Dirty Dancing. Filmen er HER.
Og det var godt, at historien blev gjort færdig.
For jeg var allerede ved at tænke ud ad en anden tangent, da min kollega startede med at sige: “Allan har fundet en tysk dame på nettet…”
