Vi har tilbragt det meste af dagen i sofaen med tæpper, puder, lydbøger, vand, småslummer, den slags. Vi har stenet igennem, og det har været fedt. Midt på eftermiddagen trak vi i overtøjet og spadserede ud til gårsdagens værtinde for at hente bil og grej.
På sådan en dag, hvor jeg har mere lyst til pizza og pomfritter og er optaget af at vride det allersidste ud af juleferien, og hvor de færreste har festretter øverst på spisekortet, serverer jeg alligevel succesdesserten for jer. Mest fordi jeg kan og fordi den blev vellykket.
Her er den. Tra-tratteraaaaa …. Rødbedeparfait på browniebund rullet i ristet kokos, med rørt vaniljeis pyntet med tørret jordbær, citronmelisse og chokoladesnirkler.
Vi har trænet i flere dage. Eller vi og vi. Det er Morten, der har eksperimenteret, og det var godt, han gjorde det, for så viste det sig, at det ikke fungerede med den først planlagte butterdejsbund. I stedet blev det en browniebund, som smagte guddommeligt godt. De udstukne bunde blev rullet i ristet kokosmel hele kanten rundt. Ovenpå kom en blok rødbedeparfait, der var frosset ned i silikonemuffinforme, så var det nemt at vippe isen ud. Så blev der sprøjtet en top softice på og drysset med tørret jordbær. Ligesom en nytårsraket, det er nemt at se, ikke?
Chokoladesnirklerne, de er sjove! Man laver dem ganske enkelt ved at sprøjte smeltet chokolade ned i iskold vodka lige fra fryseren. Chokoladen sætter sig lynhurtigt og skal så bare opbevares koldt til det skal bruges. Vi havde adskillige plader snirkler stående i soveværelset på grund af al den træning. Men det er let at lave. Se videoen her. Ja ja, jeg skulle nok have filmet i bredformat.
Det var ikke lige sådan noget, I havde lyst til i dag? Så i morgen, måske. Der er vel altid en grund til at lave en god dessert, når man lige bliver færdig med at junke tømmermændsmad. Og den her er altså nem. Og pæn.
Browniebund – fra Den Store Bagedyst, hvor Louise lavede den
125 g mørk chokolade
65 g smør
3 stk. æg
200 g sukker
30 g hvedemel
1 knivspids bagepulver
1 knivspids salt
1 spsk. kakao
Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Når chokoladen er smeltet, hældes den over i æggemassen. Derefter sigtes mel, bagepulver, havsalt og kakao i dejen. Hæld dejen i en springform (ca. 22. cm) beklædt med bagepapir og bag i 170 grader varm ovn i ca. 20 min.
Skræl rødbeden, kom den i en blender med 1 dl æblejuice og blend det, til det er en ensartet masse. Hæld det op i en sigte, så alt kødet bliver sigtet fra. Pisk æggeblommer med sukker, til det er luftigt, og sukkeret er opløst. Pisk fløden let. Vend æggemassen og fløden sammen og tilsæt til sidst rødbedesaften. Hæld massen i muffinforme af silikone, helst med glatte sider (denne portion rækker til cirka otte huller). Sæt formen i fryseren.
Som man siger. Ved I, hvad et faldereb er? Det er en trappe, man hænger på ydersiden af et skib, så man kan gå om bord eller fra borde. Skibet hedder 2016, og vi er ved at sætte foden ned på kajen.
Indtil videre sidder jeg nu bare i sofaen og føler mig virkelig, virkelig voksen, fordi alt er under kontrol og kun venter på at blive eksekveret. Jeg skal i bad – var ude at løbe fem kilometer i formiddags (nævner jeg helt tilfældigt), og alt hvad vi skal have med til nytårsaften, skal bare pakkes sammen og ned i bilen. Vi har desserten med, og den har alle muligheder for at blive glamourøs. Blandt de ingredienser vi har haft mellem hænderne er en liter vodka og to rødbeder. Da jeg for lidt siden ringede og ønskede mine to ældste godt nytår, så vi ikke behøver at kæmpe med overbelastede sms-netværk i nat, og jeg beskrev desserten med så få ord jeg kunne (hvilket vil sige tyve-tredive stykker), var de begge to stille et halvt sekund, inden de sagde …wuåååw eller …hold da op! Hvis jeg husker at tage billeder i aften, kan det være jeg i morgen beriger en læserskare på kvalmestadiet med fotos og fremgangsmåde.
Her er altså fredeligt. Morten var tidligt oppe og tager nu en førfestlur. Lasse er lige stået op og dermed klar til at feste hele natten med sine venner og bagefter trimle hjem i seng her i midtbylejligheden. Vi andre kan også spadsere hjem fra vores fest. Det er i hvert fald ikke afstandens skyld, hvis vi ikke kan.
Jeg gad vide, hvordan konditionerne er om et år. Sofaen står i hvert fald et andet sted. I et hus omkring fire kilometer sydpå fra, hvor jeg sidder nu. Lasse er sandsynligvis flyttet hjemmefra og måske lige stået op i en helt anden by. Måske diskuterer vi med et 14-årigt pigebarn, der vil til nytårsfest i alt for lidt tøj sammen med nogle venner, vi ikke kender. Måske vil vi hellere sidde hjemme og åbne champagnen klokken 23 for at være sikker på at nå at få den drukket (faktisk havde jeg et af mit livs fineste nytårsaftener på den måde for tyve år siden). Måske er vi blevet helt usandsynligt rige. Eller tynde. Måske har jeg prøvet at flyve i ballon. Måske alt muligt andet, som jeg ikke kan forudse. Om et år ved vi det.
I dag hviler vi i det, vi er i netop nu. Og i aften fester vi.
Det er mange år siden, jeg har spist øllebrød. I dag fik jeg det på arbejde. Forhistorien er, at der var blevet pisket alt for meget flødeskum i går, da en kollega gav varm chokolade og lune boller, fordi han havde fået ny ovn derhjemme og havde forbagt sig. En anden kollega havde så sagt, at hun havde øllebrød hjemme i sin fryser (hvordan egentlig?), og skulle vi så ikke..? Det havde der været stor opbakning til, forstod jeg.
Jeg hørte først om det i dag og var sådan set ikke helt oppe at ringe over det. Nogle synes, øllebrød er dessertdelikat; jeg synes bare, det er noget, som folk på landet har spist til morgenmad de sidste femhundrede år. For eksempel tror jeg ikke, der har været mange dage i min mors 90-årige liv, hvor hun ikke har fået øllebrød om morgenen. Hun spiser stadig øllebrød hver morgen ved 7-tiden, og hun laver det selv. I virkeligheden er øllebrød nok hendes tilværelses lim, det der holder hende i live og i gang, det der gør at hun stadig kan huske at betjene komfurets knapper, det der cementerer hendes daglige rutiner, for hver aften, inden hun går i seng, er det en fast rutine at ’sætte i blød til øllebrød’, og så koger hun det om morgenen. Jeg er vokset op med øllebrød som det vigtige morgenmåltid til det arbejdende folk.
Så jeg ved jo nok.
Det gør de fleste af mine kolleger også, viste det sig, da vi sad med den dampende gryde og de dybe tallerkener, flødeskummet og mælken i formiddags i kaffepausen.
Det er bare noget andet, de ved.
Faktisk er der utrolig mange forskellige måder at servere øllebrød på, lød det til. En har fået det som aftensmad som dreng – med ostemadder til! En anden plejede at spise det med pisket æg og sukker hældt ud over i stedet for mælk – hun spiste ikke noget i dag, fordi der ikke var æggesnaps. Nogen mente, der var for lidt sukker i. Og nogen synes, der hører snaps til.
For mit eget vedkommende var der det fuldstændigt forkerte ved dagens øllebrød, at det var lavet af fuldkornsrugbrød. Kerner i øllebrød!?! Det er jo skrupforkert, øllebrød er renset og støvsuget for kerner. Det er lavet af mørkt rugbrød, og færdig med det. Og hvor kommer flødeskumsforestillingen fra? Øllebrød spises med sødmælk, og hvis det går højt, piskefløde. Så meget ved jeg da.
Men man skal jo ikke sige ad til mad uden at have smagt det, så jeg tog også en portion. Bagom kerner og skum smagte det helt godt. Men det ER altså stadig bare morgenmad.
