30. december 2018 | den store bunke |
To rødbeder, en kagebund og rigeligt vodka. Hvad har de tilfælles?
Jo, de er direkte og indirekte ingredienser i årets nytårsdessert. Den har vi rodet lidt med i dag, og de fleste delelementer er klar til at blive monteret til en lækker enhed i morgen aften. Måske kommer den til at ligne en spiselig nytårsraket med eksplosioner af smag og sødme, måske ikke. Det kan være jeg husker at vise billeder bagefter. Ellers kan jeg i hvert fald finde et gammelt billede og vise, hvad tanken var.
Jeg tænker ikke, der ellers bliver meget reprise over det nye år, vi tager hul på om lidt over et døgn. Jo, alt det gode fra 2018 tog jeg selvfølgelig gerne en gang til, men jeg forventer også, at 2019 kommer stormende med en masse nye gode oplevelser. Jeg breder armene ud og tager imod.
Ha’ nu en dejlig nytårsaften og så ellers: Godt nytår!
31. december 2016 | den store bunke |
Som man siger. Ved I, hvad et faldereb er? Det er en trappe, man hænger på ydersiden af et skib, så man kan gå om bord eller fra borde. Skibet hedder 2016, og vi er ved at sætte foden ned på kajen.
Indtil videre sidder jeg nu bare i sofaen og føler mig virkelig, virkelig voksen, fordi alt er under kontrol og kun venter på at blive eksekveret. Jeg skal i bad – var ude at løbe fem kilometer i formiddags (nævner jeg helt tilfældigt), og alt hvad vi skal have med til nytårsaften, skal bare pakkes sammen og ned i bilen. Vi har desserten med, og den har alle muligheder for at blive glamourøs. Blandt de ingredienser vi har haft mellem hænderne er en liter vodka og to rødbeder. Da jeg for lidt siden ringede og ønskede mine to ældste godt nytår, så vi ikke behøver at kæmpe med overbelastede sms-netværk i nat, og jeg beskrev desserten med så få ord jeg kunne (hvilket vil sige tyve-tredive stykker), var de begge to stille et halvt sekund, inden de sagde …wuåååw eller …hold da op! Hvis jeg husker at tage billeder i aften, kan det være jeg i morgen beriger en læserskare på kvalmestadiet med fotos og fremgangsmåde.
Her er altså fredeligt. Morten var tidligt oppe og tager nu en førfestlur. Lasse er lige stået op og dermed klar til at feste hele natten med sine venner og bagefter trimle hjem i seng her i midtbylejligheden. Vi andre kan også spadsere hjem fra vores fest. Det er i hvert fald ikke afstandens skyld, hvis vi ikke kan.
Jeg gad vide, hvordan konditionerne er om et år. Sofaen står i hvert fald et andet sted. I et hus omkring fire kilometer sydpå fra, hvor jeg sidder nu. Lasse er sandsynligvis flyttet hjemmefra og måske lige stået op i en helt anden by. Måske diskuterer vi med et 14-årigt pigebarn, der vil til nytårsfest i alt for lidt tøj sammen med nogle venner, vi ikke kender. Måske vil vi hellere sidde hjemme og åbne champagnen klokken 23 for at være sikker på at nå at få den drukket (faktisk havde jeg et af mit livs fineste nytårsaftener på den måde for tyve år siden). Måske er vi blevet helt usandsynligt rige. Eller tynde. Måske har jeg prøvet at flyve i ballon. Måske alt muligt andet, som jeg ikke kan forudse. Om et år ved vi det.
I dag hviler vi i det, vi er i netop nu. Og i aften fester vi.
Godt nytår!
