Kryds ved december

Det ligger tit i luften, at vi skal være varsomme med at placere aftaler og arrangementer i december, for “der er jo så meget i december”. Altså, hvad? Hvad er alt det meget, der er i december, hvis man netop undgår at lægge noget der? Hvis julefrokosterne er i november og januar.

Da børnene var små, er det da rigtigt nok, at der kunne være tre gange julearrangementer i børnehaven og skolen i december. Men det der traditionelt har presset mig er de andre forberedelser. Pynt, dekorationer, gaveindkøb, planlægning. Uden grund, selvfølgelig, for det er jo altid gået fint.

I år er jeg ikke i nærheden af travl. Det er måske den mest tjekkede december i nyere tid. Adventslysene blev lynhurtigt kastet sammen et par dage efter, at vi kom hjem fra Costa Rica; minimalistisk og med plads til udvikling, men eksisterende. Jeg har pyntet op. Jeg har bagt småkager. Stort set alle gaver er i hus eller på vej, og de er pakket ind. Portvinen, som er det eneste vi skal medbringe til juleaften, står og venter. Vi har en julefrokost herhjemme i julehelligdagene, som vi skal have købt ind til, men vi ved nogenlunde, hvad der skal på bordet, og det skal man da for pokker heller ikke købe to uger før. Kalenderlyset er ajour og brænder netop nu på den femtende. Jeg kan egentlig bare læne mig tilbage og nyde.

Det er præcis sådan noget, man ikke gider høre om, hvis man selv er et sted med stress og pres. Men opfat det endelig ikke som pralende juleoverskud. Det skyldes jo bare det sted, jeg er i mit liv. Med voksne børn, der klarer sig selv og ikke behøver min hjælp til julehejs. Ingen børnebørn, der skal passes eller inviterer til bedsteforældredag i børnehaven. Det at min mor takkede af betyder 10-12 julegaver mindre at sørge for, både dem hun skulle have og dem hun skulle give.

Og når jeg remser op, hvor godt det går, kommer jeg da også helt i tvivl. Kan det virkelig være rigtigt? Har jeg i virkeligheden glemt noget?

Jeg tror det ikke. Jeg tror, det ER sådan fredeligt. I dag er min opgave bare at vælge rækkefølgen af avislæsning, læsning, chokoladedrikning, adventslysetænding og brændeindhentning, og om jeg skal sidde ved køkkenbordet eller i sofaen og kigge ud på juleregnen.

Glædelig 3. søndag i advent.

Tip til anden søndag i advent

Ja, for det er lige sent nok at give gode råd til den første adventssøndag. Og det er ikke fordi jeg har holdt kortene tæt og smølet med at give tippet her videre, for jeg har først lavet vores adventskrans i dag. Udelukkende fordi det først var i dag, det lykkedes mig at købe dekorationsler. Jeg har vidst i flere dage, hvordan jeg ville skrue adventsdekorationen sammen, men jeg har BARE ikke kunnet finde en butik, der solgte ler. LER!

Jeg har forsøgt. Ihærdigt. I forgårs var jeg i tre supermarkeder i Viborg, og i går var jeg i fire dagligvarebutikker i en by på Nordfyn. Alle steder havde de alt muligt andet, – gran, lav, kogler, lys, bånd, oasis, men ikke noget ler. Jeg var faktisk ved at tro, der var udstedt en fatwa mod dekorationsler, at det pludselig var blevet fyldt med forbudte tungmetaller og sundhedsskadelige mikrober, og jeg var den eneste, der ikke vidste det.

Men i Plantorama i dag havde de ler. Til 6,95 for en standardrulle. Og SÅ kunne jeg gøre adventskrans efter inspiration fra et nyhedsbrev fra Politiken. Og måske er du sådan en, der HAR ler, men ikke ved, hvad du skal bruge det til, og i øvrigt har glemt alt om advent. Men så kan du stadig nå at gøre sådan her:

Du skal fore din randform med husholdningsfilm (fordi den skal kunne holde vand) og lægge fire lerkugler ned i den. Dem planter du lysene i, og ind imellem sætter du fire potter minijulestjerner. Til sidst vikler du ståltråd om noget sløjfeformet bånd og stikker det fast i leret foran hvert lys. Så venter du til på søndag, hvor du tænder to lys. Husk at vande julestjernerne af og til. Jeg ved godt, at julestjerner er overraskende svære at slå ihjel, men det skal da nok lige passe, at det lykkes netop når man har brug for, at de er i live. Så vand!

Jeg har også brugt søndagen på at bage småkager, mens jægersmanden slagtede rådyr. Vinterforråd på forskellige planer. Der er lakridssmåkager og fedtebrød i dåserne, og de smager godt. Den ene opskrift er revet ud af et blad, den anden er Frøken Jensens.

Så var der ikke flere juletips i dag.

Husk det nu!

Så er den gal igen: Punkterne har hobet sig op på Huske at-noten på min telefon. Måske var det bare at starte fra den ene ende og fortsætte til den anden ende og ganske enkelt få tingene gjort. Men sådan fungerer det ikke helt. Punkterne er ikke listet i en prioriteret rækkefølge, men mere i en … sådan … vilkårlig orden, så kronologien i det skal jeg også tage stilling til.

Tage georginer med hjem – Jeg gravede dem dygtigt og helt efter bogen op i kolonihaven, inden der kom frost, men de ligger stadig i huset deroppe, og jeg bør altså snarest svinge ind omkring og tage dem med hjem til vinteropbevaring et frostsikret sted. Snarest, blev der sagt!

Gøre kalenderlys – DET HAR JEG FAKTISK GJORT!

Gøre adventskrans – Den skal bruges nu på søndag, men skal adventslysene indgå i noget overdådigt eller stå rene og minimalistiske i år? Jeg ved det ikke endnu … Men det er også først på søndag.

Flytte reoler – Av, den var værre! Tre sektioner ABC-reoler i værkstedet skal flyttes en skabsfrysers bredde til venstre for at få plads til – ja, godt gættet – en skabsfryser. Men først skal der findes et andet sted til nogle kæmpestore MDF-plader. Og inden reolen kan flyttes, skal den også lige tømmes – og bagefter fyldes igen. Der står ikke noget om på min liste, hvornår det hele skal gøres. Men måske inden vi fylder fryseren, der nu står midt på gulvet, for meget op med noget dådyrkød, der skal hentes hos slagteren … i morgen?

Skrive ønskeseddel – Jaaerhh, det siger sig selv.

Skrue i solbriller – Mine gamle RayBans, som jeg fik i fødselsdagsgave, da jeg blev 40, har tabt den ene stang igen, og jeg kunne få sat en lille skrue i hos en optiker. Jeg skal bare huske det. Hmm. Det er 18 år siden jeg fyldte 40, så måske skulle de solbriller bare ryge ud nu? Nej. Bare nej.

Lakridsspecier – Vi bagte dem for nogle år siden, og de var ret gode, så jeg vil finde opskriften frem igen. Jeg har set den fornylig, en udrevet side fra et blad, som jeg har foldet sammen og lagt ind i en bog. Men hvilken?

Beskrive bord – Jeg har en idé, som nogen måske kan gribe og udvikle videre på, så det funktionelle møbel, jeg har i tankerne, også bliver flot. Jeg skal bare lige formulere en beskrivelse, jeg kan give videre.

Sortere strømpebukser – Få det nu bare gjort! Og smid alle de hullede ud straks!

Nå, jeg tror, jeg vil starte med at lede efter den småkageopskrift. Det virker vigtigst.

Nogle er i god tid og nogle er bare i tide

I går aftes postede en bekendt på Facebook et billede af et glas rødvin og skrev, at hun syntes, hun havde fortjent det, for nu havde hun udnyttet Black Friday til at købe alle julegaver og adventsgaver. Altså ALLE. Hun havde været i gang siden klokken 8 om morgenen. Så nu kan hun i princippet sole sig i dovenskab og ladhed hele december og nøjes med at nyde… Når jeg ser sådan noget, kan jeg godt blive nødt til at få helt hængende skuldre og mundvige og poser under øjnene og sukke langtrukkent. Men jeg kommer aldrig til at smide en ironisk eller sarkastisk kommentar om al hendes effektivitet.

For jeg er fuld af respekt for dem, der klarer at være så forudseende og planlæggende, og som har gavemodtagere, der faktisk har afleveret ønskelister allerede nu.

Jeg bliver bare aldrig sådan en. Aldrig, aldrig, aldrig. Jeg ved ikke engang, hvad jeg selv ønsker mig. Og jeg er på ingen måde gået i gang med nogen som helst juleforberedelser endnu. Jeg har ikke engang tænkt på nogen. Det er jo for pokker kun november!! Hvis jeg blev spurgt, ville jeg sige, at julen er vildt opreklameret, og jeg behøver heller ikke rigtigt noget julepynt herhjemme. Men jeg er ikke blevet spurgt, og der er andre i min husstand, som behøver.

Det, der kommer til at ske, er, at jeg forhaler det med hjemmeoppyntningen så længe, jeg kan uden at virke direkte modvillig, og henne omkring den 10. eller 12. december går jeg i julegavepanik, fordi det går op for mig, at jeg skal købe mange flere gaver, end mit overblik kan håndtere. Det var det, der skete, da jeg mødte Morten for fem år siden, og derfor vidste han fra starten, hvad han gik ind til.

Men props til hende, der slipper for panik og kan tylle rødvin resten af året.

Men en adventskrans… dét vil jeg gerne have. Og lave. Og der har jeg ingen faste traditioner. Nogle år har den været en klassisk grankrans med hvide lys og røde sløjfer, andre år har den været mere minimalistisk, for eksempel fire sorte bloklys med guldsløjfer omkring på en firkantet sort bakke. Og bare så vi er enige: man tænder ét lys den første adventssøndag, og derefter ét mere for hver søndag. Ikke alle fire på en gang. IKKE alle fire på en gang!

I år blev jeg lidt inspireret af Dorte, som skriver bloggen Familiefletninger, og jeg har råplanket ideen. Tak for det. En bakke, fire lys og et lillebitte pottetræ i midten, oasisskiver/-blokke lagt rundt om og overhældt med vand, dækket med grankviste og skovmos, nogle kogler og kunstige bær stukket i, en rød sløjfe af tyndt bånd stukket i med en knappenål, og til sidst et rundhåndet pust med kunstig sne. Så er den klaret. Og jeg er klar. Med noget.

Må jeg få rødvin nu?

advent