15. december 2019 | den store bunke |
Det ligger tit i luften, at vi skal være varsomme med at placere aftaler og arrangementer i december, for “der er jo så meget i december”. Altså, hvad? Hvad er alt det meget, der er i december, hvis man netop undgår at lægge noget der? Hvis julefrokosterne er i november og januar.
Da børnene var små, er det da rigtigt nok, at der kunne være tre gange julearrangementer i børnehaven og skolen i december. Men det der traditionelt har presset mig er de andre forberedelser. Pynt, dekorationer, gaveindkøb, planlægning. Uden grund, selvfølgelig, for det er jo altid gået fint.
I år er jeg ikke i nærheden af travl. Det er måske den mest tjekkede december i nyere tid. Adventslysene blev lynhurtigt kastet sammen et par dage efter, at vi kom hjem fra Costa Rica; minimalistisk og med plads til udvikling, men eksisterende. Jeg har pyntet op. Jeg har bagt småkager. Stort set alle gaver er i hus eller på vej, og de er pakket ind. Portvinen, som er det eneste vi skal medbringe til juleaften, står og venter. Vi har en julefrokost herhjemme i julehelligdagene, som vi skal have købt ind til, men vi ved nogenlunde, hvad der skal på bordet, og det skal man da for pokker heller ikke købe to uger før. Kalenderlyset er ajour og brænder netop nu på den femtende. Jeg kan egentlig bare læne mig tilbage og nyde.
Det er præcis sådan noget, man ikke gider høre om, hvis man selv er et sted med stress og pres. Men opfat det endelig ikke som pralende juleoverskud. Det skyldes jo bare det sted, jeg er i mit liv. Med voksne børn, der klarer sig selv og ikke behøver min hjælp til julehejs. Ingen børnebørn, der skal passes eller inviterer til bedsteforældredag i børnehaven. Det at min mor takkede af betyder 10-12 julegaver mindre at sørge for, både dem hun skulle have og dem hun skulle give.
Og når jeg remser op, hvor godt det går, kommer jeg da også helt i tvivl. Kan det virkelig være rigtigt? Har jeg i virkeligheden glemt noget?
Jeg tror det ikke. Jeg tror, det ER sådan fredeligt. I dag er min opgave bare at vælge rækkefølgen af avislæsning, læsning, chokoladedrikning, adventslysetænding og brændeindhentning, og om jeg skal sidde ved køkkenbordet eller i sofaen og kigge ud på juleregnen.
Glædelig 3. søndag i advent.
21. december 2016 | den store bunke |
Jeg havde det lidt på fornemmelsen, og så fik jeg ret. Det hele løser sig.
Hvad løser sig? Ja, altså, at det bliver jul UDEN at jeg har været i hektisk panik på noget tidspunkt. Jeg har ikke engang været i nærheden af de røde kinder og det fjerne blik, jeg plejer at tage på de sidste ti dage før juleaften, fordi gaverne ikke køber sig selv, og alt det andet, man skal huske at nå, i øvrigt heller ikke selv tager ansvar for at blive gjort.
Af en eller anden grund er det gået anderledes i år. Jeg har spurgt Morten, om jeg ikke rigtigt nok har været flink og afslappet, og han sagde, at det syntes han. Jeg truede ikke engang.
Jeg har ingen som helst ide om, hvorfor det er gået så nemt.
Vi er også ajour med kalenderlyset. Tallet passer med de dage, der faktisk er tilbage at gøre godt med. Hov, jeg har vist ikke fået åbnet min lakridsjulekaldender i dag…?
… så er dét gjort. To kugler Peach Choc Coated Liquorice var det i dag. Jeg kunne lide det.
Gaverne – også dem jeg har påtaget mig at købe for min mor – er – stort set – pakket ind og forsynet med til- og frakort. Nå ja, jeg mangler at købe én. Det kan jeg ikke fortælle mere om. Måske ved jeg i virkeligheden ikke mere. Hvem ved? Det løser sig sikkert også. Der er stadig to købemulige dage tilbage.
Heldigvis er der KUN to købemulige dage tilbage. Det er kunsten: Start ikke så sent med at købe julegaver, at du ender i hyperventilerende julepanik, fordi du ikke kan overskue det. Start ikke så tidligt med at købe julegaver, at du har tid tilbage til sidst, så du falder i at overkøbe ekstra.
Jeg er måske blevet voksen.
26. november 2016 | den store bunke |
I går aftes postede en bekendt på Facebook et billede af et glas rødvin og skrev, at hun syntes, hun havde fortjent det, for nu havde hun udnyttet Black Friday til at købe alle julegaver og adventsgaver. Altså ALLE. Hun havde været i gang siden klokken 8 om morgenen. Så nu kan hun i princippet sole sig i dovenskab og ladhed hele december og nøjes med at nyde… Når jeg ser sådan noget, kan jeg godt blive nødt til at få helt hængende skuldre og mundvige og poser under øjnene og sukke langtrukkent. Men jeg kommer aldrig til at smide en ironisk eller sarkastisk kommentar om al hendes effektivitet.
For jeg er fuld af respekt for dem, der klarer at være så forudseende og planlæggende, og som har gavemodtagere, der faktisk har afleveret ønskelister allerede nu.
Jeg bliver bare aldrig sådan en. Aldrig, aldrig, aldrig. Jeg ved ikke engang, hvad jeg selv ønsker mig. Og jeg er på ingen måde gået i gang med nogen som helst juleforberedelser endnu. Jeg har ikke engang tænkt på nogen. Det er jo for pokker kun november!! Hvis jeg blev spurgt, ville jeg sige, at julen er vildt opreklameret, og jeg behøver heller ikke rigtigt noget julepynt herhjemme. Men jeg er ikke blevet spurgt, og der er andre i min husstand, som behøver.
Det, der kommer til at ske, er, at jeg forhaler det med hjemmeoppyntningen så længe, jeg kan uden at virke direkte modvillig, og henne omkring den 10. eller 12. december går jeg i julegavepanik, fordi det går op for mig, at jeg skal købe mange flere gaver, end mit overblik kan håndtere. Det var det, der skete, da jeg mødte Morten for fem år siden, og derfor vidste han fra starten, hvad han gik ind til.
Men props til hende, der slipper for panik og kan tylle rødvin resten af året.
Men en adventskrans… dét vil jeg gerne have. Og lave. Og der har jeg ingen faste traditioner. Nogle år har den været en klassisk grankrans med hvide lys og røde sløjfer, andre år har den været mere minimalistisk, for eksempel fire sorte bloklys med guldsløjfer omkring på en firkantet sort bakke. Og bare så vi er enige: man tænder ét lys den første adventssøndag, og derefter ét mere for hver søndag. Ikke alle fire på en gang. IKKE alle fire på en gang!
I år blev jeg lidt inspireret af Dorte, som skriver bloggen Familiefletninger, og jeg har råplanket ideen. Tak for det. En bakke, fire lys og et lillebitte pottetræ i midten, oasisskiver/-blokke lagt rundt om og overhældt med vand, dækket med grankviste og skovmos, nogle kogler og kunstige bær stukket i, en rød sløjfe af tyndt bånd stukket i med en knappenål, og til sidst et rundhåndet pust med kunstig sne. Så er den klaret. Og jeg er klar. Med noget.
Må jeg få rødvin nu?
