26. april 2013 | den store bunke |
I dag kommer til at tage lang tid. Hele dagen, hvis jeg skal fortsætte samme tempo som indtil nu. Drikke kaffe, læse hele avisen, undersøge om noget skal støvsuges – og måske gøre det. Tage kontaktlinser på, lægge tøj sammen, overveje at runde haven (solen skinner, jeg synes ellers, man havde lovet mig regn).
Aaaah, at have en verden af tid på en fredagsfridag uden planer!
Og når forretningerne engang åbner igen, skal jeg måske overveje at købe nye bukser.
25. april 2013 | den store bunke |
“Jeg vil da også gerne have én at hoppe med på stranden!“, sagde en af de andre gæster til mig til den fest, jeg var til i lørdags. Vi talte om mænd og om gerne at ville have en kæreste og om de kompromiser, man sommetider tror, man er nødt til at indgå for at få eller beholde en mand.
Først forstod jeg ikke det der med at hoppe. Så kom jeg i tanker om det: Efter velkommenkaffen kørte det meste af selskabet i nogle biler ned til havet for at gå tur langs stranden. Morten kravlede ud fra bagsædet, og for at få gang i kroppen efter køreturen hoppede han rundt og svingede de lange arme og ben. Og så hoppede jeg med. En lille spontan og ukoordineret dans i fælles forståelse og pjank.
Andet var det ikke. Men hun så det, og så det som noget fint.
Hvor er jeg glad for at være en af dem, der hoppede!
24. april 2013 | den store bunke |
Da jeg tog hjemmefra i lørdags, sørgede jeg for at have kameraet i tasken. Derfor kan jeg nu dokumentere tre dage med fødselsdag i Sdr. Nissum, konfirmation i Roskilde og yngstebarnets fødselsdag med følgende billeder:
17 fra kanten af Vesterhavet, heraf ni, hvor Morten og jeg forsøger at fotografere os selv, uden at ramme en eneste gang
en kage
to gaver og et flag
tre billeder af en gedde, fem af en odder og tre af en stork
Og ikke flere.
Århh, der var dejligt og soligt og alt dét
For korte arme til sådan nogle store hoveder.
Lidt efter midnat er vi nok kommet til at snakke om at tage billeder af sin mad og lægge ud på nettet. Gætter jeg på. Jeg har i hvert fald taget det her billede. Det var en god kage, forekommer det mig.
Den 15-årige fyldte 16, og som hver gang, der er fødselsdag i familien, kom flaget på bordet. Det fik min far lavet af patronhylstre, da han var soldat i Aarhus. Jeg ved ikke hvorfor. “Trk 84 Sørensen, 9. A. A. 3. Batt. 1937”, står der. Jeg ved heller ikke, om trk er en rang og hvilken. Det andet er noget med artilleri og batteri.
Udflugt til AQUA i Silkeborg. Gedden er et monster. Jeg kan godt forstå, at Findus var dødsensskræmt i en af Peddersenhistorierne. Den 16-årige synes, den er sej. “Mosens tiger”, synes han.
Odder der bider sig i skulderen.
Stork der ser så storkeagtig ud, som den kan.
Så var der ikke flere billeder. Undskyld, Roskilde.
19. april 2013 | den store bunke |
Knapt havde den gamle tavle vist sig på et offentligt foto, før den blev opdaget og castet til en reklamekampagne. Få dage efter blev den standsmæssigt og med respekt for den høje alder transporteret i en boblekuvert til foto shoot hos Keld. I sminken kunne den nøjes med en fugtig klud, og helt cool lod den sig fotografere med en lang række modne frugter.
Nu er den igen hjemme på sit søm på køkkenvæggen, lige så ydmyg og arbejdsom som altid, helt uden stjernenykker.
Den vil gerne ud og arbejde som model en anden gang igen. Det er slet ikke umuligt, at det sker. Photoshop havde været en mulighed, men de tog ingen nøgenbilleder, har jeg fået at vide.
Og man skifter jo ikke skuespiller midt i en serie.
17. april 2013 | den store bunke |
Lige i disse dage er jeg presset på tid. I weekenden er der fester, som jeg glæder mig til, og mandag har vi en fødselsdag i huset, som jeg også ser frem til. Forinden er der arrangementer både torsdag og fredag aften, og det meste kræver en smule forberedelse og et større mål logistikhåndtering. Og så topper jeg det hele med en snærende deadline på arbejde.
Da jeg i eftermiddag fandt mig selv stå og stirre intense huller i krydderihylden i Føtex, mens jeg inde i mit hoved var ved gøre det, som jeg skulle gøre efter det, som var det næste, jeg skulle gøre efter det, jeg skulle gøre lige om lidt, vidste jeg, at det var tid til at hive mine mentale kasser frem.
For seks år siden havde jeg et forår med en række virkeligt store og tunge ting. En konfirmation, en konfirmandrejse, en flytning og en kæreste der ikke ville være kæreste mere. Specielt husker jeg en pinse, hvor jeg skulle pakke et helt hus ned, mens det var det smukkeste vejr, og jeg var så ked, så ked af det, og om nætterne lå jeg og kiggede op i loftet og tænkte på alt det, jeg skulle gøre og huske og ikke måtte glemme, og min trætte hjerne syntes, at hver gang jeg kom i tanker om én ting, måtte den straks løbe alle de andre punkter igennem også.
En nat kom det til mig ud af ingenting, det med kasserne. Jeg forestillede mig en stor papkasse til hver sag. På lågene stod der ’Konfirmation’, ’Rejse’, ’Flyttepakning’, ’Indretning af den nye lejlighed’, ’Kærestesorger’, ’Alt det andet’, og meningen var, at jeg kun måtte åbne én kasse ad gangen. Hvis jeg arbejdede med konfirmationen, behøvede jeg ikke samtidig at kigge ned i indretningskassen og kærestesorgkassen, og når jeg var færdig med noget, blev den pågældende kasse lukket og stillet væk til næste gang, jeg skulle noget i den. Alt sammen inde i mit hoved. Det hjalp mig virkelig til at adskille tingene og fokusere på dét, jeg netop var i gang med. Jeg vil tro, enhver nogenlunde veluddannet psykolog ville kunne give nogle tilsvarende redskaber, men dengang føltes det som en åbenbaring og hjalp mig hel igennem kaos.
Jeg er et helt andet sted nu og fik kun stirret et lillebitte hul i krydderihylden, men jeg har alligevel stillet en kasse med ’Aftensmad’ forrest og en kasse ’Arbejde’ lige efter og gemt de andre bagved til i morgen.
Nogle ting kan slet ikke puttes i kasser, for eksempel uventede glæder. Som da Morten pludselig stod på kontoret i dag. Bare for at give mig denne her, og bare fordi han havde lyst.
12. april 2013 | den store bunke |
Jeg har købt en kuffert i dag. Det gjorde jeg også for en måned siden. Jeg skrev endda en statusopdatering om det på Facebook.
“har impulskøbt en blå kuffert. Betyder det ikke, at jeg er nødt til at rejse mig en tur?”
I dag købte jeg en, der er sort og lidt mindre og går som håndbagage på flyrejser. Jeg købte også en toilettaske. Hvad har jeg forestillet mig? Jeg har ikke engang en eneste lille rejseplan.
Nårh jo, næste weekend skal jeg til 60 års fødselsdag i Vestjylland ved den yderste rand af Vandkantsdanmark om lørdagen og til konfirmation i Roskilde om søndagen. Meget rundrejseri.
Kan det ikke godt generere to kufferter?
Og måske en hatteæske?
