1. april 2016 | den store bunke |
Eftermiddagens solskin indbød til at drikke en kop kaffe på terrassen. Når det sker, kan det gå to veje for mig: Jeg kan blive distraheret af et eller andet, så kaffen står og bliver kold, eller jeg kan synke ned i en stol i en solstråle med noget gadgetværk eller et bundt kloge tanker og få nydt kaffen. I dag gik det til adspredesiden. Jeg fik øje på ynkelighederne i urteburet og gav mig til at pille vissenpindene af. Timians krukke er frostsprængt og skal skiftes ud. Purløg spirer igen, det samme gør estragon og måske salvie, det er ikke helt til at afgøre endnu.
Mynten er et kapitel for sig. Mynte er umulig at styre. Den sætter lange, lange underjordiske rødder, og hvis man ikke holder den i en afgrænset beholder, overtager den verdensherredømmet. Jeg har engang haft et helt krydderurtebed, hvor mynte udråbte sig selv til konge og undertvang alle de andre mere fredsommelige gevækster. Denne her holder jeg både i krukke og i bur, men jeg kan se, den har vildskaben intakt. Det virker som om den har drønet sine lange underjordiske udløbere rundt og rundt og rundt nede i potten for at finde et sted at slippe ud og indtage verden. Men der er lukket. Der er ingen smuthuller.
Men det er derfor, det er hele vejen rundt langs kanten, de små grønne skud pibler op. Og dét er tilladt!
Der er håb for sommerens mojitos.
27. april 2015 | den store bunke |
For en uge siden så vores krydderurtekrukker på terrassen sådan ud.
Nyplantet salvie, esdragon og timian – og purløg og noget tørt rosmarin fra sidste år. Spæde og sprøde og lovende for dejlig mad med krydderurtedrys hentet lige ind fra krukkerne.
Men.
I løbet af ugen konstaterede jeg, at de ellers så søde gråspurve i gården og de store dumme duer klipper og plukker i vores fine planter. De bruger det simpelt hen til at bygge rede med. Aromareder er åbenbart the shit i år. Nedenfor bænken ligger alle de halve blade, de ikke lige fik med. Når spurvene gør det, bliver jeg irriteret. Når duerne gør det, bliver jeg decideret gal. Jeg vil ikke ha’ duer i mit miljø!
I ugens løb har vi snakket drivhusmuligheder, konstruktioner med trådnet i stedet for glas, færdigkøbt eller hjemmelavet. Krydderurter vil vi have. Men vi vil have dem for os selv. Fuglene kan finde deres redemateriale et andet sted. Især duerne. Vi bygger et flueskab, gør vi. Mod fugle.
I dag ser krydderurtekrukkerne sådan ud. Se bare. Raseret salvie, afplukket esdragon og slet ingen timian. Jeg har set en fed due sidde og trone oven i den sorte krukke, indtil jeg kom farende ud og skramlede med mentale grydelåg. Purløg vil de så åbenbart ikke have. Stærkt græs er åbenbart ikke trendy i år.
Topmålet af uduelighed er det her.
Vores fine blåblomstrende balje, som søde gæster gav os. Den fede due har siddet blomsterne flade. Ihjel, sikkert. Seriøst, hvad gør vi? Man må jo ikke skyde med haglgevær i midtbyen.
