2. september 2014 | den store bunke |
En mælkekasse i bagagerummet på min nye bil? Det er jo ikke særlig classy, men det var det mest praktiske at transportere høsten hjem fra kolonihaven i. Den stod i havehuset, og jeg havde brug for noget stabilt, så hindbærrene ikke behøvede at smaskes i en plasticpose, men kunne stå i den stanniolform, der også var i huset.
Mælkekassen har en fin størrelse. En almindelig klapkasse er faktisk for stor til sådan en mikrobils mikrobagagerum.
Så jeg tror da, den grønne mælkekasse kommer fast bag i bilen. Og HVIS den lille hvide så tror, den er en knallert på havnen, kan den i det mindste føle sig stor i forhold til de andre knallerter.
1. september 2014 | den store bunke |
Mandag har ramt mig i selskab med en tiltagende snue, der prikker helt ud bag ørerne. Det kan tilsyneladende kun blive værre. Jeg er kommet hjem fra arbejde og har meddelt mine roomies, at jeg har brugt dagens ressourcer, er ude af stand til at tage nogen beslutninger, ikke har nogen meninger om eller forslag til aftensmad, ikke vil stille mig på tværs af noget som helst, medmindre dette noget forhindrer mig i at indtage godt og vel halvdelen af sofaen iført et tomt, tåget blik. På deres eventuelle spørgsmål om alt muligt vil jeg bare sige, hvad jeg tror de gerne vil høre. Det er mig ligemeget. Det eneste, jeg har foretaget mig, er at google Kirsten Holst, så jeg nu ved, hvilken af Kirstenerne fra gymnasiet, Knud Holst giftede sig med. Det blev interessant efter dagens lytning til Hanne-Vibeke Holsts Knud, den store.
Det var det hele. Muligvis vil jeg finde et stykke papir og en pen, så jeg kan skrive det ned, hvis der mod forventning skulle falde mig noget ind, jeg skal gøre. En anden dag, altså.
I kan finde køkkenrullen i sofaen. Sammen med mig.
