26. oktober 2013 | den store bunke |
Jeg har været på Fyn og besøge min mor i dag. For en gangs skyld var det kun mig, der var af sted, så der var tid og rum til snak. Snaksnaksnaksnaksnak fra begge sider, tankespring, tangenter, kronologier der skulle opfriskes, naboernes gøren og laden, fortællinger og gennembladning af 248 billeder fra Kreta på iPaden, status på min urtehave og mors stauder. Og alt muligt midt i mellem og ved siden af. Frokost der skulle spises, kaffe der skulle drikkes. Pludselig var der gået fem en halv time, og jeg har også pillet en lampe ned for hende og stillet køkkenuret en time tilbage. Fordi jeg bedre kan nå, og fordi vi har forbudt mor at kravle op på stiger og stole, når der ikke er andre til stede. Sidst på eftermiddagen kørte jeg hjem med et kumquat-træ, som hun ikke havde lyst til at have mere, fordi alle kumquatterne falder af, og verdens fineste polkaprikkede metalmadkasse med tre hylder, som jeg altid har ønsket mig at arve og kan huske, vi har haft smørrebrød med i på udflugter, da jeg var lille.
Se hvor fin den er.
Der er brugt mange ord i dag. Nu hviler vi ørerne.
Paul Becker skal også hvile stemmen.Han har snakket Jonas Jonassens Den hundredårige som kravlede ud af vinduet og forsvandt ind i mine ører i mere end fire timer i dag.
7. august 2013 | At have have, den store bunke |
I går var jeg og børnene på besøg hos min mor. En dag med meget kørsel, men det gjorde jeg gerne for at have dem alle tre med. Drengene og jeg hentede Laura i Aarhus på vejen til Fyn og afleverede hende samme sted på vejen hjem. Det gav lidt ekstra kørsel, at de har lavet om på noget frakørsel i Viby. Det vidste min gps ikke.
Mormor sad klar med frokost. Og ugeaviserne til at fordrive ventetiden med. Vi var lidt forsinkede, blandt andet fordi et sært bump under bilen havde fået os til at trække ind på en rasteplads for at se, om noget var raslet af. Men jeg ved jo ikke rigtigt, hvad jeg skal forvente, at der er derinde under, og bilen kørte godt nok med alle de sædvanlige lyde, så vi fortsatte. Må nok hellere svinge ind omkring mekanikeren i dag. Han kan sikkert bedre vurdere undervognstilstanden.
Jeg havde spurgt min mor, om der var noget, hun gerne ville have ordnet, nu vi kunne mønstre en flok gode hoveder og stærke arme. Hun ville gerne have flyttet kompostbeholderen væk fra udsigten fra køkkenvinduet og ind i hjørnet under udhænget, hvor den ikke spolerer skønheden, og hvor ingenting alligevel kan gro.
At flytte en halvfuld kompostbeholder lader sig ikke gøre. Den måtte tømmes. Jeg havde gode ideer til, hvordan det skulle gøres. Det havde min mor også. Det blev, som hun ville. Og det lykkedes, og hun var glad mange gange resten af dagen.
Da min mor flyttede ind i sit lille rækkehus for to år siden, var haven et tilgroet vildnis med halvhøjt græs over det hele. Hun gravede tørv af til staudebede og lidt urtehave. Se hvor fin den er nu. Fliserne har hun selv lagt. Jeg siger det igen: hun er 87.
I havehenseender tager jeg gerne imod ordrer fra min mor. Meget tit ved hun bare bedre.
