Nu skal mor og Paul Becker hvile stemmerne
Jeg har været på Fyn og besøge min mor i dag. For en gangs skyld var det kun mig, der var af sted, så der var tid og rum til snak. Snaksnaksnaksnaksnak fra begge sider, tankespring, tangenter, kronologier der skulle opfriskes, naboernes gøren og laden, fortællinger og gennembladning af 248 billeder fra Kreta på iPaden, status på min urtehave og mors stauder. Og alt muligt midt i mellem og ved siden af. Frokost der skulle spises, kaffe der skulle drikkes. Pludselig var der gået fem en halv time, og jeg har også pillet en lampe ned for hende og stillet køkkenuret en time tilbage. Fordi jeg bedre kan nå, og fordi vi har forbudt mor at kravle op på stiger og stole, når der ikke er andre til stede. Sidst på eftermiddagen kørte jeg hjem med et kumquat-træ, som hun ikke havde lyst til at have mere, fordi alle kumquatterne falder af, og verdens fineste polkaprikkede metalmadkasse med tre hylder, som jeg altid har ønsket mig at arve og kan huske, vi har haft smørrebrød med i på udflugter, da jeg var lille.
Se hvor fin den er.
Der er brugt mange ord i dag. Nu hviler vi ørerne.
Paul Becker skal også hvile stemmen.Han har snakket Jonas Jonassens Den hundredårige som kravlede ud af vinduet og forsvandt ind i mine ører i mere end fire timer i dag.