31. juli 2013 | At have have, Heldige mig |
Det er længe siden, jeg har skrevet et stykke indlæg om haven. Men det gror jo, skidtet. Også det der ikke er skidt. Noget gror os over hovedet. Noget går direkte i maverne på os. Det meste er lige til at glæde sig over. Her er en kavalkade.
Tomaterne er pludselig gået i rødt. De her er den første rigtige høst.
Var det noget med en børfuld rucola? Jeg tror måske nok, det er blevet sådan lige stort nok i det. Agtigt. Jeg har sået nyt i dag.
Astrids have. Med lathyrus i baggrunden, blomsterblanding i midten og svenske skovjordbær forrest.
Og så de der KÆMPEsolsikker, som ingen længere kan nå op til toppen af.
Mine solsikker når vist aldrig de 2-3 meter, som det blev lovet på frøposen. Det er kartofler ved siden af.
Solsikker er min yndlingsblomst. Jeg må lukrere på Astrids kæmper.
Hallo, rødbeder! I er rodfrugter! I skal blive nede i jorden! Hvorfor gør I ikke det?
Det her var det, jeg tog med hjem til aftensmaden og supplerede med agurk, hvidløg og laksefrikadeller.
Så havde vi et kongemåltid.
Fik nye gummistøvletter i fødselsdagsgave. De er brandsmarte!
1. juli 2013 | At have have |
Mine forældre satte en ære i at have de første nye kartofler til grundlovsdag. Men når vinteren er så hidsig og lang, at kartoflerne først kommer i jorden tre uger før grundlovsdag, er der jo ikke en chance for at leve op til traditionerne. Og er der ikke noget med, at de skal blomstre, før der er håb om, at der gemmer sig guldklumper dernede?
I lørdags havde vi gæster. Min mor syntes, at min storebror gerne ville se kolonihaven. Det ville han også gerne, men vi var alle sammen godt klar over, at hun selv allermest gerne ville gense. Da hun var hos os pinselørdag, var der nysået, og græsset var ikke rullet ud endnu.
Det var den perfekte anledning til det første prøvestik med greben. Og de var der! Ikke ret store, men umiskendeligt til stede. Der skulle næsten en hel række til for at få kartofler nok til at bespise selskabet. Men sådan er det jo altid første gang. Og de smagte godt!
Se bare.
The kartoffelwoman & the kartoffelgirl graver og graver
Det trak nysgerrige til
Kartofler fra ni blokke. Ja, ni!
Her kommer en faktaboks:
Ordet kartoffel kom til dansk via tysk, som havde overtaget det fra italiensk tartufolo, der betyder trøffel. På dialektalt og spøgende dansk bruges også ordet “potet”, der stammer fra spansk patata, hvor det på sin side er overtaget fra tainosprogets batata. Dette ord henviste dog egentlig til Sød kartoffel (Ipomoea batatas). (Wikipedia)
Og det med den engelske/amerikanske udtalelse er noget fis. I den her udtalesamling er der 24 lydfiler, hvor de siger [pəˈteɪtəʊ]. Ikke en eneste siger potardo.
