Divergens

billeder

Nu skal vi snart til at hænge billeder op i vores fælles hjem. Alle billederne – og der er mange – har stået op ad en væg i halvanden måned.

For et par dage siden stod vi og kiggede på dem. Jeg sagde: “Der behøver jo ikke at være overplastret med billeder” i samme øjeblik, som Morten sagde: “Jeg er jo sådan en, der ikke har noget imod, at de hænger tæt”.

Det bliver spændende.

IKEA-dag med ældsten

IKEA-dag med mor

Det var Store Indretningsdag i studiekammeret i går. Hvide T og jeg drog til Aarhus loadet med værktøj, støvsuger, instant coffee og et skab, der var skilt ad til atomer for at kunne være i bilen. Tolv timer senere returnerede jeg til eget hjem, mørbanket og møgtræt, men da havde vi også nået rigtig meget.

Vi kørte i IKEA. En siksakrute gennem midtbyen, hvor vi så steder og bagveje, hvor ingen af os før havde været –  jeg må erkende at mine Aarhusnavigationsskills er noget rustne, men frem til indretningsmekkaet kom vi. Og sikke vi blev inspireret, og sikke mange beslutninger, der skulle tages. Den bordplade, som stod på indkøbslisten, var udsolgt, men reolklassikeren var hjemme. Og dimser og benbukke og dørslag og opbevaring. Og köttbullar med potatismos. Og er I egentlig klar over, hvor tung sådan en kasse Billyreol er?

Da vi stod i kassekøen, sagde jeg: Ved du hvad der er helt nyt for mig? At det ikke er mig, der skal betale! – Det er også nyt for mig!!, sagde hun. Og kørte et gysende stort beløb ud fra sit dankort.

Bagefter tog vi i Silvan for at kigge efter alternativ bordplade. Det kunne vi ikke få, men vi kunne få en meget bred hylde. Den købte vi. Og blev enige om, at det overordnet set var den næstbedste løsning. Men på dagen var det den bedste løsning. Det kan altid laves om til maj, når IKEA får den rigtige plade hjem. Og måske viser det sig i dagligt brug, at det alligevel er den rigtige løsning.

Tilbage til adressen og slæbe op til tredje sal. Billy måtte pakkes ud i bilen og bæres op i mindre enheder. Og så var der samling. Jeg elsker at samle ting. I den rigtige rækkefølge og med de rigtige skruer og dimser. Og hvis man pludselig har et spørgsmålstegn over hovedet, kan man altid ringe til IKEA og blive en glad mand igen, viser tegninger i samtlige deres vejledninger. Det fik vi ikke brug for.

IKEA1


Billy under construction

 (Det samlede vi (plus skabet jeg havde med hjemmefra))


Det samlede vi (plus skabet jeg havde med hjemmefra)

Det var sådan en hyggelig dag, tak til Laura for den, og jeg var glad, da Hvide T og jeg kørte hjem loadet med støvsuger, overflødigt tøjstativ, værktøj og tømte flyttekasser. Det er skønt at være handymor.

Men så var det en helt anden type

Jeg så Kender du typen?

Det første lange stykke tid kunne det have været mig. “Vores hovedperson” var en kvinde. Hun boede i en stor lejlighed på øverste etage i en ejendom (godt nok i København, men alligevel) med sine børn. Hun cyklede frem for at tage taxa. Hun var meget loose i sine holdninger. Vi så sønnens værelse, hvor der blandt andet lå værktøj på gulvet, og der var ikke særlig stylet. Jeg har godt nok før set værre rod i børneværelser på min egen adresse, men indtrykket, man skulle have, var, at hun godt kunne lade rodet på børneværelserne ligge og godt kunne lade børnene have deres frirum der uden at gå og rydde op.

Hun var også meget loose i forhold til madlavning. Økologi, “når det er der og ikke koster for meget ekstra” og ellers madvarer uden toptjek. Der var ikke aftensmad på regelrette tidspunkter, og sommetider kunne det godt være rugbrød. Børnene måtte også godt få Nutella en gang imellem. Bare maden sådan overordnet var sund, var der plads til looseness. Og hun syntes, at morgenmad var et af de vigtigste måltider, fordi man skal starte dagen ordentligt.

Indretning var ikke noget, hun gik så meget op i.

Men pludselig var hun 43. Og pludselig læste hun Berlingske i stedet for Politiken. Herefter var der mindre og mindre, jeg kunne sammenligne mig med. Resten var stiletter og læder, Agent Provocateur-undertøj, gourmetlakrids, ugentlig massage til hele familien, temperament, målsat forretning. Nå ja, så kunne hun også sable champagne.

De to livsstilseksperter gættede begge rigtigt.

Hvis det var mig, der havde materialiseret mig ved udsendelsens slutning, ville alle alligevel være blevet vildt forvirrede. Jeg er jo ikke kendt.