10. juli 2019 | den store bunke |
Når vi inden så længe tager på sommerferie, er der plantet hemmeligheder rundt omkring i bagagen.
I år fylder vi bilen med os selv, vores fire børn og et svigerbarn og kører til Amsterdam i nogle dage. Vi skal blandt andet fejre to fødselsdage, som endda falder samme dag.
Derfor føres der hemmelige samtaler og lægges planer. Jeg kender ikke dem alle sammen, for den ene fødselsdag er min, så jeg lader mig ikke mærke med noget og spørger om ingenting. Muligvis er jeg også nødt til at lukke øjnene, når bilen skal pakkes.
Sidste år fejrede jeg fødselsdag i Prag, hvor der overraskende dukkede flag og fejringsting frem fra kuffertskjul, jeg ikke havde opdaget, så den del er jeg helt rolig med. De ved, hvad de gør, og de er gode til det. Resten ved jeg ingenting om og er spændt på. Og til forskel fra sidste år er vi er to til at udløse fødselsdagssang i næste uge. For første gang i mange år skal jeg fejre dagen sammen med min førstefødte, der kom til verden om aftenen på min fødselsdag for 27 år siden. Dét glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mig generelt til gode dage i Amsterdam med hele flokken.
Og, Laura, hold øjnene fra billedet og fingrene fra min taske.
21. juli 2018 | den store bunke |
Det er ikke alle, der ved, hvad en Tycho Brahes dag er. Vi læste op på den danske astronom, da vi var i Prag i sidste uge, og begrebet var nyt for de unge, vi havde med. Og det var endda netop på en Tycho Brahe-dag, vi gjorde det. Den 17. juli er en af 32 dage, som den gode Thyge angiveligt beregnede sig frem til skulle være særligt ulykkebringende. Men det er nu noget vås, er nutidens videnskabelige enige om. Der skete os da heller ikke noget som helst uheldigt i tirsdags. I dag, den 21., er også en af de ’forvorpne’ dage, og den går også helt godt indtil videre.
Tycho Brahe blev et emne på vores ferie, fordi han er begravet i Prag. I Tynkirken ved den store plads i den gamle bydel. Det er kirken med dobbelttårnene med masser af små spir med guldkugler – som ser lidt mørk og uhyggelig ud med spotlight på om natten. Indgangen ligger inde bag nogle restauranter og er lidt svær at finde. Det var også svært at finde graven, selv om det er en forholdsvis lille kirke, fordi vi ikke helt vidste hvad vi kiggede efter. Men da vi først fik øjnene åbnet ordentligt, var der både stenplade med temmelig store guldbogstaver, et relief af Thyge og endda et Dannebrog. Det var et fint lille, småhemmeligt indslag i storbyfamilieferien.
Jeg har to regler for byferie: 1. Man skal sejle, hvis man kan. 2. Man skal finde et højt sted, hvorfra man kan se ud over byen. Så det var hvad vi gjorde.
Prag er en dejlig by. Der er simpelt hen så mange fantastiske bygninger fra dengang, man gad gøre noget ud af det med spir og guld, snirkler og krummelurer, basunengle, fantasifuld ornamentik, og de er vedligeholdt i de fineste pastelfarver.
Byen har meget andet end de kendte turistslugere som slottet, katedralen og Karlsbroen. Tychos kirke, for eksempel. Og synagogen der er bygget efter maurisk inspiration og sprudler af glade cirkusfarver.
Der er også Nationalmuseet, kunstudstillinger, U Fleků – Europas ældste bryggeri og værtshus, som har ligget der siden 1499 og har middelalderatmosfære og én slags øl. Og slentreture langs floden, hvor man bare holder øjnene åbne og nysgerrige. Er man heldig, kan man endda få øje på et par sumpbævere, der svømmer i floden.
En af de fineste stjernestunder var den sidste aften, hvor vi købte vin og pizza og satte os på en bakke i Riegrovy sady-parken i Vinohrady, hvor vi boede, lige øst for banegården, og så solnedgang. Det var min fødselsdag, og bedre afslutning på dagen og ferien kunne jeg ikke have fået.
Vi er rigtig glade og tilfredse, selv om nogle af os har taget vores tossede ansigter på.
