12. april 2020 | At have have |
- Det er påskedag i en påske, der er meget lidt påskeagtig, bortset fra en masse fridage i træk.
- Jeg holder kaffepause i et graveprojekt.
- Nu hvor vi har solgt kolonihaven, er jeg nemlig kommet i tanker om, at vi mangler et sted til georginerne, som snart skal i jorden. I et af bedene i rækkehushaven er (var) der et ret stort område med lavendel, som jeg egentlig ikke er ret glad for, efter at jeg engang på en ferie i Provence købte en lille flakon lavendeldråber, som lækkede det meste af sit indhold ud i min rygsæk.
- Nu er lavendlerne væk, jorden er gravet igennem for rødder og skvalderkål, og der er sort jord i et tilstrækkeligt areal til de fem georginesorter, vi aktuelt har.
- På billedet ses en række af vores havedarlings. Lad os tage dem fra højre side.
- I stenbedet ovre ved hækken står mit lille oliventræ i en krukke. Det har stadig nogenlunde samme størrelse som da jeg fik det for snart fem år siden, måske er det endda mindre. Men i det mindste er det i live.
- På muren har vi redekassen, som min bror har lavet, og som der straks blev rift om, da vi havde sat den op. Imidlertid blev det ikke de fine blåmejser, der vandt lejemålet, selv om de byggede ihærdigt i flere dage. De blev jaget på porten af et magtfuldt skovspurvepar, der fortsat bygger og huserer. Af gode grunde aner vi ikke, hvordan der ser ud indendørs – om reden er færdig, og om der er æg. Jeg er blank på fugles formeringsmønster, men det antal æg, som hunnen lægger, kan jo umuligt være inde i hende på én gang. Jeg har set adfærd, der kunne tyde på, at parret brygger et æg om dagen, og så kan det være, hunnen stikker ind og klemmer det ud bagefter. Eller hvad véd jeg.
- Så har vi en helt ny darling, som også er en konsekvens af salg af kolonihave. Vi har anskaffet et mobilt drivhus, et Urban Greenhouse. Det er virkelig flot, smart og på hjul, og jeg fortæller helt sikkert mere om det i løbet af sæsonen. Det er lige tidligt nok at plante i det, synes jeg. Jeg vil godt være mere sikker på tocifrede varmegrader. Men vi skal have tomater og agurker.
- Foran det ses vores brændekløver. Den er det jo overhovedet ikke sæson for nu, men den er en fin og praktisk hjælper, når der lige skal kløves en pind eller fem til optænding i brændeovnen. Vi har en mukkert stående lige inden for terrassedøren. Billedet viser ikke, hvordan kløveren fungerer, og det nemmeste er bare at google Kindling Cracker.
- Den sidste darling er mig selv. Frisørtrængende, usædvanligt solpræget for årstiden og med alderssvarende løs hals og hage fra denne vinkel, kan jeg se. Men påsketilfreds og haveglad.
10. april 2020 | den store bunke |
Så opdager man et nyt sted, som er smukt, og så siger man til hinanden, at HER må man komme tilbage en anden gang.
Og det gør man bare aldrig.
Og så alligevel.
I dag havde vi aftalt med vores gode venner at tage til Mariager Fjord og gå i Bramslev Bakker med hund, kaffe og madpakke. Vi må ikke mødes med dem indenfor, men udenfor er der masser af plads til at holde afstand, så det var på med støvler og rygsæk og af sted mod Hobro.
Vi gik Panoramaruten. Det var den tur, som Morten og jeg vandrede i silende regn i november sidste år. Ikke fordi vi er særligt glade for at gå i regnvejr, men fordi turen var kommet til os som gave, hånd i hånd med en overnatning på Bramslevgaard. Og det regnede altså den weekend, vi havde booket. Det er altid værre at tænke på end at være i, ved vi, og det blev skam en fin tur, men også en meget våd og mudret tur. Jeg fortalte om den her. Teksten slutter med den evigt håbefulde sætning “… vi kommer tilbage, Bramslev Bakker”.
Det kom vi så i dag. Det var en HELT anden tur, og ikke bare fordi vi gik den modsatte vej rundt. Men vejret!! Jeg er pæonrød i ansigtet af sol og vind i skønne timer, der havde det hele. Godt selskab, masser af snak, dejlige pauser med madpakke og kaffetår.
Og fantastisk vejr! Bare til sammenligning er her to billeder taget fra nøjagtigt samme sted.
Godt selskab.
5. april 2020 | At have have, den store bunke |
Man opdager det på flere måder.
Én måde er at se sig omkring ude i naturen. Indrømmet, det er ikke hver dag, jeg kommer derud. Der HAR været dage, hvor telefonens skridttæller har vist, at jeg kun har gået 187 skridt på et helt døgn. Blandt andet fordi jeg ikke har gået med min telefon på mig, og det har jeg ikke af den enkle årsag, at jeg ikke er gået ret langt væk fra, hvor den lå.
Men jeg har lige købt nye vandrestøvler, og de skal gås til. Derfor har skridttælleren både i går og i dag vist langt højere tal – og jeg har set træerne vise grønt.
Det var alt for varmt at have jakke på. Næsten også for varmt at gå med den om livet.
Ud fra dette billede kunne man nemt komme til at tænke, at jeg endda havde været ude og trave i strandsand. Men det kunne ikke være mere forkert.
Det er crumble før bagning!
Vi havde rabarber i fryseren, opdagede Lasse og lod forstå, at så var der rabarbercrumble på ønskesedlen.
Og det er et andet tegn på forår, at man kan indtage eftermiddagskaffen på terrassen.
4. april 2020 | den store bunke |
Dette – måske – modsætningsforhold blev vendt over aftensmaden. Af og til er det de særeste emner, vi kommer omkring.
Jeg havde købt en færdig sovs til de frikadeller, jeg lavede til aften. En rødvinssauce. Som reelt bare er en brun sovs. Man kan selvfølgelig pifte den op, men det havde jeg ikke gjort. Og så faldt snakken på, at vi egentlig ikke har spist ret meget sovs i de år, hvor jeg boede alene med børnene. Mest fordi jeg ikke kan lave sovs. Den bliver fuld af klumper og smager bare af mel. I det hele taget er jeg ikke ret god til traditionel dansk mad, – at lave sovs, at koge kartofler uden at koge dem ud, at stege sprød flæskesteg. Jeg får det hele lavet til bleg gummimad. Og så må man jo sno sig og kokkerere noget andet.
Lasse – yngsten som bor hjemme igen, mens verden er lukket ned – udtrykte tilfredshed med, at han oftere har fået marinader og ikke blev opfostret til at ville have sovs og kartofler til alting. På spørgsmålet om være en sovseperson eller et marinademenneske, svarede Morten det første … lidt tøvende, fordi han nok mere er en sauceperson.
Men det er supergodt at være forskellige typer under samme tag, for det betyder, at vi faktisk spiser ret varieret, med både sovs, såås og marinade.
I dag fik vi frikadeller, ris, sovs, bagte gulerødder og en salat med soltørrede tomater, blåbær og granatæblekerner. Lavet af et marinademenneske.
2. april 2020 | den store bunke |
I morges havde jeg bøvl med at få etableret min vpn-forbindelse til firmaet, så jeg sad ikke klar med hvæsset tastatur lige på det sædvanlige starttidspunkt.
Det var vores eget wi-fi, der trængte til en genstart. Slukke, tælle til noget, tænde igen og vente til nettet havde fundet sig selv, logge ind igen – og så kørte det. Men der gik jo lidt tid med det.
Hvis jeg var mødt ind på min fysiske arbejdsplads til tiden og havde haft teknisk besvær med at komme på firmaets servere, ville ingen have karakteriseret det som for sent fremmøde. Nu sad jeg hjemme med de samme udfordringer og følte, at jeg kom for sent. Det er egentlig uretfærdigt.
Heldigvis er der ingen, der holder øje med mig.
Det tror jeg da ikke … måske skal jeg sætte plaster på kameraerne og tage en sølvpapirshat på for en sikkerheds skyld.
