Så opdager man et nyt sted, som er smukt, og så siger man til hinanden, at HER må man komme tilbage en anden gang.
Og det gør man bare aldrig.
Og så alligevel.
I dag havde vi aftalt med vores gode venner at tage til Mariager Fjord og gå i Bramslev Bakker med hund, kaffe og madpakke. Vi må ikke mødes med dem indenfor, men udenfor er der masser af plads til at holde afstand, så det var på med støvler og rygsæk og af sted mod Hobro.
Vi gik Panoramaruten. Det var den tur, som Morten og jeg vandrede i silende regn i november sidste år. Ikke fordi vi er særligt glade for at gå i regnvejr, men fordi turen var kommet til os som gave, hånd i hånd med en overnatning på Bramslevgaard. Og det regnede altså den weekend, vi havde booket. Det er altid værre at tænke på end at være i, ved vi, og det blev skam en fin tur, men også en meget våd og mudret tur. Jeg fortalte om den her. Teksten slutter med den evigt håbefulde sætning “… vi kommer tilbage, Bramslev Bakker”.
Det kom vi så i dag. Det var en HELT anden tur, og ikke bare fordi vi gik den modsatte vej rundt. Men vejret!! Jeg er pæonrød i ansigtet af sol og vind i skønne timer, der havde det hele. Godt selskab, masser af snak, dejlige pauser med madpakke og kaffetår.
Og fantastisk vejr! Bare til sammenligning er her to billeder taget fra nøjagtigt samme sted.
Godt selskab.
